Kierkegaard, Søren Journalen NB22 : 1851

X3A768 221 ►En kirkelig Theater-Kritik i Berlingske Tidende d. 17 Januar 1851.

Det er dog en frygtelig Frækhed med den æsthetiske ►Blødagtighed at ►tale om den næsten vellystige Nydelse ved en catholsk Aftengudstjeneste – og saa derfra at critisere den nu indførte Aftengudstjeneste: at Belysningen er saa slet; at 8 Lygter i ⓘ ForhallenForhallen] , < Forhallet er saa smagløst – o: s: v:

Retfærdige Gud! Der var engang, ►da smurte man de Χstne ind med Beeg og lod dem tjene som Fakler paa Veien: da var Χstd til. Nu er Χstd. ikke til – og man critiserer Belysningen!

222 Og Præsterne tie her som overalt. De synes reent at glemme (forførte maaskee af et i denne Henseende saa vildledende Exempel som ►👤Mynster) at Præster ere lig Politie, at man ikke har mere Ret til, naar Forbrydelser tog Overhaand, og man aldrig saae noget Politie, da at sige: hvor er Politiet, end til, naar ►det Sædelige ⓘ opløsesopløses] , først skrevet oplys da at sige: hvor er Geistligheden, hvad holder Staten en Geistlighed for naar den ikke gjør Gavn. Thi vil man slaae saaledes af paa Χstd. at man istedetfor det Apostoliske, faaer en ►Statskirke og den ►Betrygget^a-