132X3A3219 [a] Med ►Tanken om Døden som nær forestaaende, i Følelsen af det var min Pligt, dog ►at gjøre et Forsøg paa om muligt at sætte et andet Msk. saaledes ind i den Sag, som jeg har den Ære at repræsentere, at han i samme Charakteer kunde repræsentere den: drog jeg ham til mig, efterat han selv havde søgt Tilnærmelsen. Jeg tillod mig ikke den allermindste directe Indflydelse paa hans Forfatter-Virksomhed, jeg ansaae det for min Pligt, at skulde det skee, maatte det skee ved selvstændig at bryde frem i ham; men jeg har sat store Meddelelsens Capitaler til hans 133 Disposition.
✂ [a] ►👤R. Nielsen.
Dette mit Haab er skuffet jeg siger ikke mere, føier intet Adverbium til for at udtrykke Graden, intet Adverbium vilde tilfredsstille mig.
Den der kunde forstaae mig, tænke sig, hvad det for mig vil sige, saaledes at holde mig selv i Uvirksomhed, ⓘ og kun spændt i Forventning ⓘ i Retning af ham – at ►holde det ud 1½ ell. 2 Aar og med en saa intensiv Existents som min, kun ►Tid efter anden ved hver hans Præstation seende, at jeg var skuffet, og dog følende mig forpligtet til at haabe, da jeg havde lagt Sagen religieust an.
ⓘ Tænk hvad jeg har lidt! Dog dette er maaskee 134 slet ikke hans Skyld, men min, at jeg havde et saadant Haab, ak, maaskee min Skyld, at jeg ►forskyldte det Ansvar, at lade Tanker, der kun vare bestemte til at passere min Personlighed med dens Tryk, finde en anden Vei.
Maalestokken der er blevet anlagt, har maaskee været uendelig langt for stor. I privat Samtale har han godt kunnet forstaae og forstaae, forstaae, at Det, han der havde gjort, var forkeert, at det Rigtige, havde været det – og saa gjorde han dog det Forkeerte igjen, ell. vel endog benyttede Bemærkning[en] som en productiv Ingredients.
Som sagt Maalestokken 135 har maaskee været uendelig, langt, langt for stor. Deraf Ulykken. Saasnart jeg dømmer efter den Maalestok er det ham som en uhyre Uret.
220Tager jeg Maalestokken bort, saa vil jeg ikke have mere Vanskelighed med ham end med ►👤Stilling, der vist aldrig har klaget over Uret. Men Sagen er, 👤Stilling har jeg heller aldrig saaledes sat Noget ind paa. Dog dette burde vel ogsaa 👤Nielsen selv nogenlunde forstaae. ⓘ Men forsaavidt har jeg dog maaskee ogsaa gjort nogen Uret ved ►hvad jeg sagde til ham den sidste Gang.