Kierkegaard, Søren Journalen NB17 : 1850

NB17:59

#

Replik.


O, rædsom Dyb af Forvirring, o, rædsomt ved Hævd forhærdede Misvisning.

[a] »Professoren« i Theologie.

Fra Generation til Generation disse hundrede og atter hundrede Professorer – i Christenheden, altsaa dog vel sagtens Χstne, endsige da de vare Prof. i Theologie. De skreve Bøger, og atter Bøger om Bøgerne, og Bøger for at holde Oversigt – der bestod igjen Tidskrifter alene ved at skrive om dem, og Bogtrykkerier florere, og mange, mange Tusinder ernæredes – – – og ikke een Eneste af disse Leietjeneres Liv lignede i fjerneste Maade en sand christelig Existents – ja ikke en Eneste af dem faldt det ind, at tage det N. T. læse det ligefremt og eenfoldigt og for Gud forelægge sig selv det Spørgsmaal: ligner da mit Liv paa nogen Maade end det fjerneste Christi, saa jeg turde kalde mig en Efterfølger – jeg, Prof. i Theol. R af D., æret og anseet, med fast Gage og fri Professor Bolig og Forfatter af flere lærde Skrifter om 👤Pauli fire Reiser.

At der i det N.T. findes Steder, hvoraf man kan bevise Rigtigheden med Biskopper, Præster Diaconer (hvor lidet end de nærværende ligne den oprindelige Tegning) men man finde dog i det N. T. det Sted, hvor der omtales: Professorer i Theologien. Hvorfor kommer man uvilkaarlig til at lee, naar man til hiint Sted, at Gud beskikkede nogle til Propheter, Andre til Apostle, Andre til Menighedens Forstandere – hvorfor kommer man uvilkaarligt til at lee, hvis der tilføiedes: nogle til Professorer i Theologie. hvorfor kunde der næsten lige saa godt staae: Gud beskikkede nogle til Cancelliraader.

»Professoren« det er en senere christelig Opfindelse – ja en senere christelig, thi den blev omtrent gjort ved den Tid, da Χstd. begyndte at gaae tilbage, og »Professorens« Culminations-punkt indtraf just i vor Tid – da Χstd. ganske er afskaffet.

Hvad udtrykker »Professoren«? »Professoren« udtrykker, at Religionen er et lærd Spørgsmaal; Professoren er den største Satire paa »Apostelen«. At være – Professor hvori? i Det, som et Par Fiskere har sat ind i Verden: o, ypperlige Epigram. At Χstd. skulde formaae at seire over Verden: ja, det har Stifteren selv forudsagt, og det troede »Fiskerne«. Men den Trophæ: at Χstd. skulde seire i den Grad, at der blev Professorer i Theologie – den har Stifteren ikke forudsagt, med mindre det skulde være hvor der tales om, at »Affaldet« vil indtræde.


──────────


Funtus, her har jeg det! »Professoren« det vil egl. være Analogien til 👤Don Quixote. Maaskee vil det blive en endnu dybere comisk Figur. En, der aldeles intet Begreb ell. Mskligt har i sig, i Retning af selv at begeistres til at ville handle og leve i Lighed med Forbillederne, men som troer, at det er lærde Spørgsmaal. »Sandheden« bliver korsfæstet som en Røver, den bliver bespottet, bespyttet forindenden raaber døende: følger mig efter. Kun »Professoren« (U-Msket) forstaaer ikke eet Ord heraf, han opfatter det som et lærd Spørgsmaal

I »Pseudonymerne« havde jeg blot brugt »Privat-Docenten«, men »Professoren« er dog en sandere Type, just ved sit Livs Alvor, den høiærværdige Ridder.


#