Kierkegaard, Søren Journalen NB17 : 1850

NB17:29

#

Guds udvalgte Redskaber.


Hvorledes bærer Gud sig ad med at sikkre sig et Redskab blandt Mskene?

Ganske simpelt saaledes, han isolerer en Saadan saaledes, at det, selv om han nok saa gjerne vilde, er ham umuligt at gjøre sig forstaaelig for Andre. Saasnart Forstaaelsen med Andre kommer, saa kommer det Pruttende, Afslaget o: s: v: – men i denne frygtelige Isolation maa Redskabet holde ud, bestandig ene med Gud – saa kommer det nok med at notere det Religieuses Priis høit nok.

Det kan være ved Lidelser at Gud saaledes isolerer »Redskabet«, Lidelser, i hvilke han ikke kan gjøre sig forstaaelig for nogen Anden, Lidelser indtil Vanvid. Paa den anden Side kan det jo ogsaa være ved selve det Overordentlige at »Redskabet« saaledes isoleres. fE ved Syner, Aabenbaringer o: D:. Men er det da saa isolerende? har vi nu ikke i millionsviis leve[t] flot af, at 👤Paulus blev kaldet ved en Aabenbaring? Unegteligt! Paa Afstand, (især paa 1800 Aars Afstand) er en Aabenbaring en yderst confortabel Sag – men i Samtidighedens Situation med Medlevende selv at være Den, som har haft en Aabenbaring: det er i Grunden den absoluteste Isolation. En saadan Mand vipper i eet væk mellem det Høieste – og Galskab, egl. forstaaet af nogen Trediemand, forstaaet i at have haft en Aabenbaring: det kan han ikke blive.


#