Kierkegaard, Søren Journalen NB17 : 1850

214X3A39247See, det er det man ⓘ vil,vil,] , først skrevet vil. man vil komme op til En, sidde og ►passiare, blive sig selv vigtig ved at lege med – og vil man saa erindre en Saadan om, at det egl. kommer an paa at handle: saa bliver han vred.

Og naar saa den Samme læser om en ⓘ AfdødAfdød] , < afdød, en Charakteer, at han behandlede Folk saaledes saa beundrer man den Afdøde.

Og just De, der aldrig have vovet det Mindste for en Idee, aldrig anet noget af Lidelser i denne Henseende: just de ►sagle saa det er ækelt i Tale om, at saadanne Lidelser ere Ingenting, at den indre Tilfredsstillelse er et saa uhyre Gode, at Lidelsen er Intet. Svar: dersom den indre Tilfredsstillelse 215 er saa ganske ligefrem et saadant uhyre Gode, hvorfor – nær havde jeg sagt det – hvorfor 👤Satan er da ikke ►Een og hver Anden en ►Heros.