Kierkegaard, Søren Journalen NB17

X3A11Den Religieuse.

O, at Du, Herre 👤J. Χ, maatte udfylde min Tanke saaledes, at man ⓘ ogsaaogsaa] tilføjet maatte kunde see paa mig, at jeg tænkte paa Dig. Og hvorpaa skulde man see ⓘ det?det?] tilføjet – mon paa mit Blik, vendt op ad mod ⓘ Himlen?Himlen?] , < Himlen, det kunde jo ogsaa betyde at jeg saae efter Stjernerne, eller efter Syner og Indbildninger. Nei, at ⓘ Dit BilledeDit Billede] , foran er slettet Synet af; først skrevet jeg ⓘ maattemaatte] , foran er slettet dog overtale mig saaledes, at ⓘ jegjeg] , først skrevet maa ringe, foragtet, 153 udleet forkyndte Din Lære – da vilde man kunde see paa mig (ikke paa mit Blik, men paa min daglige Skikkelse) at jeg tænkte paa Dig.

I, himmelske Magter, I som understøtte det Gode, I himmelske Hærskarer, o hjælper til at opløfte min Røst saaledes, at det om muligt kunde ⓘ høreshøres] , først skrevet eet eneste Ord at sige, over hele Verden – jeg har kun eet eneste Ord at sige; men hvis ⓘ derder] , ændret fra det ⓘ indrømmedesindrømmedes] , først skrevet <f> mig Magt til at udtale eet eneste Ord eller een eneste Sætning saaledes, at det maatte sætte sig fast og 229 aldrig vilde glemmes – mit Valg er gjort, ►jeg har det, jeg vilde sige: vor Herre 👤Jesus Χstus var Ingenting, o husk paa det ►Χsthed!