Kierkegaard, Søren Journalen NB17

... O, alene denne Lidelse: at selv de Faae, der have nogen virkelig Interesse for En, er Synet af En ikke glædeligt. De føle meget godt, at dette Liv har en Anstrengelse, der er som en Fordring til Dem; de føle at enten maa de misbillige denne Anstrengelse (og i saa Fald er Berøring dog ikke glædelig) ell. de maa prise den som noget Ophøiet men vel at mærke noget saadant Ophøiet, at man helst ønsker det paa Dødens, Historiens Afstand fra sig. Ak, selv de mig velmenende generer jeg egl.