Indhold
- NB17:1 etiket på bindets forside NB17...
- NB17:2 Om mig selv på forpermens inde...
- NB17:3 Angaaende Texter til Fredags-P...
- NB17:4 Det Absurde p. pagina 17 Guds ...
- NB17:5 Det er en egen Art Vanskelighe...
- NB17:6 Om mig selv. See det kalder ma...
- NB17:7 R. N.s Ulykke er dog egl.egent...
- NB17:8 Den nuværende Prædiken er i Al...
- NB17:9 Saaledes vil Χstd.Christendomm...
- NB17:10 Tænk blot dette sammen: den uh...
- NB17:11 Den, der virkelig fatter sin U...
- NB17:12 .... Alene det i Samtidigheden...
- NB17:13 Om mig selv. Forunderligt naar...
- NB17:14 Om mig selv. Dette er just det...
- NB17:15 I Grunden er der noget meget C...
- NB17:16 Om mig selv. Forunderlige Coll...
- NB17:17 Anfægtelse. Som det kan hændeh...
- NB17:18 Et Exempel (som ogsaaArndt anf...
- NB17:19 Det Absurde. Den umiddelbart T...
- NB17:20 Ulykken for Christendommen i C...
- NB17:21 En Bemærkning angaaende Noget ...
- NB17:22 Et Exempel paa Tro, hvor det g...
- NB17:23 Min besynderlige Situation i F...
- NB17:24 Thema til en Fredags-Tale. Ved...
- NB17:25 Socrates. Det er dog klart, at...
- NB17:26 Dag-Pressen Dag-Pressen er det...
- NB17:27 Digterisk Replik. Væmmeligste ...
- NB17:28 Om Theophilus Nicolaus. See de...
- NB17:29 Guds udvalgte Redskaber. Hvorl...
- NB17:30 Har en Christen Lov til at bru...
- NB17:31 Er der ikke eten nødvendigt Fo...
- NB17:32 Goldschmidt. Fraseet 1) at det...
- NB17:33 Socrates – Χstd.Christendom Og...
- NB17:34 En besynderlig ironisk Udmærke...
- NB17:35 Plato. Er det dog ikke mærkeli...
- NB17:36 Omvendtheden. Det Christelige:...
- NB17:37 Uden just at smigre mig selv, ...
- NB17:38 Om den Mishandling jeg har lid...
- NB17:39 At have Ret mod en Samtid, der...
- NB17:40 Psyche vilde ikke nøies med at...
- NB17:41 Som jeg her har sagt det: hvor...
- NB17:42 Replik til de Samtidige Lidt B...
- NB17:43 Χstd. Christendom vil gjøre Ev...
- NB17:44 Mit Forhold til de Samtidige. ...
- NB17:45 Om mig selv personligt. Msklig...
- NB17:46 Angaaende Goldschmidt. Der er ...
- NB17:47 Misforstaaelsen i min Situatio...
- NB17:48 Verdens-Svinget. Som jeg i sid...
- NB17:49 Mit Forhold iSamtiden,forsaavi...
- NB17:50 Conflicten mellem »Forstand« o...
- NB17:51 Replik om mig selv. Sandt nok,...
- NB17:52 Jeg var villig til som Ligeman...
- NB17:53 Maaskee har jeg ogsaa gjort Ur...
- NB17:54 Indre Replik. Igaar var jeg el...
- NB17:55 Blandt Andet derfor er det at ...
- NB17:56 O, det er dog saa vanskeligt a...
- NB17:57 ..... Saa synes man, at den og...
- NB17:58 Lær Du mig o, Gud, at jeg ikke...
- NB17:59 Replik. O, rædsom Dyb af Forvi...
- NB17:60 Dag-Pressen. I Forhold til enh...
- NB17:61 6. Journalen NB17, s. [106]-10...
- NB17:62 Der gives Tilfælde, hvor den l...
- NB17:63 Og denne grændseløst opsvulmed...
- NB17:64 Om mig selv. Forunderligt nok....
- NB17:65 Vist og sandt er det, hvad jeg...
- NB17:66 Den Distinction som jeg har me...
- NB17:67 ... O, alene denne Lidelse: at...
- NB17:68 Det er et evigt Billede paa de...
- NB17:69 Maalestokken for hvad et MskMe...
- NB17:70 At indlade sig med Gud, virkel...
- NB17:71 7. Journalen NB17, s. 127, med...
- NB17:72 Med Tanken om Døden som nær fo...
- NB17:73 .... Jeg har meent, at det hør...
- NB17:74 Christenheden. See det er igje...
- NB17:75 Det er meget godt sagt i Rouss...
- NB17:76 8. Journalen NB17, s. [140]-14...
- NB17:77 O, det er saa sandt, saa sandt...
- NB17:78 Om Nielsen. At N. var og er de...
- NB17:79 Det er psychologisk dybt, en R...
- NB17:80 Den Religieuse. O, at Du, Herr...
- NB17:81 R. Nielsen. Jeg skrev N. en Bi...
- NB17:82 Stoicisme – og mit LivΧstdChri...
- NB17:83 Stoicisme. Dette er da forrest...
- NB17:84 Den som skal afgive Maalestokk...
- NB17:85 Naar jeg i Mulighed foredrager...
- NB17:86 Verdens Underfundighedunderfun...
- NB17:87 Jeg deler mit Liv i to Dele. T...
- NB17:88 Forargelse Tag blot dette, at ...
- NB17:89 Det Overordentliges Skjebne. D...
- NB17:90 Publicum. Alle det offentlige ...
- NB17:91 Jeg forstaaer det ikke: at kun...
- NB17:92 Categorie. I Forhold til alt M...
- NB17:93 Om mig selv. Ogsaa det hører d...
- NB17:94 Sandheden. Sandheden er altid ...
- NB17:95 Coterie – og Forening i Ideen....
- NB17:96 Gjennemsnittet af MskerMennesk...
- NB17:97 Enten qvalitativ Fordoblelse, ...
- NB17:98 Jeg læser i denne TidTids Sene...
- NB17:99 Jeg hørte forleden Søndag en t...
- NB17:100 22de Brev af Seneca anfører et...
- NB17:101 9. Journalen NB17, s. [194], m...
- NB17:102 Sagen. Sagen er ganske simpel....
- NB17:103 I 26de Brev af Seneca. Citeret...
- NB17:104 53de Brev af Seneca: »Hvorfor ...
- NB17:105 Om mig selv. Min Skyld mod Sam...
- NB17:106 Peter. Med den Forestilling so...
- NB17:107 See, det er det man vil,vil. m...
- NB17:108 Præster er et utaaleligt Folke...
- NB17:109 Om mig selv. Hvor meget kunde ...
- NB17:110 Christendoms Forkyndelse. Hvil...
- NB17:111 Det Frivillige. Dette er en be...
Alle forekomster
Forunderligt nok. Tungsindig som jeg var, da jeg begyndte som Forf. i en vis Forstand 100 Aar ældre end de ⓘ ÆldsteÆldste] , først skrevet An iblandt os; en ►Poeniterende; en usigelig Ulykkelig; veemodig ►sympathetisk stemt især mod ►den menige Mand – mig bevidst som intellectuel Størrelse og mig min Overlegenhed bevidst, var det saa langt som muligt fra, at ►mit uheldige Ydre, mine tynde Ben o: s: v: forstyrrede mig, tvertimod det tilfredsstillede mig ironisk dette mit Incognito. Jeg forstod at jeg væsentligen havde min intellec111tuelle Opgave og mit Forhold til Dem, der da paa nogen Maade kunde gjøre Fordring paa Intellectualitet. Den menige Mand tilfredsstillede det mig at leve med deels som Hvile, deels fordi jeg syntes det var en Forsonlighedens Opgave.
Men see, ►da skulde Borgerclassen og den Menigemand o: s: v: efter Bladets Ordre til at dømme mig, nærmere min Paaklædning. Og for den menige Mand, for alle Dem, som saadan ere Ingenting, især naar de leve i Hovedstaden er Paaklædningen ⓘ detdet] , < den alvorligste Anliggende. Den menige Mand taaler bedre et Angreb paa hans Charakteer end paa hans Klædedragt. Den menige Mand forstaaer meget godt, at han jo ikke er noget ►Mærkeligt, at ⓘ altsaa hvad altsaa hvad] , < der altsaa intet han skal gjælde for omtrent beroer paa, hvorledes han seer ud; derfor er Paaklædningen ham det ⓘ allervigtigste –allervigtigste –] , ændret fra allervigtigste, og derfor var det Angreb, der i en anden Sphære 112 betydede mindst, her det allerfarligste.
Men forunderligt dog med Hensyn til Begreberne. Æsthetisk rigtigt er ⓘ DetDet] , < det det Comiske, at ►En, der fE har tynde Been vil skjule det, ved udstoppede Lægge og Deslige. Men da Pøbelagtigheden kom til at dømme, da blev Det det Comiske, at En ikke vil gjøre sig Umage for at skjule det. Dette kaldtes Ironie – og ►jeg troede dog jeg vidste hvad Ironie var.
ⓘ MenMen] , først skrevet et dobbeltkors Ulykken var, at hele Landet var løbet vild i hvad Ironie er, at Pøbelagtigheden aldeles havde vendt Alt om. Derfor maatte der handles.
Og sandt er det, ►👤Goldschmidt var en uhyre Magt i Spidsen for 📖 Corsaren – nu er han Ingenting. Og vist er det, ►det var Cujonerie, at Alt taug. Og ikke mindre vist er det, at det er et lumpent Forræderie, de Anseete begik imod mig, ved at lade mig blive staaende, og tie. Privat har ⓘ baadebaade] , foran er slettet rigtignok 113 ►👤Heiberg og ►👤Ploug og ►👤Hage (den Gang Redak211teur af 📖 Folkebladet) og Andre takket mig. Ja, det ligner ogsaa Noget for ►Chefen i Literaturen og Redakteurerne, der egl. vare Dem, der skulde handle, saa privat at takke.