◄ da Romerne følte at Augustus Aag ... digtede de, at han var en Gud : 👤Augustus (63 f.Kr. - 14 e.Kr.), rom. kejser, hed oprindelig Gajus Octavianus, men fik af senatet tillagt hædersnavnet Augustus ('ophøjet, hellig'). Augustus var adopteret af sin morbror Cæsar; så da Cæsar to år efter sin død ophøjedes til gud, blev Augustus således 'divi filius' (lat. 'søn af en guddommelig'). Senere tillod han dyrkelse af 'Genius Augusti' (lat. 'Augustus' Skytsånd') og nærmede sig dermed den guddommelige status, han fik tillagt efter sin død. Se fx kap. 5, kap. 7-8 og kap. 97 i 👤Svetons biografi af Augustus i De vita Caesarum, jf. Caji Svetonii Tranqvilii Tolv første Romerske Keiseres Levnetsbeskrivelse, overs. af 👤Jacob Baden, bd. 1-2, 📌Kbh. 1802-03, ktl. 1281; bd. 1, s. 87f., s. 89-91 og s. 191. En kilde for SKs oplysninger, der ikke findes hos Sveton og heller ikke hos andre af de antikke forfattere, er ikke identificeret. Se dog artiklen »Augustus (Cajus Julius Cæsar Octavianus)« i 👤O. Wolff Historisk Ordbog eller kortforfattede Levnetsløb over alle Personer, som have giort sig et Navn ved Evner, Dyder, Misgierninger, Opfindelser, Vildfarelser, eller nogenslags mærkværdig Daad, fra Verdens Skabelse indtil vore Tider, bd. 1, Kbh. 1815, s. 461-469. I forbindelse med sin beskrivelse af Oktavians triumftog ved tilbagekomsten til 📌Rom år 29 f.Kr. fortæller Wolff: »Man overdrog Titelen Keiser for evig til den, som havde ladet Strømme af Blod flyde, for at erholde dens Magt. Man forøgede Legene, og Festerne, til hans Ære. Man opreiste ham Templer og Altere. Senatet gav ham Navnet Augustus«, s. 466. Mod slutningen af artiklen, hvor Wolff også har skildret Augustus både som en blodig, barbarisk kriger og som en hård, snedig tyran, hedder det: »Til denne Mand var det imidlertid, man opreiste Altere i hans levende Live, fordi han ved at holde Overfloden, Fornøielserne, Freden, vedlige i Rom, bragte den til, at glemme hans Fredløserklæringer«, s. 468.
I trykt udgave: Bind 23 side 139 linje 8