◄ det Mesterlige i den augsburgske Confession ... ved en Aabenbaring maa oplyses derom : sigter til art. 2, »Om Arvesynden«, i Confessio Augustana (lat. Den augsburgske Bekendelse), det første lutherske bekendelsesskrift fra 1530, der hører til Den danske Folkekirkes bekendelsesskrifter, se Den rette uforandrede Augsburgske Troesbekjendelse med sammes, af Ph. Melanchton forfattede, Apologie, overs. af 👤A.G. Rudelbach, 📌Kbh. 1825, ktl. 386, s. 46f.: »Iligemaade [ligeledes] lære de [reformatorerne], at efter 👤Adams Fald alle Mennesker, som naturlig fødes, undfanges og fødes i Synden; det er: at de alle fra Moders Liv af ere fulde af ond Lyst og Tilbøielighed, og kunne ikke af Naturen have nogen sand Gudsfrygt eller nogen sand Troe til Gud, og at denne medfødte Syge eller oprindelige Brøst er i Sandhed Synd, hvilken fordømmer og paafører ogsaa nu den evige Død saa mange, som ikke formedelst [ved] Daaben ved den Hellige Aand vorde gjenfødte. / De fordømme Pelagianerne [ 100,10] og andre, som nægte, at denne oprindelige Brøst er Synd, og for at forkrænke Christi Værdskylds [fortjenestes] og Velgjerningers Ære, paastaae, at Mennesket ved sin Fornufts egne Kræfter kan vorde retfærdiggjort for Gud.« Med »o: s: v:« kan der være tænkt på 3. del, art. 1, 3, i De schmalkaldiske Artikler (et bekendelsesskrift, udarbejdet på ty. under titlen Artikel christlicher Lehre af 👤Martin Luther i 1536, overs. til lat. Articuli christianae doctrinae i 1541), se 👤K.A. Hase Libri symbolici, 2. udg., 📌Leipzig 1837 [1827], ktl. 624, s. 317: »Hoc peccatum haereditarium tam profunda et tetra est corruptio naturae, ut nullius hominis ratione intelligi possit, sed ex Scripturae patefactione agnoscenda et credenda sit« (»Arvesynden er en så dyb og hæslig fordærvelse af naturen, at den ikke kan indses af noget menneskes fornuft, men må erkendes og tros ud fra Skriftens åbenbaring«) (Die Bekenntnisschriften der evangelisch-lutherischen Kirche. Herausgegeben im Gedenkjahr der Augsburgischen Konfession 1930, 11. udg. [ty./lat.], 📌Göttingen 1992, s. 434). Dette sted citerer SK i Begrebet Angest (1844), i SKS 4, 333,13-16.
I trykt udgave: Bind 23 side 100 linje 29