Uddrag fra Journalen NB16

et System : refererer til SKs tidligere polemik, ikke kun specifikt mod det filosofiske system, som den ty. filosof 👤G.W.F. Hegel selv udfolder i Encyklopädie der philosophischen Wissenschaften, men også mere generelt mod hegelianismen, herunder især den da., bl.a. 👤J.L. Heibergs ( 112,29) og 👤Rasmus Nielsens ( 138,17) søgen efter at opbygge et altomfattende logisk system (se fx Begrebet Angest, i SKS 4, 356,26-33, og Forord, i SKS 4, 478,18, og 525,19-21, med tilhørende kommentarer). Med 'et System' el. 'Systemet' synes SK altså mere generelt at hentyde til det filosofiske forsøg på at forstå og forklare verden i dens enhed ved hjælp af abstrakte logiske kategorier el. diskursiv tænkning; undertiden synes det nærmest at stå som synonym for objektiv viden. Den mest omfattende polemik mod 'Systemet' fremsætter SK i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, se fx SKS 7, 22-26 og 103-120.

I trykt udgave: Bind 23 side 117 linje 18