◄ »Fædrelandet« ... føler, at det ... maaskee maa høre op : Fædrelandet var det yngste af de to førende liberale blade (det andet var Kjøbenhavnsposten), grundlagt 1834, fra dec. 1839 ændret fra ugeblad til dagblad; fra midten af 1841 bestod dets redaktion af SKs ven 👤J.F. Gjødwad og af 👤Carl P. Ploug. I 1840'erne var bladet den liberale oppositions vigtigste talerør; det kæmpede således for frihed og for folkets deltagelse i statslivet – i opposition mod enevælden – og søgte desuden at fremme de nationale forhold, 📌Slesvigs danskhed og 📌Nordens enhed. I denne periode, hvor det havde o. 1.500 abonnenter, greb regeringen flere gange ind over for det med bøder og beslaglæggelser. Med udbruddet af Treårskrigen ( 113,6) i marts 1848 og de følgende politiske omvæltninger med enevældens fald ligeledes i marts og nedsættelsen af Den grundlovgivende Rigsforsamling i oktober ( 112,14), fik bladet et betydeligt opsving og stigende oplag. Det havde nu o. 1.000 postabonnenter (udenbysabonnenter), men næppe under 2.000 abonnenter i alt. Herefter tabte det i betydning og fungerede nærmest som organ for de nationalliberale ministre; i lange, ofte akademiske og polemiske artikler fortsatte det kampen for liberalismens og skandinavismens principper og for danskheden i Slesvig. Jf. 👤Jette D. Søllinge og 👤Niels Thomsen De danske aviser 1634-1989 bd. 1-3, 📌Odense 1988-91; bd. 1, s. 156-158, og bd. 2, 1989, s. 109.
I trykt udgave: Bind 23 side 112 linje 32