Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB15

✂ [b] X2A417Deraf lader det sig ogsaa forklare, at ►👤S. bestemmer absolut Afhængigheds-Følelse ⓘ somsom] , først skrevet for al Religions Princip. Thi dette er atter Tilstanden, ell. Religieusitet i Væren. Saasnart Spørgsmaalet bliver ethisk, altsaa om denne Tilstands ►Vordelse, hvorledes den bliver ⓘ til,til,] , < til; hvad jeg har at gjøre for at den kan blive til, samt hvorledes den bevares ell. jeg i den, hvilket ogsaa er Vordelse, saa er ►Tegningen af Religieusitet forandret. Just saaledes mener jeg, at man kan sige 👤S. har ⓘ forfeiletforfeilet] , først skrevet forfeit det Christelige, thi æsthetisk-metaphysisk opfatter han det kun som Tilstand, medens det Χstlige, ethisk, væsentlig vil ⓘ opfattesopfattes] , først skrevet off som Stræben. 👤S. opfatter Religieusitet aldeles analog med fE Elskov. Men dette er en Misforstaaelse. I Forhold til Elskov kan der egl. ikke være Tale om en Stræben. Men det Christelige er i Vordelse. Saasnart dette er forstaaet er hver en eneste Bestemmelse af det Christelige tegnet anderledes end hos 👤S. Og ikke blot dette; men saa først fremkommer tillige de meest afgjørende Bestemmelser af det Christelige, hvilke mangle hos 👤S., ell. dog mangle det Afgjørende.