Kierkegaard, Søren Journalen NB15 : 1850

X2A46591►👤Goethe fremstiller altid sine qvindelige Figurer blot i Belysning af mandlig Egoisme. ⓘ TagTag] , først skrevet En Ma ►👤Clärchen! En Mand som 👤Egmont, der staaer saaledes paa Scenen, endog i ⓘ Livsfare –Livsfare –] , ændret fra Livsfare: at han saa kan være ganske sikker paa hos 👤Clärchen med intet, intet Ord eller Mine at blive mindet om alt Dette, hvilket hun jo er vidende om og uendelig interesseret i, at hun i den Grad kan elske blot Msk: ja, denne lille ubetydelige Pige hun er just qvindelig stor, en ualmindelig Pige, i en ganske anden Forstand end den piankede, i hvilken der tales om en ualmindelig (lidt dannet o: s: v:) Pige, en Figur som jeg er aldeles enig med 👤Goethe i at anslaae meget lavt. Tag ►👤Margrethe! At bevare denne qvindelige Ubetydelighed ⓘ ligeoverforligeoverfor] , først skrevet ligef en saa marqueret Individualitet som 👤Faust: ja det er qvindelig Storhed. 212 Men 👤Goethe var i den Grad Egoist, at han egl ikke engang havde Redelighed nok til at have ►sympathetisk Øie for ret at vurdere Det, der ødsledes paa ham. Selv Diminutivet »👤Clärchen« er i een Forstand en ►Ubillighed, naar der ikke siges mere; thi hendes Ubetydelighed er just Storhed, om det end er aldeles rigtigt, at ►👤Egmont kalder hende »👤Clärchen«; men maaskee ⓘ kundekunde] , ændret fra burde dette være fremhævet, at det ⓘ varvar] , foran er slettet egl.egentlig ene 👤Egmont, der kaldte hende saa.