Kierkegaard, Søren Journalen NB15 : 1850

X2A460Den Brug man gjør af »Kirken« er da ogsaa et ►Aflad fra de egl. Afgjørelser i Henseende til at blive Χsten. Hvilken Forskjel: den Gang da der ingen Χstd var, men det skulde til at begynde, og et Verdens Tryk faldt med ⓘ næstennæsten] , først skrevet k knusende Eftertryk paa den »den Enkeltes« Afgjørelse: om han vilde være Χsten – og nu da atten Aarhundreders accumulerede gigantiske Sandsebedrag forvandler det til næsten en ►Narrestreg, Noget man bliver, man veed ikke ret hvorledes.

194Det er saa langt fra, at de 1800 Aar er et Beviis for Χstds Sandhed, at man ⓘ snarere (paasnarere (paa] , < snarere, paa en Maade religieust om det end er irreligieust forsaavidt det er opsætsigt) kunde forvandle det til en Indvending mod Χstd., det at ►Styrelsen har tilladt, at Χstd. saaledes sank hen i et Sandsebedrag. Men glemmes maa det ikke, at det jo er de Χstnes ⓘ Skyld,Skyld,] , < Skyld. saa Χstdommen næsten kommer til at forvandle sig til den frygteligste Anklage mod ►Msk-Slægten, at den, efter at Χstd. var indplantet, har ladet den i den Grad ►vanslægte, at den er blevet meningsløs, ukjendelig i et gigantisk Sandsebedrag.

Skal denne Kamp kæmpes 195 igjennem, vil den blive rædsommere end da Χstd. kom ind i Verden; det vil med potenseret Lidenskab hedde om den sande Χstd. at den er ►odium totius generis humani. Efterat Verden har indrettet sig i Χstd, taget den i Besiddelse – saa at ville tage Χstd. fra dem, ɔ:, gjøre Χstd. til hvad den var, thi saa giver Verden nok Slip. Martyrerne ⓘ ville –ville –] , < ville, næsten afsindigt er det – ikke som fordum bløde, fordi de ere Χstne, nei, de ville blive ihjelslagne: fordi de ikke ere Χstne. Frygteligste Skuespil! Og hvor eensom vil ikke Martyren komme til at staae! Thi just fordi, da Χstd. kom ind i Verden, Modsætningen var iøinefaldende qvalitativ ►himmelskri85gende nok, just derfor var det da lettere, afgjort at 196 vælge enten – eller. Men nu har Sandsebedraget ►enerveret Modsætningen. Naar En vover sig ud – blot ⓘ derder] , først skrevet Nogen møder nogen Modstand, i samme Secund er Sandsebedraget til Tjeneste med et lille nyt Raffinement, og han gaaer tilbage igjen. I den første Tid tvang Verden den Χstne ind i Charakteren; nu vil Sandsebedraget, uudtømmeligt i Opfindelse, uafbrudt rive ham ud af Charakteren. At faae Fodfæste var ikke det ⓘ VanskeligeVanskelige] , først skrevet v da Χstd. streed med Hedenskabet, thi Modsætningernes qvalitative Modstand mod hinanden gav Fodfæstet – nu vil der høre næsten overmenneskelige Kræfter [til] blot for at faae Fodfæstet; thi Sandse197bedraget vil bestandigt Dag ud og Dag ind ►underskyde sig. Lad en Mand blive ►dømt paa Livstid ⓘ forfor] , først skrevet v en Overbeviisning: vel det er en Prøve; men naar saa dog Sagen er afgjort dermed, er det dog til at overkomme. Men lad Straffen blive skærpet derved, at han hver ottende Dag bliver forhørt igjen, og en Formular ham forelagt – hvis han vil underskrive den, saa er han fri: det er en frygtelig Skærpelse. Og dog, dersom det ordret er den samme Formular – det lader sig overkomme. Men lad ham hver anden Time blive forhørt igjen – og bestandig en ny Formular ham forelagt – hvis han underskriver den, er han fri: det er over et Mskes Kræfter. Og saaledes er det at kæmpe med 198 et Sandsebedrag. I hvert Øieblik er Sandsebedraget ►perfectibelt, eftergjør men i Sandsebedrag, Sandheds-Vidnets Position, siger saa: Herre Gud vi ere jo enige – hvorfor vil Du saa gjøre Dig selv ulykkelig og ængste os Andre. See dette er en Tortur.

Hedenskabet forlangte sandeligen ikke at være i Besiddelse af Χstd; men Sandsebedraget vil for ingen Priis ud af den Indbildning, at den besidder Χstd. Villigt er derfor Sandsebedraget til i ethvert Øieblik at byde anderledes – alt i Forhold til som Sandheds-Vidnet har Kræfter; men Afgjørelse vil det ikke. Sandsebedraget er villig til efter en meget betydelig Maalestok at gjøre Indrømmelser (som naar der bydes paa en Auction) – men 199 Eet maa sikkres: det bliver dog i Grunden ved det Gamle.

For at stride her med Fremgang, maa Sandheds-Vidnet ikke blot have en næsten overmenneskelig ►Underfundighed, men en næsten overmenneskelig Underfundighed i at være grusom mod sig selv. Et svagt Øieblik – det er ⓘ noknok] , først skrevet nok, saa sluger Sandsebedraget ham; han veed saa selv hverken ud ell. ind; og gjør saa Opgaven for det næste Sandheds-Vidne ►50 pc. vanskeligere.

Den frygteligste Kamp er ikke naar ⓘ Mening staaerMening staaer] , først skrevet det mod Mening, nei, den frygteligste Kamp er, naar to Msker sige Eet og det Sam86me – og der strides om Interpretationen, og denne Interpretation dog er en qvalitativ Forskjel. Bedragerens Interesse ligger 200 saa bestandigt i, istedetfor at lade Interpretationen blive det man strides om, i ethvert Øieblik at lade det Første meningsløst ►løbe ind: vi sige jo Eet og det Samme.

Alt har vendt sig om: der var engang da Verden vilde have Kamp – da streed Χstd. Nu er Verden ⓘ løgnagtigtløgnagtigt] SKS, løngagtigt i Besiddelse af Χstd., dens Taktik er derfor: af yderste Evne, for enhver Priis at ►forhindre, at det ikke bliver til Kamp. Det er som naar en Bedrager har en Mistanke om, at kommer det til Proces, saa har han tabt: og derfor hele hans Taktik er, at forhindre at det ikke bliver Proces. I Aands-Forhold 201 er dette nu langt lettere end i borgerlig Virkelighed; thi Taktiken bestaaer i: i ethvert Øieblik ⓘ atat] , foran er slettet til en vis Grad eftergjøre den anden Parts Position, saa man ⓘ tiltil] , foran er slettet jo en vis Grad siger det Samme – men Herre Gud saa ere vi jo enige.

Lad saa Nogen paastaae, at Verden er gaaet fremad siden den Tid, da den ►med Ild og Sværd forfulgte ⓘ dede] tilføjet Χstne – og nu, da den med Løgnens Magt kæmper for det Skin at være Χsten.

Men hvad er der da at strides om? Det at være Χsten er jo en saadan Fordring til Selvfornegtelse, at det ikke kan være synderlig indbydende for Verden. Rigtigt; men Verden betragter Χstd. paa en anden Maade. Den har sat sig i Hovedet, at der dog i denne Lære er en Assurance 202 for Evigheden – og derfor er det uklogt at opgive den. At opgive ⓘ dennedenne] , først skrevet den Indbildning for virkelig at blive Χsten, er naturligviis lige saa uklogt; thi saa er Assurancen for dyr. Det vilde jo være Galskab, at En betalte hele sin Formue for at ►assurere – ja hvad blev der saa at assurere. Nei, man svarer visse Procent: saa er det at assurere Noget ingen klog Mand undlader. Og saaledes vil Verden have Χstd. At gjøre den begribeligt, at paa den Maade kan man ikke have Χstd: det ⓘ erer] , først skrevet <fs> umuligt; thi det vil Verden ikke forstaae, saa alvorlig vil Verden ikke tage Sagen. Men at Nogen skulde tvinge den til at opgive 203

4. Journalen NB15, s. 203, med to ændringer af 👤Mynster til »Præsten«. Nederst i marginen ses to tilføjelser, af hvilke den ene er en ændring af hovedspaltens tekst
Navnet af Χsten, og altsaa at træde ud af ►Assurancecompagniet: nei aldrig. Den, der vil virke i den Retning, han er ikke blot Mskers Fjende, men ►Guds Fjende.

Paavirket som Verden er blevet af det Christelige i en forflygtiget Tradition, er Verdens Indtryk dette: det er dog et Spørgsmaal om det evige Liv – en klog Mand gjør dog Noget, for en Forsigtigheds Skyld, han ⓘ assurere[r],assurerer,] , først skrevet assurere. svarer visse Procent om Aaret. Man assurerer – saa først er man rolig, nu kan man nyde Livet, nu først faaer – som ⓘ ►»Præsten«»Præsten«] , ændret fra Mynster saa skjønt siger – Livets Glæder deres rette Smag. Hvilke Glæder? Ja lad os ikke tale derom^a. Man assurerer; nu har 8788 man, hvad der – som ⓘ »Præsten«»Præsten«] , ændret fra Mynster saa skjønt siger – kan mildne Ens Sorger og Lidelser: aah ja! dersom ⓘ man man ] , ændret fra det ellers ⓘ er »alvorlig« nok tiler »alvorlig« nok til] tilføjet ganske ⓘ atat] tilføjet kunne frigjøre sig fra den Sorg, om det 204 ikke er en ►mislig Sag med ⓘ denden] , < det hele Assurance, ⓘ omom] , < dersom den ikke er en ►Chimaire, saa der snarest kunde behøves, et Assurance-Compagnie for at garantere hiin Assurance. Dog det har man jo; man har jo Geistligheden. See blot paa den, og Du vil let see, sluttende fra dens Tryghed, den Tryghed med hvilken Du kan assurere hos dem – paa meget billige og favorable ⓘ Vilkaar.Vilkaar.] , først skrevet Vilkaar; Hør blot deres Grunde, deres Beviser – ja ingen Assurandeur har saaledes vidst, at anbefale sit Compagnie^b. De ►gjør det Hele af for Dig uden den allermindste ►Ophævelse: det er blot Du giver ►Dit Navn, som Klokkeren indfører ►i »Livsens Bog«, saa er Du indskrevet. Og 205 for at ikke paa nogen Maade det Ydre skulde forstyrre Dig, saa har Geistligheden, der jo ved ene at have med den alvorlige Sag at assurere for Evigheden at gjøre, og altsaa let kunde see for alvorlig ud: den har gjort Alt, for i Udvortes o: s: v: at være ganske som Du.

Og siger saa En^c til »Præsten«: »men er det nu ogsaa ganske vist, at der er en ►Udødelighed«^d saa svarer han »Intet er vissere; skulde det vise sig – for et Øieblik at antage det Urimelige – at der ingen Udødelighed var, saa see blot i det andet Liv at faae fat i mig, saa skal De faae Pengene igjen – og De skal have Lov til at kalde mig en Bedrager, ja, om De vil, at slaae mig ihjel. Dog Eet skal De ikke med ►Billighed kunde ►forekaste mig, hverken her ell. i det andet Liv,^e at vi ere for dyre; thi det lader sig aldeles nøiagtigt ►oplyse ved Tabeller, at den lutherske Kirke i Danmark noget nær er den, der tilbyder den 206 laveste Priis, medens dens Assurance dog i alle Maader er fuldkommen saa sikker, ja maaskee endnu mere betryggende end saa vel Catholicismen som andre Confessioner, der dog gjøre større Fordringer til Deeltagerne.