161 X2A439 72 »Videnskab«. – Det Existentielle.
»Virkelighed« lader sig ikke begribe. Dette ►har allerede 👤Joh. Climacus rigtigt viist ganske simpelt. At begribe er at opløse ⓘ Virkelighed i Mulighed – men saa er jo det umuligt at begribe det, thi at begribe det er at forvandle det til Mulighed altsaa ikke at fastholde det som Virkelighed. I Forhold til ⓘ Virkelighed er det at begribe en Tilbagegang, et Tilbageskridt, ⓘ ikke et Fremskridt. Ikke som var nu »Virkelighed« begrebløs; ingenlunde, nei Begrebet som findes ved begribende at opløse det i Mulighed, er ogsaa i Virkeligheden, men der er jo et ⓘ Mere – at det er Virkelighed. Fra Mulighed til Vir162kelighed er Fremskridt (►undtagen i Forhold til det Onde); fra Virkelighed til Mulighed er Tilbageskridt.
Men det er den usalige Forvirring at man ►i det Moderne har faaet »Virkelighed« ind med i Logiken, og saa i Distraction glemmer, at »Virkelighed« i Logiken dog vel kun er »tænkt Virkelighed« ɔ: er Mulighed.
Kunst, Videnskab, Poesie o: s: v: har kun med Mulighed at ⓘ gjøre, det vil sige, Mulighed ikke i Betydning af en ørkesløs Hypothese, men Mulighed i Betydning af ⓘ ideel Virkelighed.
Men er da det Historiske ikke ⓘ Virkelighed? Jo vist. Men hvilket Historiske? ►Verdens 6000 Aars Historiske er ⓘ ►vistnok Virkelighed, men en tilbagelagt Virkelighed; den er og kan 163 kun for mig være til som tænkt Virkelighed ɔ: som Mulighed. Om de Afdøde virkeligen have realiseret existentielt de Opgaver, der vare dem satte i Virkelighed ell. ikke: det er nu afgjort, der er sluttet af, der er ingen existentiel Virkelighed for dem mere uden i ⓘ det Tilbagelagte, hvilket Tilbagelagte igjen for mig kun er til som ⓘ ideel Virkelighed, som tænkt Virkelighed, som Mulighed.
Men Menneskene er som afsindige ved denne ►pantheistiske Videnskabelighed. Skidt med mig, tænker en saadan Prof; de Par Aar jeg lever, det Smule jeg kunde gjøre – er det Noget at spilde et eneste Øieblik paa, nei »Videnskab, Videnskab«. Men dette er Irreligieusitet, Mangel paa religieus ⓘ Tugt, Mangel paa »Ædruhed«, Berusethed; Berusethed i Drømme.
164At »Videnskab« er lavere end det Existentielle sees ganske simpel paa ►Gud-Msk. Tænk Dig samtidig: her er »Videnskab« en Umulighed, fordi Gud-Msk. er selve det Existentielle. Men naar saa Farten er sagtnet – saadan et Par hundrede Aar efter: saa, ja saa er Reli73gieusiteten blevet mindre – og saa kommer »Videnskaben« frem. Og ►1800 efter, saa er Forholdet reent vendt om, saa er »Videnskab« høiere end det Existentielle.
Tænk Dig samtidig med ►👤Socrates. Her er ingen ►Videnskab; just den vil han have bort; ►han er »en Bremse«, selv det Existentielle. Men saa døer han; ►i 👤Plato er det Existentielle sagtnet, saa kommer »Videnskaben«. Er 165 nu 👤Plato større end 👤Socrates? Ja maaskee naar Docenter dømme; men de maa da ogsaa conseqvent dømme, at en Professor i Theologien er større end Χstus.
Nei, just naar »Videnskab« er blevet ubetinget det Høieste, just da er Religieusitet saa godt som aldeles forsvundet. Dette er to Poler, og man kan sikkert stille en Generations Horoscop i ethisk-religieus Henseende ved at faae at vide, hvad den dømmer om »Videnskab« paa det ⓘ religieuse Gebeet. ►»👤Minervas Ugle flyver ⓘ først, naar ⓘ det mørknes« og »Videnskab« kommer altid bagefter. Det er ►sandt, hvad 👤Joh: Climacus [siger:] at forvandle Χstd til »Videnskab« er den størst mulige Vildfarelse, og naar det ubetinget er lykket (o, hvor vil »Tiden« juble!) – ⓘ saa er ogsaa Χstd. ubetinget afskaffet.
Men ►sandt er det ogsaa, hvad 166 Assessoren i »📖 Enten – Eller« siger, at jo finere, jo fornemmere det Fluidum er, hvortil En er forfalden: desto vanskeligere er Helbredelsen. Og nu det at være forfalden til »Videnskab.« Forbarmende Gud, hvilken Verdens-Omveltning maatte der til, for at rive et Msk ud af denne Berusethed. Naar det at være fuld ikke blot i Ens egne men i Alles Øine betyder at være ædru – dog hvad ⓘ siger jeg, ædru, ja at være mere end ædru, ædru som en Gud, der i salig Besindighed hviler i fuldendt Ligevægt, at have denne Selvfølelse, og at respekteres som saadan af Alle – – hvad Haab er der saa om Frelse. Den, der vil tale om denne Art Drukkenskab, ham vil jo hele Verden videnskabeligt betragte som en foragtelig Beruset.