X2A436 [a] Det er ►et ypperligt lille Partie det om at det Onde, Synden just er det Ubegribeligeb, Verdens Hemmelighed, just fordi det ⓘ er det Grundløse.c Det glæder mig ogsaa at see, at ►han citerer 👤Daub, der i 📖 Judas Ischarioth ogsaa erklærer sig derfor, og ikke er utilbøielig til at henføre det Onde under 158 en egen Art Bestemmelse af det ⓘ Mirakuløse, medens han dog senere opgav denne Betragtning og meente at begribe det Onde som det ⓘ Negative, fE i hans Skrift: Hypotheser om den msklige Frihed.
✂ [a] ►👤Julius Müller. 📖 Læren om Synden 1ste Deel p. 457 fl.
✂ b det Uigjennemtrængelige
Det er aldeles rigtigt, hvad ►👤J. M. siger, at Syndens »Ubegribelighed« ⓘ ikke er paa Grund af indskrænket Erkjenden, saa Retningen altsaa skulde være, at vi ble71ve ved at speculere, saa kom vi nok dertil. Nei, at Ubegribeligheden just er dets Væsen.
Ganske eenfoldigt kan man ogsaa see dette saaledes. [d] Dersom man tager et Msk, der engang har været hengivet til en Synd, og nu er frelst – og man vil spørge ham, om han nu kan begribe ⓘ det, at han kunde synde saaledes, saa vil han svare: nei, nu allermindst. Jo renere et Msk. bliver, desto ubegribeligere bliver det Onde ham.
✂ [d] X2A437Man vil derfor ogsaa finde, at et Msk. i Forhold til det at synde, eller at have syndet – naar han besinder ⓘ sig derpaa, snarere beskriver sin Tilstand som en Beruset. Han sank, eller hans Bevidsthed sank ligesom i et Mørke. Her ligger Bestemmelsen: det Grundløse. Dog glemmes maa ikke, baade at ►det Onde kan have frygtelig Energie i et Msk, til at ville styrte sig i dette Mørke, og at det er under Ansvar, og væsentligen liggende i Villien. Men ligesom Drankeren er skyldig i, ved Overmaalet af stærke Drikke, at beruses – medens dog Berusetheden selv just er en Synken under Bevidstheden, saaledes ogsaa med Synden.
Denne Syndens Ube159gribelighed kan jeg ellers eftervise paa en anden Maade. ►👤Anti-Cl. har rigtigt ⓘ viist, at i Forhold til det Onde forholder Mulighed og Virkelighed sig omvendt af ellers: ellers er Virkelighed høiere end Mulighed, men i Forhold til det Onde er Virkelighed lavere end Mulighed; det Gode som Mulighed er det Ufuldkomne, som Virkelighed det Fuldkomne, men det Onde som Mulighed er bedre end som Virkelighed.
Men nu er det at begribe det er at opløse: Virkelighed i ⓘ Mulighed (►cfr. 👤Joh. Climacus); men naar ►in casu Virkeligheden er lavere end Mulighed, saa er det jo umuligt at begribe; thi Synden er egl. først Virkeligheden; men ⓘ at begribe er at opløse i Mulighed, altsaa er det umuligt at begribe det, ⓘ thi 160 opløst i Mulighed er det ikke det Onde. Det Gode kan begribes, fordi der er et ligefremt Forhold mell. Mulighed og Virkelighed, medens det naturligt maa erindres, at det Gode i Mulighed er et Lavere, det at begribe det Gode et qvalitativt borte fra det at realisere det.