Kierkegaard, Søren Journalen NB15

Det er et ypperligt Svar af 👤Julius Müller paa den Forklaring at Synden er Svaghed: om da ikke ogsaa just det Onde sees at give en potenseret Energie. Og til den Ende beraaber han sig paa 👤Plato: betegner [a] η αδιϰια som τον εχοντα (την αδιϰιαν) μαλα ζωτιϰον παϱεχουσα, ϰαι πϱος γ' ετι ζωτιϰῳ αγϱυπνον. (cfr. 👤Julius Müller 1ste Deel af 📖 Læren om Synden p. 119 Anmærkning.)

Jeg har selv i ældre Journaler viist dette, at det Gode vistnok giver Kræfter, men Evighedens zarte, hvorfor ogsaa den Gode, den Uskyldige lider saa dybt. Det Onde, (just ved Fortvivlelsen) giver fortvivlet Livslyst og Styrke. (medens den Gode længes ud af Livet). Jeg har viist, hvorfor just døbte Jøder ere gode Repræsentanter for den Art Energie, fordi [de] som oftest slet ingen Religion have, fortvivlet forstaae, at dem er ene dette Liv anviist. Det giver impetus.