Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB15

^[b] ►Destoværre maa man næsten befrygte, at ►👤Peter nu bliver en saadan Figur. ►Noget Nittengryn har han altid været; i en senere Tid temmelig ideeforladt; men ⓘ nunu] tilføjet synes det næsten som der er gaaet et Lys op for ham, at han vil til at gjøre Lykke som Coryphæ for Middelmaadighed, Ubetydelighed og Hjertelighed. Adspredelse har han trængt til, det er sandt; jeg kan forstaae, han er træt af ►at leve derude paa Landet ►med en syg Kone – men en saadan Adspredelse! ►Nu at rende omkring 125 paa enhver Forsamling, og tale overalt – naturligviis af Hjertelighed og Alvor »for at modarbeide«. ►I Bondevennernes Forsamling at forsikkre: jeg er ikke Bondeven – istedetfor at handle ved at blive borte. – Han er et godt Hoved, med mange Kundskaber, men han ►løses op i charakteerløs Føiten og Deeltagen i Alt. Det er ►omineust, at ►han boer hos 👤Christian 58 Lund; thi han vil ►vistnok blive 👤Christians Ideal! ►Form-Reduplikation, der er Charakteer-Conseqvents, er over hans existentielle Energie; han kan ikke ►tage sig handlende ud af ⓘ etet] tilføjet Forhold og saaledes udtrykke den qualitative Opposition og Ueensartethed, han bliver indenfor Forholdet, forsikkrende, at han ikke er enig, omtrent som ►da han i Conventet leverede en Critik, hvori han forsikkrede, at det var ingen Critik.