Journalen NB15

Halvbind med ryg og hjørner af mørkebrunt, sprængt skind og med blankt, gulligt marmoreret overtrækspapir. Tresidet sprængt snit. Ryggen er dekoreret med seks forgyldte dobbeltstreger. Hæftet med tråd af naturfarvet hørgarn på snore af sejlgarn. Bindets mål er 185 × 227 × 20 mm.*Der måles bredde (øverste kant) × højde (venstre kant) × tykkelse. Midt på forpermen er klæbet en oval etiket med påskriften »NB15.« og datoen »d. 6. Januar 1850.« (se illustration 1).

1. Journalen NB15, etiket på bindets forside
Øverst til højre på etiketten har 👤Henrik Lund skrevet nummeret »363.« med rødt blæk, og øverst til venstre er med blåkridt noteret8 »70/10«.*Journalen har nr. 363 i L-fort. »70/10« er nummeret i Universitetsbibliotekets manuskriptfortegnelse fra 1878 med tilføjelser 1879-1911. I manuskriptbeskrivelserne i SKS K22 anføres det urigtigt, at tilføjelsen med blåkridt skyldes H.P. Barfod. Forneden har udgiverne af Pap. med blyant tilføjet optegnelsesnummeret »X2 A 329«. På forpermens inderside i øverste venstre hjørne er protokollens omfang »1¼ Bog« anført med blyant (se illustration 1 i SKS 23, 10).*Omfanget beregnedes i 'bøger', idet 1 bog skrivepapir omfattede 24 ark, dvs. 96 blade eller 192 sider i kvartformat. Det bemærkes dog, at en protokols sidetal gerne er lidt mindre, end man ud fra omfangsangivelsen skulle forvente.
Bogblokken består af 114 blade i 4o fordelt på 10 læg (9 seksterner og 1 kvinterne).*Udgangspunktet for formatbetegnelsen er plane helark, som ved fortsat halvering (ombøjning) giver formaterne folio, kvart og oktav. Et regelmæssigt læg består af et antal dobbeltblade (falsede ark), der er lagt ind i hinanden. En seksterne betegner et læg på 6 dobbeltblade, altså 12 blade, en kvinterne et læg på 5 dobbeltblade, altså 10 blade. Journalen er fra bl. 5 med blyant pagineret 1-220 på rectosiderne; bl. 36 (s. 63/64), bl. 46 (s. 83/84), bl. 51 (s. 93/94), bl. 57 (s. 105/106), bl. 96 (s. 183/184) og bl. 114 (s. 119/220) også på versosiderne.
Lægfordeling: læg I: 10 blade (seksterne, hvor de to første blade er fastklæbet til forpermen; pagineret 1-[12]), læg II-VI: 12 blade (seksterner; pagineret 13-[132]), læg VII: 10 blade (kvinterne; pagineret 133-[152]), læg VIII-IX: 12 blade (seksterner; pagineret 153-[200]), læg X: 10 blade (seksterne, hvor de to sidste blade er fastklæbet til bagpermen; pagineret 201-220).*I notationen af lægfordelingen bruges romertal om lægnumre og arabertal om det faktiske bladantal i lægget. I en parentes noteres læggenes paginering.
Papir: glat skrivepapir. Mål: 180 × 222 mm.*Der måles så vidt muligt bredde (øverste kant) × højde (venstre kant).
Bladene er foldet på langs, således at yderspalten udgør ca. ⅓ af siden. Inderspalten rummer hovedteksten, mens yderspalten rummer marginaltekst, der omfatter dels tilføjelser og anmærkninger til hovedspaltens tekst, dels indledende stikord med overskriftkarak910ter, hvis formål har været at lette orienteringen i journalen. Bl. 1-4 er ikke foldet.
Bl. [1v]-[4v] er ubeskrevet.
Skriften er nygotisk med latinske indslag. Syv optegnelser (NB15:1, 2, 17, 46, 47, 49 og 128) er indført med distinkt latinsk hånd. Desuden benyttes latinsk hånd ved latinske, franske og italienske ordformer samt undertiden som skønskrift i forbindelse med overskrifter og navnestof.
Forpermens inderside og bl. [1r] er beskrevet med indholdsfortegnelser i næsten hele sidens bredde (se illustration 1 i SKS 23, 10-11). I NB15:94 har SK gradvis forlænget linjerne nederst på s. 149 for at få plads til optegnelsen på siden (se illustration 3 i SKS 23, 67). NB15:49 og 113 er skrevet på langs ad siden.*Optegnelser indført på langs ad siden gengives i SKS i fuld sidebredde.
På s. [126]-127 løber den lange marginaltilføjelse NB15:83.b over to sider med fortsættelse ned langs den følgende hovedoptegnelse NB15:84. Også marginaltilføjelserne NB15:101.d og 114.a løber over to sider.
Hovedparten af journalens overskrifter er understregede. I enkelte tilfælde følges de i stedet af en skillestreg. I NB15:18 er to ord dobbelt understreget.
I indholdsfortegnelsen på forpermens inderside (NB15:2) er ud for den sidste linje sat et tegn til udhævelse (se illustration 1 i SKS 23, 10). På s. 111/[112] ses forneden et mindre, ombøjet bladhjørne (»æseløre«).
Optegnelserne i journalen adskilles indbyrdes af dobbeltkors. Hvor en optegnelse indledes på en ny side, sættes der oftest et ekstra dobbeltkors øverst på siden foran optegnelsen.
En del korrektioner i form af overskrivninger, sletninger og tilføjelser. Undertiden indvises mindre tilføjelser med kiler eller krøllede parenteser ned i hovedteksten. Større sletninger ses på s. [14] (4 ord), s. [116] (en linje), s. 121 (en linje) og s. 201 (4 ord). Marginaltilføjelsen NB15:96.b inklusive dens indvisningstegn er slettet. På s. 203 er i to tilfælde »Mynster« slettet og ændret til »'Præsten'« (se illustration 4 i SKS 23, 87). SK har foretaget rettelser med blyant på s. 65, 89, 99 og 117. Slettede dobbeltkors, hvor en først afsluttet optegnelse videreføres, ses i NB15:9, 40, 49, 62, 84, 89 og 93 (to tilfælde).
Foran i bindet er indlagt en registreringsseddel, 197 × 156 mm,11 hvorpå 👤H.P. Barfod med sort blæk har skrevet: »XXIV.« samt under en skillestreg følgende med rødt blæk: »S. A. Kierkegaards Papirer / [skillestreg] / No. 363-366« og i nederste højre hjørne også med rødt blæk: »(cfr Barfods / Fortegnelse.)« fulgt af en skillestreg.
Ud for slutningen af hver optegnelse har Pap.-udgiverne med blyant noteret optegnelsens nummer i Pap. På s. [1r] i øverste højre hjørne har 👤Henrik Lund med rødt blæk skrevet nummeret »363.« (se illustration 1 i SKS 23, 11). Enkelte steder i journalen har 👤H. Gottsched med blyant foretaget diskrete rettelser i teksten.