◄ Philosopher o: D: anbringe Differents-Kategorier ... paa det Religieuse : sml. kladden til Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846), hvor SK skriver: »Lad det saa 10 Gange være sandt, at Christendommen ikke saaledes som den hegelske Philosophie ligger i Differentsen, at det er Christendommens hellige Msklighed, at den kan tilegnes af Alle« (Pap. VI B 54,30). Sml. også »Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel« i Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger af pseudonymet 👤H. H. (1849), s. 63: »Naar nu det Paradox-Religieuses Sphære afskaffes eller tilbageforklares i det Æsthetiske, saa bliver en Apostel hverken meer eller mindre end et Genie, og saa god Nat Christendom. Aandrighed og Aand, Aabenbaring og Oprindelighed, Kaldelse af Gud og Genialitet, en Apostel og et Genie: alt dette kommer da til at løbe saa omtrent ud paa Et og det Samme. / Saaledes har en vildfarende Videnskab forvirret Christendommen« (SKS 11, 97). Og videre s. 74f.: »Den saaledes [af Gud] Kaldede forholder sig ikke i Forholdet: Menneske til Menneske qua Menneske; han forholder sig ikke i en qvantitativ Differents (som Genie, udmærket Begavet o. s. v.) til andre Mennesker. Nei, han forholder sig paradox ved at have en specifik Qvalitet, som ingen Immanents kan tilbagekalde i Evighedens Lighed; thi den er væsentlig paradox og efter Tænkningen (ikke før, foran Tænkningen) mod Tænkningen« (SKS 11, 105).
I trykt udgave: Bind 23 side 19 linje 34