Uddrag fra Journalen NB15

Clärchen ... i den Grad kan elske blot Msk: : sigter til 1. akt, 3. scene, og 3. akt, 2. scene, i 👤Goethes sørgespil i fem akter Egmont (1788), i Goethe's Werke (16|SN) bd. 8, 1828, s. 167-298; s. 188-197 og s. 231-238. Som leder af den aristokratiske opposition mod det sp. herredømme i 📌Nederlandene svæver grev 👤Egmont, prins af Gaure, i livsfare, efter at 👤hertugen af Alba er ankommet med en hær for at skabe orden efter den forudgående billedstorm. Uagtet sin vanskelige stilling som mægler mellem almuens, aristokratiets og kongemagtens interesser finder Egmont hvile hos sin elskede, den borgerlige 👤Clärchen Til sin mor siger hun i 1. akt, 3. scene: »Es ist keine falsche Ader an ihm. Seht, Mutter, und er ist doch der große Egmont. Und wenn er zu mir kommt, wie er so lieb ist, so gut! wie er mir seinen Stand, seine Tapferkeit gerne verbärge! wie er um mich besorgt ist! so nur Mensch, nur Freund, nur Liebster«, s. 193f.; jf. også s. 237f. I sin helhed blev Egmont sidste gang opført på 📌Det kgl. Teater i 1834.

I trykt udgave: Bind 23 side 91 linje 2