◄ Klærke-Partiet – dets Sag er i Minoritet : se Berlingske Tidende, nr. 20, den 24. jan. 1850, hvor det meddeles, at »hvis der ikke finder et nyt Omsving Sted i Meningen, hvad dog ikke er umuligt, saa vil der være Majoritet mod dette Lovudkast«. Herpå oplyses det om de to talsmænd for 'det klerikale Parti', at allerede biskop Parisis' tale havde givet forslaget »et haardt Stød, omendskjøndt Prælaten erklærede, at han vilde stemme for Loven«, og at den berømte katolske taler og politiker grev 👤Charles Forbes Montalembert »frembragte den samme Virkning, skjøndt han ogsaa erklærede sig for Loven«. Se også Fædrelandet, nr. 21, den 25. jan. 1850, s. 79, hvor den korte rapport slutter med følgende notits: »I Mødet den 17de talte Montalembert for Forslaget, men hans Tale var imod Sædvane ubetydelig, og der synes at danne sig en Majoritet imod Loven.« If. biskop 👤Parisis af Langres var 'Klerkepartiets' sag ved hjælp af loven at sikre »en Art Forlig mellem 📌Universitetet og Kirken«, da »Universitetet ikke kunde undvære Religionen«, og at sikre »Geistlighedens Virken for Almuens Undervisning«, da »Universitetet, der var fremgaaet af den første Revolutions irreligieuse Principer og bestandig har bevaret dem, ikke har kunnet organisere en sand Folkeundervisning«, hvorfor folket »lever forvildet og uden Tro«, se Fædrelandet, nr. 24, den 29. jan. 1850, s. 91.
I trykt udgave: Bind 23 side 41 linje 19