Uddrag fra Journalen NB15

Luther siger ... slet ikke prædikes i Kirker ... for vor Svaghed : sigter til 👤Martin Luthers epistelprædiken over ApG 6,8-14 og 7,54-59 til 2. juledag i En christelig Postille, sammendragen af Dr. Morten Luthers Kirke- og Huuspostiller, overs. af 👤J. Thisted, bd. 1-2, 📌Kbh. 1828, ktl. 283 (forkortet En christelig Postille); bd. 2, s. 64-70; s. 65f.: »Nu er denne Epistel let: den viser os i 👤St. Stephanus et Exempel paa Christus-Tro. (...) Saa være det da nu den første Lærdom, vi drage deraf, at Gud ingen Tjeneste skeer ved Kirkers Bygning. Det beviser St. Stephan klarligen ved Esaias [66,1-2]. / Og skal Man ikke forstaae dette saaledes, som om det var ondt, at bygge Kirker; ondt er det kun, at Man derover glemmer Troen og Kjærligheden, og gjør det i den Mening, som om det var en god Gjerning, hvormed Man kunde fortjene Noget af Gud. / Er der nogen Aarsag til at bygge Kirker, da er det denne, at de Christne kunne samles, bede, høre Prædiken og annamme Sakramentet. Og hvor denne Aarsag ophører, der skal Man nedbryde Kirkerne, som Man gjøre ved alle andre Huse, naar de forfalde. Men nu vil hvert Menneske i Verden bygge et eget Capel eller Alter, eller stifte en Messe, i den Mening, derved at vorde salig og tilkiøbe sig Himlen. / Er det ikke en elendig og ynkelig Vildfarelse og Forførelse, at Man saaledes lærer det arme Folk, at bygge paa Gjerninger, til stor Meen for dets christelige Tro? (...) / For at udrydde saadan Vildfarelse, var det godt, at Man dog een Gang for Alle gjorde alle Kirker i Verden til Steenhobe, og prædikede i almindelige Huse, eller under aaben Himmel, bad der, døbte der, og øvede der al christelig Pligt, allerhelst da den nysnævnte Aarsag til at bygge Kirker just ikke er meget kraftig.« – Luther: Martin Luther (1483-1546), ty. teolog, augustinermunk (1505-24), prof. i 📌Wittenberg; som protestantisk reformator den centrale skikkelse i det opgør og brud med den middelalderlige teologiske tradition, pavemagten og romerkirken, som bl.a. førte til en nyordning af gudstjenesten og det kirkelige liv og til dannelse af en række evangelisk-lutherske kirkeordninger, især i 📌Nordeuropa. Forfatter til en lang række teologiske, eksegetiske, opbyggelige og kirkepolitiske værker, talrige prædikener og salmer samt en ty. oversættelse af Biblen. – Accomodation: tilpasning, lempelse (dvs. af religiøse udsagn, forhold og forestillinger til menneskers fatteevne, meninger, sæder og skikke); bekvemmelighed.

I trykt udgave: Bind 23 side 12 linje 18