◄ »Hjertelighed.« : hentyder formentlig til begrebet 'hjertelighed' hos 👤N.F.S. Grundtvig ( 14,10), se fx Bededags-Tale for Rigsdagen i Danmark, 📌Kbh. 1848 (med 'Rigsdagen' sigtes til Den grundlovgivende Rigsforsamling ( 13,10); i øvrigt er baggrunden for talen den slesvig-holstenske borgerkrig ml. det da. monarkis da. og ty. dele, Treårskrigen el. Den første Slesvigske Krig, fra april 1848 til feb. 1851). Her er det Grundtvigs udgangspunkt, »at 'Hjertelighed' har aldrig saaledes havt hjemme i noget af Verdens bekiendte Lande, som i det lille Danmark, hvor Ingen kan tælle de Opoffrelser, Folket baade i Krig og Fred godvillig har gjort for Konge og Fædreland«, s. 7f., at »denne det Danske Folks mageløse Hjertelighed [er] os alle vitterlig«, s. 8, og at det er »den Danske Hjertelighed, hvori vor Fædernelands-Kiærlighed har sin Kilde og vor Lykke sin Grund«, s. 9. »Men,« hedder det videre, »det er jo soleklart, især for Christne, at Hjerteligheden staaer netop nu i største Fare, omringet, som den er, allevegne af Selvraadighed og Egennytte, spottet og beleet, som den daglig kaadere bliver, af den herskende vantro Selvklogskab«, s. 9. Derfor må »alle Dannemænds og Dannekvinders Bøn« til Gud være, »at det maa gaae anderledes paa den Danske Rigsdag, saa Hjertet kommer til at nyde sin Ret, som Hovedets bedste Raadgiverske«, s. 11. Dog: »Er det da kun sandt, at Hjerteligheden har i 📌Danmark sit jordiske Hjem, da er Danmarks Frelse i alle Maader ogsaa upaatvivlelig, naar kun det Danske Hjerte slaaer endnu, føler sin Livsfare og sukker til den Himmelske Fader om Hans Bistand og Velsignelse!« s. 13; for Gud er »Hjertets Skaber og Hjertelighedens almægtige, fuldtro Ven«, s. 14. Se endvidere artiklen »Om Hjertet som Danmarks Perle« i Danskeren, et Ugeblad, nr. 8, den 10. maj 1848, bd. 1, 1848, s. 424-431, hvor Grundtvig ikke vil forholde sig til det fysiske hjerte, men holde sig til »det Hjerte paa Billed-Sproget, hvoraf alt Hjerteligt udspringer« og således »bruge Ordet 'Hjerte' om Kilden til al vor Med-Følelse, som vi alle paa Dansk kalde Hjertelighed«, forbundet med den nordiske, og især danske prioritering af »Blodets Baand« og med »Kvinder og Børn i en egen hjertelig Betragtning«, s. 425f. Den danske »hjertelige Betragtning af Menneskelivet«, s. 426, som Grundtvig gør sig til talsmand for, »omfatter baade Aand og Hjerte, baade Menneske-Naturen og Menneske-Historien« og kan »kun lykkes, hvor det er forberedt fra Arildstid, som det kun er i vort Norden«, s. 430f.; derfor forudsætter han »dristig, at Folke-Følelsen i Danmark (...) vil være stærk nok til at hævde Hjertets Rettigheder, og tilkæmpe sig en Oplysning paa det Danske Modersmaal, som deri finder sit velbehagelige Udtryk og befrier det Danske Hoved fra at trælle for Tydsken og fra at forvirres af alle de Fremmedes Griller«, s. 431. De samme tanker om samhørigheden af 'hjertelighed' og 'danskhed' videreføres i artiklen »Danmarks Beskaffenhed« i Danskeren, nr. 30, den 4. aug. 1849, bd. 2, 1849, s. 465-473, hvor der er tale om »den dybe, Danske Hjertelighed, som aander Liv i alt, hvori Danmark og Danskheden speiler sig«, s. 466. I artiklen »Menneskehed og Folkelighed betragtede med nordiske Øine«, I, i Danskeren, nr. 41, den 20. okt. 1849, bd. 2, s. 641-654, føjes det yderligere aspekt til, at »det lærde Væsen ligger i Strid med Modersmaalet, med det Folkelige og alt det Hjertelige«, s. 648.
I trykt udgave: Bind 23 side 26 linje 8