Kierkegaard, Søren Journalen NB13 : 1849

NB13:8

#

I 👤Luthers 📖 Prædiken over Evangeliet paa Nytaarsdag indeholdes den sande christelige Distinction, den strenge:

Χstus er ingen Frelser for dette Liv men for det evige Liv.

ja, hvad mere er, hvilket 👤Luther ogsaa paa en Maade siger paa samme Sted, han er lige det Modsatte af en Frelser for dette Liv; thi 👤Luther siger: at i dette Liv – just for at udtrykke, at han ingen Frelser er for dette Liv – lader han sine Troende traske om som i Kiær.

Her ligger forresten ogsaa Distinctionen mell. Jødisk Fromhed og Christelig; thi jødisk Fromhed vil have en Frelser for dette Liv.

Men i Χstenheden har man reent skabt Christus om i blot menneskelig Medlidenhed.

Dog mener jeg, at det Strengeste væsentligen skal høres, at man ikke skal have Lov til aldeles at slaae en Streeg over det og ignorere det; at det skal høres, for at man kan ydmyge sig derunder, men det skal ikke forkyndes saaledes, at man grusomt vil forcere Menneskene til efter en saa frygtelig Maalestok at ville være Aand.

Her er min Differents fra 👤Mynster o: s: v:, han vil reent have det fortiet. Jeg vil have det sagt; er saa forresten villig til at erklære, at det, naar jeg siger det, kun er digterisk, da mit Liv er langtfra saa aandeligt.

Overhovedet mener jeg, at det er den ethiske Respekt der skal indføres: overalt hvor jeg fremstiller hvad der er høiere end mit eget Liv skal jeg ligefrem tilføie: jeg er kun en Digter. Saa langt som min egen Existeren udtrykker, hvad jeg foredrager: der bruger jeg og skal jeg bruge en vis Art Myndighed. Men er det Fremstillede høiere end mit Liv, saa skal jeg, for Sandhedens Skyld, tilstaae, at jeg kun er en Digter. Og fremfor Alt skal jeg ikke fortie det Høieste, og gjøre min Smule No 2 ell. No 3 ell. No 10 til det Høieste.

👤Mynster kan have megen Ret i Alt hvad han siger, at man maa slaae af o: s: v: – men, men man skal ikke slaae af ved at fortie det Høieste, nei, det skal fremstilles i hele sin Fordring, og saa skal man sige til Mskene: kan Du nu ikke, saa fortroe Dig til Gud, tilstaae Din Svaghed, han er ingen grusom Herre, han har megen Medlidenhed. Men blive uvidende om Guds-Fordringens Høieste skal Du ikke faae Lov at blive.

Vilde en ung Pige sige til mig: om jeg da anseer det ikke at gifte sig for noget Høiere, thi saa vilde hun lade det være: saa vilde jeg svare: er Du forelsket, er det i Sandhed Dit kjereste Ønske at forenes med den Elskede, saa skal Du blot sige det til Gud, og saa skulde jeg med Glæde holde Vielsen og gjøre Alt for at gjøre det Bedste. Men vide skal Du, at Gud kunde fordre af Dig, at Du skulde give Afkald ogsaa paa denne Glæde.


#