Journalen NB13 - Det Kgl. Biblioteks tekstportal

◄ Texter til Fredags-Prædikener : dvs. bibelske tekster til en prædiken ved altergangen, som på SKs tid bl.a. fandt sted om fredagen i 📌Vor Frue Kirke. SK havde selv tre gange prædiket ved altergangen i Vor Frue Kirke, første gang den 18. juni 1847 over ►Matt 11,28, anden gang den 27. aug. 1847 over ►Joh 10,27, tredje gang den 1. sept. 1848 over ►Joh 12,32. Prædikenerne er trykt dels som anden og tredje tale i Christelige Taler (📌Kbh. 1848), fjerde afdeling med deltitlen »Taler ved Altergang om Fredagen. Christelige Taler«, SKS 10, 277-292, dels som 1. udvikling i Indøvelse i Christendom, nr. III ( 285,15), s. 163-169 (SV2 12, 173-179).

I trykt udgave: Bind 22 side 273 linje 1

◄ første Pagina i hiin Journal : se NB12:4, s. 147.

I trykt udgave: Bind 22 side 273 linje 2

◄ p. 2 : se NB13:6.

I trykt udgave: Bind 22 side 273 linje 3

◄ p. 91 : se NB13:58.

I trykt udgave: Bind 22 side 273 linje 4

◄ Regine Schlegel : født 👤Olsen (1822-1904), yngste datter af 👤Terkild Olsen ( 297,27) og 👤Regina Malling, forlovet med SK fra 10. september 1840 til 12. okt. 1841, gift med 👤J.F. Schlegel den 3. nov. 1847 ( 282,18).

I trykt udgave: Bind 22 side 274 linje 1

◄ Fredags-Taler : dvs. taler ved altergangen om fredagen ( 273,1).

I trykt udgave: Bind 22 side 274 linje 3

◄ Skrifterne om min Forfatter-Virksomhed : 285,5.

I trykt udgave: Bind 22 side 274 linje 4

◄ det Religieuse som det, jeg har villet fra Begyndelsen : hvilket SK bestandigt fastholder i Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed ( 285,5).

I trykt udgave: Bind 22 side 274 linje 6

◄ rasende : vanvittigt.

I trykt udgave: Bind 22 side 275 linje 9

◄ den socratiske Uvidenhed : 👤Sokrates (o. 470-399 f.Kr.) er ved siden af 👤Platon ( 306,32) og 👤Aristoteles den berømteste gr. filosof. Han udviklede sin filosofi i dialog med sine samtidige og har intet skriftligt efterladt, men hans karakter og lære er blevet skildret af tre samtidige forfattere, nemlig 👤Aristofanes i komedien Skyerne, 👤Xenofon i de fire 'sokratiske' skrifter, herunder mindeskriftet om Sokrates Memorabilia, og Platon i dialogerne. I sine samtaler i Platons dialoger påberåber Sokrates sig ofte sin uvidenhed, således i Sokrates' Forsvarstale (21a-23b), hvor han forklarer, at oraklet i Delphi netop har nægtet, at nogen er visere end ham, da han ved, at han intet ved, modsat de mange, der bilder sig ind at vide noget, jf. Platons Skrifter, udg. af 👤C. Høeg og 👤H. Ræder, bd. 1-10, 📌Kbh. 1992 [1932-41]; bd. 1, s. 265-293, s. 269-272.

I trykt udgave: Bind 22 side 275 linje 12

◄ Texter til Fredags Prædiken : 273,1.

I trykt udgave: Bind 22 side 275 linje 15

◄ de Ord, som spottende bleve sagte om ham, da han var korsfæstet : se følgende kommentarer.

I trykt udgave: Bind 22 side 275 linje 16

◄ Mtth: 27, 40. »Du som ... frels Dig selv« : SK skriver »3« for »tre«, men citerer i øvrigt ordret fra ►Matt 27,40 (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 22 side 275 linje 20

◄ Mtth 27, 40: »er Du ... af Korset« : ordret citat fra ►Matt 27,40 (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 22 side 275 linje 28

◄ Mtth: 27, 42. »Han haver ... ikke frelse« : ordret citat fra ►Matt 27,42 (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 22 side 276 linje 2

◄ en Skriftefader : en præst, over for hvem man bekender sine synder, inden man modtager nadveren, jf. kap. 4, art. 1, i Dannemarks og Norges Kirke-Ritual, 📌Kbh. 1762 [1685]. På SKs tid var skriftefaderens funktion at holde en fælles skriftetale for nadvergængerne og tilsige hver enkelt deres synders forladelse, inden de gik til alters.

I trykt udgave: Bind 22 side 276 linje 8

◄ Zacharias Werner siger ... en frygtelig Synd.« : 👤Friedrich Ludwig Zacharias Werner (1768-1823), østrigsk digter, præst og mystiker, konverterede i 1811 til katolicismen i 📌Rom, blev præsteviet i 1814 og fungerede derefter som prædikant i 📌Wien. Citatet er en oversættelse fra hans prædiken »Am vierten Sonntage nach Ostern« over ►Joh 16,8 i Zacharias Werner's ausgewählte Predigten bd. 1-3 [opr. udg. 1826]; bd. 1, i Zacharias Werner's Sämmtliche Werke. Aus seinem handschriftlichen Nachlasse herausgegeben von seinen Freunden bd. 1-13, 📌Grimma uden år [1840], ktl. 1851-1854; bd. 11-13; bd. 11, s. 169-180; s.175f.

I trykt udgave: Bind 22 side 276 linje 8

◄ I Luthers Prædiken ... for det evige Liv : gengivelse af Luthers prædiken over evangeliet på nytårsdag, ►Luk 2,21 (Jesu omskærelse og navngivning), i En christelig Postille sammendragen af Dr. Morten Luthers Kirke- og Huuspostiller, overs. af 👤J. Thisted, bd. 1-2, 📌Kbh. 1828, ktl. 283 (forkortet En christelig Postille); bd. 1, s. 118-126; s. 124: »Hvo som nu vil antage dette Barn og lade det være sin Jesum eller Frelser, han betragter Ham som en Hjælper, ikke fortrinsviis til dette Liv, hvilket Han har befalet i Andres Haand, men til det evige Liv, thi Han hjælper jo fra Synd og Død.« – Luthers: 👤Martin Luther (1483-1546), ty. teolog, augustinermunk (1505-24), prof. i 📌Wittenberg; som protestantisk reformator den centrale skikkelse i det opgør og brud med den middelalderlige teologiske tradition, pavemagten og romerkirken, som bl.a. førte til en nyordning af gudstjenesten og det kirkelige liv og til dannelse af en række evangelisk-lutherske kirkeordninger, især i 📌Nordeuropa. Forfatter til en lang række teologiske, eksegetiske, opbyggelige og kirkepolitiske værker, talrige prædikener og salmer samt en ty. oversættelse af Biblen.

I trykt udgave: Bind 22 side 276 linje 17

◄ hvilket Luther ogsaa ... traske om som i Kiær : gengivelse af En christelig Postille bd. 1, s. 124: »Hvo som derimod troer, at der er en Gud, han slutter let, at det ikke er om dette Liv at gjøre, men at et andet og evigt Liv maa følge paa. (...) Og der ligger ikke stor Magt paa [det har ikke stor betydning], om Han ogsaa lader os vade omkring i dette timelige Liv, som i et Kjær, saa det synes, som om vi ingen Gud havde, der vilde eller kunde hjælpe os.«

I trykt udgave: Bind 22 side 276 linje 20

◄ Χstenheden : dvs. »det hele Samfund af Christne, alle af Christne beboede Lande«, 👤C. Molbech Dansk Ordbog bd. 1-2, 📌Kbh. 1833, ktl. 1032; bd. 1, s. 149, sp. 1.

I trykt udgave: Bind 22 side 276 linje 26

◄ Mynster : 👤Jakob Peter Mynster (1775-1854), da. præst, forfatter og politiker, fra 1811 residerende kapellan ved 📌Vor Frue Kirke i 📌Kbh., fra 1826 hofprædikant, fra 1828 kgl. konfessionarius samt hof- og slotspræst ved 📌Christiansborg Slotskirke, fra 1834 biskop over 📌Sjællands stift. Som biskop var Mynster den da. kirkes primas og kongens personlige rådgiver; i årene 1835-46 var han medlem af stænderforsamlingen i 📌Roskilde, hvor han i høj grad gjorde sin indflydelse gældende, og i 1848-49 medlem af den grundlovgivende rigsforsamling. Han havde sæde i en lang række styrende organer og var primus motor i udarbejdelsen af den autoriserede oversættelse af Det Nye Testamente af 1819, af en ny ritualbog og af et Tillæg til den evangelisk-christelige Psalmebog (autoriseret 1845).

I trykt udgave: Bind 22 side 276 linje 33

◄ fortroe : betro.

I trykt udgave: Bind 22 side 277 linje 12

◄ at være Intet for Gud, mindre end en Spurv : hentydning til ►Matt 10,29-31: »Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.«

I trykt udgave: Bind 22 side 277 linje 26

◄ mindre end et Sandskorn : allusion til ►Sir 18,8-10: »Hvad er et menneske, og hvad nytte er det til? / Hvad betyder det gode, han gør, og hvad betyder det onde? / Tallet på et menneskes dage er hundrede år, når det går højt, / [men ingen kan forudsige sin egen dødsdag.] / Som en dråbe i havet eller et sandskorn / er disse få år i forhold til en dag af evigheden.«

I trykt udgave: Bind 22 side 277 linje 27

◄ 40 Millioner Mile : En mil er o. 7,5 km.

I trykt udgave: Bind 22 side 277 linje 29

◄ jeg er (...) forsørget : der er draget omsorg for mig.

I trykt udgave: Bind 22 side 277 linje 34

◄ disse 70 Aar : hentydning til den traditionelle angivelse af, at et menneskets levealder er 70 år, jf. ►Sl 90,10.

I trykt udgave: Bind 22 side 278 linje 11

◄ bitte bitte : ty. vær så venlig, må jeg ikke nok.

I trykt udgave: Bind 22 side 278 linje 13

◄ Geburtsdag Præsent : fødselsdagsgave.

I trykt udgave: Bind 22 side 278 linje 16

◄ fordristede : dristede, formastede.

I trykt udgave: Bind 22 side 278 linje 24

◄ En Øvrighedsperson befaler Det og Det i Kongens Navn : Øvrighedens påbud – bekendtgørelser, bevillinger, arrestordrer, domme og meget andet – blev udstedt 'i kongens navn'.

I trykt udgave: Bind 22 side 278 linje 27

◄ Midleren : formidleren, mellemmanden, dvs. Kristus.

I trykt udgave: Bind 22 side 278 linje 31

◄ det Antike, der bruger 3die Person om sig selv : således fx den rom. feltherre og politiker 👤Julius Cæsar, der på få undtagelser nær bestandigt omtaler sig selv i tredje person i De bello Gallico (Gallerkrigen).

I trykt udgave: Bind 22 side 279 linje 9

◄ Gud-Mennesket : sigter til Jesus som sand Gud og sandt menneske.

I trykt udgave: Bind 22 side 279 linje 11

◄ det Antike med tredie Person : se foregående optegnelse og 279,9.

I trykt udgave: Bind 22 side 279 linje 15

◄ Lamartines Talen om sig selv i tredie Person : sigter til den fr. forfatter og politiker 👤Alphonse de Lamartine (1790-1869), som i Histoire de la Révolution de 1848 (1849) søgte at retfærdiggøre sin rolle efter den såkaldte 'februarrevolution' i 1848, da han i en periode fungerede som udenrigsminister og faktisk regeringsleder. En da. overs. under titlen »Den franske Revolutions Historie i 1848« fremkom som føljeton i Berlingske Tidende, først fra 27. juli til 20. sept. 1849 (nr. 176-223) og dernæst fra 16. okt. 1849 (nr. 245), siden udg. som Den franske Revolutions Historie i 1848 bd. 1-2, 📌Kbh. 1850-51. Lamartine omtaler bestandig sig selv i tredje person og gerne med en vidtløftig beskrivelse af tone, mimik, gebærder, holdning og følelser.

I trykt udgave: Bind 22 side 279 linje 16

◄ Tilspidset : pointeret, koncentreret.

I trykt udgave: Bind 22 side 279 linje 17

◄ Han siger: derpaa sagde Lamartine med en Mine o: s: v: : således fx Berlingske Tidende, nr. 206, 31. aug. 1849: »Lamartine standser et Øieblik paa det øverste Trin af Trappen, og idet han fast og med et lidt sarkastisk, dog ikke udfordrende Smiil, betragter dem, der havde udstødt disse Raab, siger han: (...)« (jf. Den franske Revolutions Historie i 1848 bd. 1, s. 199). Og Berlingske Tidende, nr. 216, 12. sept. 1849: »Lamartine talte derpaa til denne Mand med den overbevisende Oprigtigheds Tone, som han havde i Hjertet, og som Omstændighedernes Alvor gjorde endnu inderligere og kjærligere« (jf. Den franske Revolutions Historie i 1848 bd. 1, s. 259).

I trykt udgave: Bind 22 side 279 linje 20

◄ Charles i den første Kjerlighed, der ogsaa fortæller sit Liv i tredie Person : sigter til den da. overs. af 👤A.E. Scribes lystspil Les Premières Amours ou Les Souvenirs d'enfance (1825), 16. scene, hvor 👤Charles, der udgiver sig for en anden, fortæller sin livshistorie i tredje person til sin kusine, som ikke genkender ham, da de ikke har set hinanden i otte år. Jf. Scribes Den første Kjærlighed. Lystspil i een Act, overs. af 👤J.L. Heiberg, 📌Kbh. 1832, i Det kongelige Theaters Repertoire nr. 45, ktl. U 98, s. 12f. Fra premieren 10. juni 1831 til 29. maj 1849 blev stykket opført i alt 74 gange på 📌Det Kgl. Teater.

I trykt udgave: Bind 22 side 279 linje 23

◄ Christenheden : 276,26.

I trykt udgave: Bind 22 side 280 linje 2

◄ endelige Goder: verdslige, jordiske.

I trykt udgave: Bind 22 side 280 linje 29

◄ dette benytter man sig af til at fremstille mig som en Overdrivelse : En kilde hertil har ikke kunnet påvises.

I trykt udgave: Bind 22 side 280 linje 30

◄ fortrædiget : gjort fortræd.

I trykt udgave: Bind 22 side 280 linje 34

◄ at naae Embede : som præst el. lign. ( 289,14).

I trykt udgave: Bind 22 side 280 linje 34

◄ en Stræben : nemlig SKs som forfatter.

I trykt udgave: Bind 22 side 281 linje 1

◄ Jo jeg takker : ironisk-foragteligt udbrud: Jo tak!

I trykt udgave: Bind 22 side 281 linje 1

◄ profiteres : profiteres af.

I trykt udgave: Bind 22 side 281 linje 6

◄ Leven-stille : hentyder måske til det ordsprogsagtige udtryk »bene qui latuit, bene vixit« (»den, der skjuler sig vel, lever vel«) fra den rom. digter 👤Ovids Tristia, 3. bog, kap. 4, 25, jf. P. Ovidii Nasonis quae supersunt, udg. af 👤A. Richter, bd. 1-3, stereotypudg., 📌Leipzig 1828, ktl. 1265; bd. 3, s. 207.

I trykt udgave: Bind 22 side 281 linje 10

◄ store geistlige Embeder med høi Rang : If. rangforordningen af 14. okt. 1746 (med ændringer ved bekendtgørelse af 12. aug. 1808) blev embedsmænd og titelindehavere placeret i ni rangklasser, som igen var opdelt i rangnumre. Rangforordningen blev årligt publiceret i Kongelig Dansk Hof- og Stats-Calender og Veiviser eller Anviisning til Kiøbenhavns, Christianshavns, Forstædernes og Frederiksbergs Beboere, hvori alle rangspersoner var anført med deres behørige tiltaleformularer (se også »Titulaturer til Rangspersoner i alfabetisk Orden« i 👤C. Bartholin Almindelig Brev- og Formularbog bd. 1-2, 📌Kbh. 1844, ktl. 933; bd. 1, s. 49-56). – Blandt de da. præster rangerede 📌Sjællands biskop i 1. klasse som nr. 13; andre biskopper i 3. klasse som nr. 9; første hofprædikant i 4. klasse som nr. 4; hofpræster og provster i 5. klasse som nr. 8; slotspræster og 📌Københavns sognepræster i 6. klasse som nr. 13.

I trykt udgave: Bind 22 side 281 linje 11

◄ at de ikke ere som Pharisæeren, de erkjende sig selv for Gud at være Syndere : henviser til lignelsen om farisæeren og tolderen, der gik op til templet for at bede, ►Luk 18,9-14. Farisæeren stillede sig op og fremførte sine fortræffeligheder i bønnen, v. 11: »Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér.« Tolderen derimod stod afsides og slog sig for brystet uden at vove at løfte sit blik mod himlen, mens han bad, v. 13: »Gud, vær mig synder nådig!«

I trykt udgave: Bind 22 side 281 linje 12

◄ Mit Forhold til hende : dvs. til 👤Regine Olsen ( 274,1). Sml. notesbog 15, dateret 24. aug. 1849, som tilsvarende bærer titlen »Mit Forhold til 'hende'«, jf. SKS 19, 431-445.

I trykt udgave: Bind 22 side 281 linje 27

◄ fik ret Synet for : for alvor fik øjnene op for.

I trykt udgave: Bind 22 side 281 linje 33

◄ schlaget an und gebet Feuer : ty. 'læg an, og giv ild (fyr)!'

I trykt udgave: Bind 22 side 282 linje 2

◄ αδυτον : gr. (ádyton) det utilgængelige (om et særligt indviet sted i et tempel); allerhelligste.

I trykt udgave: Bind 22 side 282 linje 6

◄ Kryds og Slanger (...) ug : karakteren 'udmærket godt' med et kryds, der betegner, at præstationen er noget bedre end den ved karakteren bestemte, og en bølgelinie ('slange'), der betegner præstationens ekstraordinært høje grad; den højeste karakter med udmærkelse.

I trykt udgave: Bind 22 side 282 linje 8

◄ saa vel Indenads- som Udenads-Læsningen : det vil formentlig sige såvel 'forstandsøvelser' (iagttagelses- el. anskuelsesundervisning, hvor eleverne gennem forskellige øvelser selv skulle gøre erfaringer) som udenadslære; begge undervisningsmetoder var foreskrevet almue- og borgerskolevæsenet i 📌København ved reglement af 29. juli 1814, § 8.

I trykt udgave: Bind 22 side 282 linje 9

◄ saa gaaer hun paa en Syetraad : så er hun føjelig el. så holder hun balancen.

I trykt udgave: Bind 22 side 282 linje 15

◄ Schlegel : 👤Johan Frederik Schlegel (1817-96), da. jurist og embedsmand, juridisk kandidat 1838, virkede en tid som huslærer i det olsenske hjem og udviklede her varme følelser for 👤Regine; efter hendes brud med SK blev Schlegel forlovet med hende den 28. aug. 1843 og gift med hende den 3. nov. 1847. Han indtrådte 1842 som volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Handels- og Konsulatskontor, hvor han i 1847 blev fuldmægtig; i dec. 1848 blev han udnævnt til »Chef for Kolonialkontoret«.

I trykt udgave: Bind 22 side 282 linje 18

◄ Sving : omsving, vending.

I trykt udgave: Bind 22 side 282 linje 34

◄ Jeg er Skurken : Angiveligt ønskede SK selv, at man i almindelighed – og 👤Regine i særdeleshed – skulle opfatte ham som en skurk, da han brød forlovelsen, sådan at hun uden hensyntagen til ham kunne forlove sig til anden side. Jf. notesbog 15:4.l, hvor SK skriver om bruddet: »At træde ud af Forholdet som en Skurk om muligt en topmaalt Skurk, var det Eneste, der var at gjøre for at arbeide hende flot, og give hende Fart til et Ægteskab«, SKS 19, 436m,18-22.

I trykt udgave: Bind 22 side 281m linje 5

◄ Evangeliet om Brylluppet i Kana (...) det første Mirakel : sigter til beretningen om Jesu under ved brylluppet i 📌Kana, hvor han forvandler vand til vin, ►Joh 2,1-11, jf. v. 11, hvor det hedder, at Jesus med dette gjorde »begyndelsen på sine tegn«.

I trykt udgave: Bind 22 side 283 linje 6

◄ Lidelse : sigter til de fire evangeliers forskellige beretninger om Kristi lidelseshistorie ( 291,7).

I trykt udgave: Bind 22 side 283 linje 9

◄ Forherligelse : sigter til Jesu forherligelse ved sin død og opstandelse, jf. ►Joh 7,39; 12,16 og 23; 13,31-32.

I trykt udgave: Bind 22 side 283 linje 9

◄ Χsti Replik til Maria: Qvinde hvad har jeg med Dig at skaffe : gengivelse af Jesu ord til 👤Maria, da hun siger til ham, at der ikke er mere vin, ►Joh 2,4 (NT-1819): »Qvinde! hvad vil du mig? Min Time er ikke endnu kommen.«

I trykt udgave: Bind 22 side 283 linje 9

◄ Replikken til Peter: viig bag mig Satan, Du er mig til Forargelse : citat fra Jesu replik til disciplen 👤Simon Peter, da denne har bedt ham om at spare sig selv og således undgå døden, ►Matt 16,23: »viig bag mig, 👤Satan! du er mig en Forargelse« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 22 side 283 linje 11

◄ hjalp timelig og jordisk Nød: afhjalp, rådede bod på.

I trykt udgave: Bind 22 side 283 linje 17

◄ Christus hjalp ogsaa jordisk Lidende, helbredede Syge, Spedalske, Besatte : sådan som det fx fremgår af ►Mark 1,29-34 (Helbredelsen af 👤Simons svigermor og andre syge), ►Luk 17,11-19 (Helbredelsen af de ti spedalske) og ►Matt 9,27-34 (Helbredelsen af to blinde og af en besat).

I trykt udgave: Bind 22 side 283 linje 21

◄ bespiste Folket : sigter til ►Joh 6,1-15 (Bespisningen af de fem tusind) og ►Mark 8,1-10 (Bespisningen af de fire tusind).

I trykt udgave: Bind 22 side 283 linje 22

◄ forvandlede Vand til Viin : 283,6.

I trykt udgave: Bind 22 side 283 linje 22

◄ beroliger Havet : sigter til ►Matt 14,22-33 (Vandringen på søen).

I trykt udgave: Bind 22 side 283 linje 23

◄ men siger Præsten, saadan Hjælp tør vi ikke vente : Hvis der sigtes til en bestemt prædiken, har denne ikke kunnet identificeres.

I trykt udgave: Bind 22 side 283 linje 23

◄ den menige Mand : menigmand.

I trykt udgave: Bind 22 side 284 linje 14

◄ for ham existerer jeg som en Slags Halvgal : bl.a. som konsekvens af, at SKs pseudonym 👤Frater Taciturnus af Corsaren ( 309,8) blev identificeret med 'gale 👤Nathanson', en hestehandler, som havde været indlagt på sindssygeanstalten 📌Bidstrupgård og efterfølgende åbenbaret sit vanvid i bladet Corvetten Politivennen. Jf. Corsaren, nr. 278, den 16. jan. 1846, især sp. 14, hvor Taciturnus selv placeres på Bidstrupgård; jf. også Corsaren, nr. 280, den 30. jan., sp. 9-11, og nr. 285, den 6. marts, sp. 8.

I trykt udgave: Bind 22 side 284 linje 20

◄ »der tale den Menigemands Sag mod Aristokraterne.« : formentlig et tænkt citat, som SK tillægger redaktører og skribenter på det republikanske ugeblad Corsaren, der fx gjorde opmærksom på, »at vi ikke ere som visse Aristocrater, for hvem Folkets Nød er en Ubetydelighed, men at vi netop med vore inderligste Sympathier tilhøre denne store Masse, der, skjøndt den kaldes 'den simple Almue', dog er Folkets Kjerne og Statens troeste Støtte, naar Adelskabets og Aristocratiets forgyldte Sprinkelværk [skrøbeligt bygningsværk] er faldet overende, og at vi aldrig, selv for Frihedens Skyld, kunde ønske Nød over den«, nr. 51, den 22. okt. 1841, sp. 6.

I trykt udgave: Bind 22 side 284 linje 22

◄ den færdigt liggende Productivitet : dvs. manuskripterne til Indøvelse i Christendom ( 285,15) og 'Ypperstepræsten' – 'Tolderen' – 'Synderinden', Tre Taler ved Altergangen om Fredagen ( 309,25) samt 'det om forfatterskabet' (se næste kommentar).

I trykt udgave: Bind 22 side 285 linje 4

◄ det om Forfatterskabet : det vil især sige manuskripterne til Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed / En ligefrem Meddelelse, Rapport til Historien, skrevet i 1848 og posthumt udgivet af 👤P.C. Kierkegaard i 1859, og Om min Forfatter-Virksomhed ( 289,19). Hertil kommer en række afhandlinger, der også omhandler forfatterskabet: »Regnskabet« ( 289,19); »Tre 'Noter' betræffende min Forfatter-Virksomhed« bestående af nr. 1, »Til Dedicationen: 'hiin Enkelte'«, opr. skrevet i 1846 (jf. Pap. IX B 63,4-5, s. 350-357), nr. 2, »Et Ord om min Forfatter-Virksomheds Forhold til 'hiin Enkelte'«, opr. skrevet i 1847 (jf. Pap. IX B 63,6-13, s. 357-374), der siden under ét blev trykt som »'Den Enkelte' / Tvende 'Noter' betræffende min Forfatter-Virksomhed« i Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed, s. 83-112 (SV2 13, 627-653), og nr. 3, »Forord til 'Fredags-Talerne'«, opr. skrevet i 1847 (jf. Pap. IX B 63,14, s. 375-377) og senere benyttet som forord til To Taler ved Altergangen om Fredagen (1851); desuden »Den bevæbnede Neutralitet eller min Position som christelig Forfatter i Christenheden« (jf. Pap. X 5 B 106-109, s. 287-302) og »Det Hele med eet Ord« (jf. Pap. X 5 B 144).

I trykt udgave: Bind 22 side 285 linje 5

◄ jeg er Pseudonym : sigter til Indøvelse i Christendom, som SK udgav under pseudonymet 👤Anti-Climacus (se følgende kommentar).

I trykt udgave: Bind 22 side 285 linje 11

◄ »Fra Høiheden vil Han drage Alle til sig.« skal gjøres pseudonym : sigter til manuskriptet til »Fra Høiheden vil han drage Alle til sig. Christelige Udviklinger«, der blev udg. som nr. III i Indøvelse i Christendom, af 👤Anti-Climacus og udg. af SK, nr. I-III, 📌Kbh. 1850, s. 157-277 (SV2 12, 167-286). – »Fra Høiheden vil Han drage Alle til sig.«: sigter til Jesu ord, ►Joh 12,32 (NT-1819): »Og jeg, naar jeg bliver ophøiet fra Jorden, vil jeg drage Alle til mig.«

I trykt udgave: Bind 22 side 285 linje 17

◄ Paa en dette Manuscript vedlagt Lap ... dialektisk Kjætterie : Lappen synes ikke bevaret, men SK har i begyndelsen af 1850 afskrevet dens ordlyd i journalen NB15: »d. 9 Oct. 49. / Der bliver paa en Maade et dialektisk Kjætterie etsted i denne Bog; der nemlig, hvor der vises, at Prædikeforedraget er blevet upersonligt, at det meddeles af En, som Ingen er. Inconsequentsen er, at det saa gjøres af en Pseudonym, som jo altsaa selv Ingen er. Dog her er min Grændse: jeg kan gjøre opmærksom – ikke mere. Og paa den anden Side, jeg er dog med som Udgiver, og vil jo bære Ansvaret, og Alt vil jo dog blive forstaaet som om jeg selv sagde det. Altsaa er der dog et meget væsentligt Fremskridt: baade ved at faae det sagt, og ved at man faktisk vil henføre det til mig. Det Mere her er, er egentlig dette: at medens vistnok den Talende er Ingen, en Pseudonym, er Udgiveren en virkelig Person og som erkjender, at han dømmes ved denne Tale af en Pseudonym« (Pap. X 2 A 393). – dette Manuscript: dvs. manuskriptet til »Fra Høiheden vil han drage Alle til sig. Christelige Udviklinger« ( 285,15), jf. Pap. X 5 B 29-31.

I trykt udgave: Bind 22 side 285 linje 19

◄ i een af Udviklingerne (No 5 ell. 6) at Prædikeforedraget i vor Tid er blevet upersonligt : sigter til den 6. udvikling i »Fra Høiheden vil han drage Alle til sig. Christelige Udviklinger« ( 285,15) i Indøvelse i Christendom, s. 248-273 (SV2 12, 257-282). – Prædikeforedraget: alm. betegnelse for den holdte prædiken på SKs tid.

I trykt udgave: Bind 22 side 285m linje 21

◄ en Pseydonym : en pseudonym, nemlig 👤Anti-Climacus.

I trykt udgave: Bind 22 side 285m linje 22

◄ ansvarlig Udgiver : Den såkaldte trykkefrihedsforordning af 27. sept. 1799 pålagde i fortalen »enhver, der udgiver noget trykt Skrift, den Pligt, at nævne sig«, sådan at det ville være muligt at stille udgiveren til ansvar over for domstolene.

I trykt udgave: Bind 22 side 285m linje 23

◄ den Talende er en Ingen : allusion til 👤Homers Odysseen, 9. sang, hvor 👤Odysseus, der har bildt kyklopen 👤Polyfem ind, at hans navn er 'Ingen', sammen med sit mandskab stikker øjet ud på den sovende kyklop, der med sit skrig kalder de andre kykloper til, v. 408: »Venner! Ingen mig dræber med List og ikke med Kræfter« (👤Poul Martin Møllers oversættelse i dennes Efterladte Skrifter bd. 1-3, 📌Kbh. 1839-1843, ktl. 1574-1576; bd. 1, s. 352).

I trykt udgave: Bind 22 side 285m linje 25

◄ Lærer : dvs. præst.

I trykt udgave: Bind 22 side 288 linje 3

◄ Geistligheden (...) gagerede af Staten : Som ansatte i den danske statskirke var præsterne statsembedsmænd og lønnet af staten.

I trykt udgave: Bind 22 side 288 linje 10

◄ Thomas a Kempis siger ... levet desto helligere.« : SK tilføjer »Thi« og bytter om på de to sætninger adskilt af punktummet, men citerer i øvrigt ordret fra 1. bog, kap. 2, »Om Ydmyghed«, i Thomas a Kempis, om Christi Efterfølgelse, fire Bøger, overs. og på ny udg. af 👤J.A.L. Holm (med en indledning og en beskrivelse af Thomas a Kempis' levnedsløb af 👤A.G. Rudelbach), 3. udg., 📌Kbh. 1848 [1826], ktl. 273, s. 2-4; s. 3. – Thomas a Kempis: 👤Thomas Hemerken fra Kempen (o. 1380-1471), ty. munk, mystiker og opbyggelig forfatter, præsteviet i 1414. Det er omstridt, hvorvidt Thomas a Kempis er forfatter af de fire bøger De imitatione Christi (Om Kristi Efterfølgelse) der betragtes som et af de mest læste værker i verdenslitteraturen.

I trykt udgave: Bind 22 side 288 linje 23

◄ Prædikeforedraget : alm. betegnelse for den holdte prædiken på SKs tid.

I trykt udgave: Bind 22 side 289 linje 7

◄ man advarer mod det »Fortjenstlige« : Hvis der sigtes til en bestemt prædiken, har denne ikke kunnet identificeres. Se i øvrigt fx 👤F.G. Lisco Das christliche Kirchenjahr. Ein homiletisches Hülfbuch beim Gebrauche der epistolischen und evangelischen Pericopen bd. 1-2, 3. udg., 📌Berlin 1843 [1834], ktl. 629-630, som i anledning af epistlen på 6. søndag efter trinitatis (►Rom 6,3-11) advarer mod »Verdienst«, bd. 2, s. 149-151. – Fortjenstlige: fortjenstfulde (dvs. gerninger som fortjenstfulde over for Gud til opnåelse af frelse).

I trykt udgave: Bind 22 side 289 linje 8

◄ den middelalderske phantastiske Askese (at hudflette sig selv o: D:) : hentyder til, at fx selvpiskning – en askese, som var kendt fra de tidlige kristne eneboere og munke – i middelalderen blev betragtet som et specielt virkningsfuldt bodsmiddel; under indtryk af tiggermunkenes bodsprædikener trængte selvpiskning i det 13. årh. også frem blandt lægfolket. Særlig opmærksomhed vakte flagellanterne el. svøbebrødrene, som i det 13. og 14. årh. drog rundt i flokke, mens de piskede deres nøgne overkroppe og lovpriste Kristus, som havde ladet sig piske for dem.

I trykt udgave: Bind 22 side 289 linje 9

◄ Embedsmand o: D: : dvs. præst (embede i den danske statskirke) el. lærer (embede på universitetet el. pastoralseminaret).

I trykt udgave: Bind 22 side 289 linje 14

◄ Næringsdrivende : i snæver forstand en, der havde taget borgerskab i en købstad for dér at kunne drive borgerlig næring, dvs. handel, manufaktur, befordring, gæstgiveri o.l. Som embedsmænd var præsterne lønnet af staten, men derudover havde de bl.a. indtægter fra 'accidenser', dvs. vederlag for at forrette kirkelige handlinger som brudevielse, barnedåb og begravelse.

I trykt udgave: Bind 22 side 289 linje 14

◄ »hiin Enkelte« : se næste kommentar.

I trykt udgave: Bind 22 side 289 linje 18

◄ Bevægelsen, som hele Forfatterskabet ... »Regnskabet« ... »om min Forfatter-Virksomhed« : sammentrængt gengivelse af manuskriptet til »Regnskabet«, der opr. blev kaldt »Een Note betræffende min Forfatter-Virksomhed«, og som kom til at udgøre første del af Om min Forfatter-Virksomhed (dateret 'marts 1849', udg. 1851), s. 3-14; s. 10-12 (SV2 13, 525-535; 531-533). – I Forordet til to opbyggelige Taler: sigter til forordet til To opbyggelige Taler (1843), hvor SK henviser til »hiin Enkelte, hvem jeg med Glæde og Taknemmelighed kalder min Læser, hiin Enkelte, hvem den søger, efter hvem den ligesom udstrækker sine Arme, hiin Enkelte, der er velvillig nok til at lade sig finde, velvillig nok til at modtage den«, SKS 5, 13,11. – anden Gang ... i Dedicationen til opbyggelige Taler i forskjellig Aand: sigter til dedikationen til »En Leiligheds-Tale« i Opbyggelige Taler i forskjellig Aand (1847), hvor det hedder: »'Hiin Enkelte' / helliges / dette lille Skrift« (SKS 8, 120). Ligefremt forstået var det dog ikke anden gang, da SK før udgivelsen af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand også havde henvist til »hiin Enkelte« som sin privilegerede læser i forordene til Tre opbyggelige Taler (1843), i SKS 5, 63,9-19, Fire opbyggelige Taler (1843), i SKS 5, 113,9-16, To opbyggelige Taler (1844), i SKS 5, 183,11-19, Tre opbyggelige Taler (1844), i SKS 5, 231,2-7, Fire opbyggelige Taler (1844), i SKS 5, 289,12-15, og Tre Taler ved tænkte Leiligheder (1845), i SKS 5, 389,7f.

I trykt udgave: Bind 22 side 289 linje 19

◄ min personlige Existeren med at leve paa Gader og Stræder : Samtidige kilder bekræfter, at SK dagligt brugte lang tid på at spadsere i 📌København, hvor han indlod sig i samtale med snart den ene, snart den anden.

I trykt udgave: Bind 22 side 289 linje 26

◄ lever i landlig Eensomhed paa en Præstegaard : 296,24.

I trykt udgave: Bind 22 side 289 linje 29

◄ udvortes Grunde : formentlig økonomiske ( 331,26).

I trykt udgave: Bind 22 side 289 linje 31

◄ den Text af Paulus ... aflagt det Barnagtige : løst citat fra Pauli ord, ►1 Kor 13,11 (NT-1819): »Da jeg var et Barn, talede jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; men da jeg blev Mand, aflagde jeg det Barnagtige.« – Paulus: 👤Paulus fra Tarsus (død o. 65), jøde, omvendt til kristendommen, forstod sig selv som »Kristi Jesu tjener, kaldet til apostel, udset til at forkynde det evangelium, som Gud forud har lovet ved sine profeter i De hellige Skrifter«, ►Rom 1,1-2. Forfatter af en række breve i NT.

I trykt udgave: Bind 22 side 290 linje 2

◄ alt i Tidens Fremgang : allerede i den forløbne tid.

I trykt udgave: Bind 22 side 290 linje 17

◄ hensynsløst : dvs. uden hensyn til dig selv.

I trykt udgave: Bind 22 side 290 linje 19

◄ ødsle : Ordet er i bydemåde: ødsl!

I trykt udgave: Bind 22 side 290 linje 19

◄ mengelere : mingelere.

I trykt udgave: Bind 22 side 290 linje 22

◄ mediere : forene, forsone, formidle (modsætninger).

I trykt udgave: Bind 22 side 290 linje 22

◄ Melange : fr. blanding (især af tobak); miskmask, sammensurium.

I trykt udgave: Bind 22 side 290 linje 24

◄ jeg agter selv at gjøre det : nemlig ved at søge et præsteembede ( 296,24).

I trykt udgave: Bind 22 side 290 linje 27

◄ høi fornemme Mand : meget fornem mand, satirisk reference til rangspersoner, som skulle tiltales med de forordnede tiltaleformularer, hvori bl.a. indgik 'højædle', 'højvelbårne' og 'højærværdig' (men ikke 'højfornemme'); biskopper skulle fx tiltales 'høj- og velbårne højærværdige herre' ( 281,11).

I trykt udgave: Bind 22 side 290 linje 30

◄ ved Hjælp af sin Stilling : som præst.

I trykt udgave: Bind 22 side 290 linje 32

◄ Sandheds-Vidner : sådanne, der vidner om kristendommens sandhed, undertiden martyrer, som i kristendommens første århundreder blev forfulgt og henrettet på grund af deres kristne tro og bekendelse.

I trykt udgave: Bind 22 side 290 linje 33

◄ naar man staaer blodig ... jeg er dog en Konge : sigter til Jesus, der blev spyttet på og slået, da han over for ypperstepræsterne og de skriftkloge erklærede at være Guds søn, og senere pisket og igen spyttet på, da han over for den rom. statholder 👤Pilatus havde erklæret at være jødernes konge. Jf. sammenskrivningen af de fire evangeliers forskellige beretninger om Kristi lidelseshistorie, »Vor Herres Jesu Christi Lidelses Historie« i Forordnet Alter-Bog for Danmark, 📌Kbh. 1830, ktl. 381 (forkortet Forordnet Alter-Bog), s. 263-288.

I trykt udgave: Bind 22 side 291 linje 7

◄ Daarekisten : sindssygeanstalten, galehuset.

I trykt udgave: Bind 22 side 291 linje 12

◄ naar den gale Mand ... er Gudsbespottelse : sigter til Jesus, der dømtes til døden for gudsbespottelse, jf. »Vor Herres Jesu Christi Lidelses Historie« ( 291,7).

I trykt udgave: Bind 22 side 291 linje 13

◄ han siger sig at være en Konge ... for at vidne om Sandhed : sigter til Jesu ord til 👤Pilatus, ►Joh 18,37: »Du siger, jeg er konge. Derfor er jeg født, og derfor er jeg kommet til verden, for at jeg skal vidne om sandheden.«

I trykt udgave: Bind 22 side 291 linje 18

◄ en Poeniterende : en, der angrer el. gør bod.

I trykt udgave: Bind 22 side 291 linje 22

◄ bruge »Myndighed« : dvs. tale ligefremt.

I trykt udgave: Bind 22 side 291 linje 26

◄ det Gamle (...) at jeg formodentlig døer imorgen : sigter til, at SK i sommeren 1848 forventede sin snarlige død, jf. journaloptegnelserne NB6:27 og 27.a, NB7:20 og NB10:200 (SKS 21, 23,32-34, 26m,5f, 87,31f. og 367,23-25). Også i foråret 1849 udtrykker han en sådan forventning, jf. journaloptegnelserne NB10:166 samt NB12:138.c og 191 (SKS 21, 337,27f., samt s. 229m,28f. og 261,19f).

I trykt udgave: Bind 22 side 291 linje 32

◄ Levevei : måde at leve på, levevis.

I trykt udgave: Bind 22 side 292 linje 4

◄ endelige Formaal: timelige.

I trykt udgave: Bind 22 side 292 linje 5

◄ Χstd. (...) bød: elsk Gud og Din Næste : sigter til det dobbelte kærlighedsbud, jf. ►Matt 22,37-40, hvor Jesus med reference til ►5 Mos 6,5 og ►3 Mos 19,18 siger til en lovkyndig: »'Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.' Det er det største og første bud. Men der er et andet, som står lige med det: 'Du skal elske din næste som dig selv.' På de to bud hviler hele loven og profeterne.« Se også ►Luk 10,27; ►Rom 13,9; ►Gal 5,14, hvor 👤Paulus skriver, at »hele loven er opfyldt i det ene ord: 'Du skal elske din næste som dig selv'«; og ►Jak 2,8, hvor budet kaldes »den kongelige lov«.

I trykt udgave: Bind 22 side 292 linje 12

◄ Sandheds-Vidnerne : 290,33.

I trykt udgave: Bind 22 side 292 linje 13

◄ Frygt og Bæven : allusion til 👤Paulus' ord, ►Fil 2,12: »Derfor, mine Elskelige, ligesom I altid have været lydige, saaledes, ikke alene som ved min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse, arbeider paa Eders egen Saliggiørelse med Frygt og Bæven« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 22 side 292 linje 16

◄ Kjød og Blod : menneskets sanselige natur.

I trykt udgave: Bind 22 side 292 linje 25

◄ Alt hvad Piat der forresten er sagt om mig : sigter især til det satiriske ugeblad Corsarens angreb på SK ( 309,8).

I trykt udgave: Bind 22 side 292 linje 29

◄ at man for den laveste Classe existerer under et Øgenavn : sigter formentlig til følgerne af Corsarens angreb på SK, nemlig at han blev chikaneret på gaden, jf. fx 👤Georg Brandes' erindring om, at SK under sine spadsereture kunne høre »en lille Gadedreng raabe Enten – Eller efter sig«, Søren Kierkegaard truffet, Et liv set af hans samtidige, udg. af 👤Bruce H. Kirmmse, 📌Kbh. 1996, s. 143.

I trykt udgave: Bind 22 side 292 linje 30

◄ »Latterlighed« (...) mine Been : sigter til 👤Peter Klæstrups tegninger af SK i Corsaren, hvor man den 9. jan. 1846 (nr. 277, sp. 4), den 23. jan. 1846 (nr. 279, sp. 1 og 2), den 6. marts 1846 (nr. 285, sp. 9) og den 8. jan. 1848 (nr. 381-a, sp. 8) ser hans bukseben af forskellig længde, samt den 16. jan. (nr. 278, sp. 5), hvor man ser hans tynde ben i et par alt for store støvler. Jf. også »Den nye Planet« i Corsaren den 9. jan. (nr. 277, sp. 1-4), en fiktiv diskussion ml. prof. 👤Heiberg, astronomen 👤C.F.R. Olufsen og SK, hvor Olufsen med henvisning til sin skrædder forklarer SK, at »det ene Buxelaar er s'gu altid lige saa langt som det andet, naar jeg ikke udtrykkelig forlanger det anderledes, for at see genialsk ud« (sp. 2f.). Og »Tilbageblik paa 1845« i Corsaren den 23. jan. 1846, hvor der hentydes til SKs »Buxer« (nr. 279, sp. 11). Samt »Corsarens Logbog« i Corsaren den 27. feb. 1846, hvor SK alias den pseudonyme udgiver af Enten – Eller, 👤Victor Eremita, tillægges dette motto: »Erfaringen viser, at Buxebenene paa Klædesbuxer ere enten lige lange, eller det ene er længer end det andet« (nr. 284, sp. 13). Desuden »Catalog over et rigt og betydeligt Udvalg af de nyeste og smukkeste Pragt-Georginer, (Dadalisser) disponible i Aaret 1846, bestemte til at udstilles Tid efter anden i 'Corsarens' Blomsterhave« i Corsaren den 3. april (nr. 289, sp. 13-14), hvor den tredje af ni blomster beskrives således: »Beauty of Kierkegaard, isabellefarvet, af udmærket Bygning med to ulige Stilke forneden, brillant og imponerende Holdning; uovertræffelig i enhver Henseende; Farvespillet paa Stilkene er især ypperligt« (sp. 13). Endvidere »Udvalg af 'Corsarens' allernyeste og allerbedste Drømmebog, udgiven til Fornøielse og behagelig Underretning for Enhver, som ønsker sikker Udtydning af sine Drømme« i Corsaren den 29. maj (nr. 297, sp. 7-8), hvor man læser følgende: »Korte Buxer at see ..... bet.[yder] ..... Frater Taciturnus« (sp. 7). Endelig »'Corsarens' Almanak for Aaret 1846« i Corsaren den 1. jan. 1847 (nr. 328), hvor det hedder, at 1846 var år »0 ... siden 👤Frater Taciturnus's Buxebeen bleve omtrent eens lange« (sp. 1), og at »Frater Taciturnus – har før havt 3 Drabanter, nemlig et langt og et kort Buxebeen, samt en Paraply; har nu kuns 2 – Paraplyen og en ordentlig Buxe« (sp. 2); samt »Tilbageblik paa 1846« i samme nr. af Corsaren, hvor det erindres, at »Frater Taciturnus prostituerer Søren Kierkegaard; det Samme har hans ene Buxebeen gjort i flere Aar« (sp. 3f.).

I trykt udgave: Bind 22 side 292 linje 32

◄ Goldschmidt : 👤Meïr Aron Goldschmidt (1819-87), da.-jødisk journalist og publicist, bl.a. forfatter til den berømmede En Jøde. Novelle af Adolph Meyer. Udgiven og forlagt af M. Goldschmidt, 📌Kbh. 1845, ktl. 1547; grundlagde Corsaren ( 309,8) i okt. 1840 og var bladets egentlige redaktør til okt. 1846, da han afhændede bladet og drog ud på en ét-årig udlandsrejse; udgav og skrev fra dec. 1847 månedsskriftet Nord og Syd.

I trykt udgave: Bind 22 side 293 linje 2

◄ I 6 Aar havde den litteraire Nederdrægtighed faaet Lov til at voxe op, brede sig : sigter til den store udbredelse, det satiriske ugeblad Corsaren havde nået i løbet af årene fra dets grundlæggelse i 1840 til dets første angreb på SK i 1846 ( 309,8).

I trykt udgave: Bind 22 side 294 linje 2

◄ det lille Lands Proportion : Ved folketællingen 1. feb. 1845 fandtes i kongeriget 📌Danmark 1.350.327 indbyggere.

I trykt udgave: Bind 22 side 294 linje 3

◄ kalder et saadant Land sig christent : Chr. V's Danske Lov (1683), 2. bog, kap. 2, tillod som eneste religion den evangelisk-lutherske, men i praksis blev andre trossamfund tålt ( 314,4); religionsfriheden blev kodificeret i Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849, § 81.

I trykt udgave: Bind 22 side 294 linje 9

◄ Nederdrægtigheden var ... i pecuniair Henseende glimrende Carriere : sigter formentlig til, at bidragydere til Corsaren if. forsiderubrikken (fast meddelt fra 10. januar 1845) blev honoreret med 1-3 rigsbankdaler ( 324,35) pr. spalte: »Bidrag til Bladet, der honoreres med 1 à 3 Rbd. Spalten, modtages hos d'Hrr. Boghandlere Klein og Steen i forseglede Breve, addr.: Corsarens Redaction.«

I trykt udgave: Bind 22 side 294 linje 10

◄ Alt tier : Da den jødiske publicist 👤Gottlieb Siesby i begyndelsen af juni 1846 – o. fem måneder efter SKs angreb på Corsaren – udgav Epistel til 'Corsaren' Meyer Adolph Goldschmidt, hvori han påstod at være den første, der vovede at angribe bladet, svarede Corsaren: »Han begynder med, og gjentager det idelig med store Ord, at han er den Første, der 'vover' at angribe os. Men dersom han vilde tælle efter, kunde han finde idetmindste sex Personer, fra Blok Tøxen til Mag. Kierkegaard, der drabelig have forsøgt sig paa os« (nr. 300, 19. juni 1846, sp. 11). Litteraten 👤J.K. Blok Tøxen havde opponeret mod Corsaren i diverse artikler og pamfletter, jf. fx Blok Tøxens Erklæring imod 'Corsaren' eller, paa Dansk: Sørøveren, med Tugt at mælde! da nysmældte Titel er verre, end f' E': Bagtalelsesbladet, Løgnbladet, osv', nr. 1, 📌Kbh. 1844, og »Blok Töxens Svar til Corsaren, hvis Indskrænkethed og Sproguvidenhed ere ligesaa store, som dens Taushed ved den offentlige Beskyldning for en nedrig og ondskabsfuld Løgn« i Politievennen, nr. 1486, 21. juni 1844, s. 385-394. Siesbys påstand blev også modsagt af Den Frisindede: »Der er Nok, der have 'vovet' at træde op imod 'Corsaren' og 👤Goldschmidt. 'Fædrelandet', 'Kjøbenhavnsposten', 'Berl. Tid.', 'Portefeuillen', – ja endog Heiberg og – Kierkegaard have taget Notice af 'Corsaren'« (nr. 66, 9. juni 1846, s. 262). Artiklerne i dagbladene Fædrelandet, Kjøbenhavnsposten og Berlingske Tidende er ikke identificeret; men i ugebladet Portefeuillen, som blev udg. af 👤Georg Carstensen, finder man fra 9. maj til 20. juni 1841 (bd. 2, hefte 6-12) en længere polemik mod Corsaren (i ugebladet Figaro. Journal for Literatur, Kunst og Musik, som også blev udg. af Carstensen, og som kort efter erstattede Portefeuillen, fortsattes polemikken frem til den 10. okt. 1841, da bladet under rubrikken »Beviis for at Corsaren er et Nul« bekendtgjorde, »at jeg ikke nænner for Fremtiden, uden høi Nødvendighed, at gjøre 'Corsaren' Noget«, jf. bd. 2, hefte 2). 👤J.L. Heiberg havde allerede givet bladet en drøj medfart i sit digt »Skuespilhuset i Kjöbenhavn« i Danmark. Et malerisk Atlas bd. 1-2, 📌Kbh. 1842-43; bd. 1, s. 43f., s. 44f. og s. 48. Desuden kritiserede Flyve-Posten bladet for at være uden etik (nr. 87, den 16. april 1846).

I trykt udgave: Bind 22 side 294 linje 14

◄ om Søndagen prædiker Præsten ... dersom det fordredes : Hvis der sigtes til en bestemt prædiken, har denne ikke kunnet identificeres.

I trykt udgave: Bind 22 side 294 linje 14

◄ da handlede jeg : nemlig ved at udfordre Corsaren med artiklen i Fædrelandet den 29. dec. 1845 ( 309,8).

I trykt udgave: Bind 22 side 294 linje 17

◄ Intet mindre : Alt andet, Lige det modsatte.

I trykt udgave: Bind 22 side 294 linje 19

◄ I nogle faae Aar havde jeg paa egen Bekostning ... udfoldet en heel Literatur : I forbindelse med udgivelsen af sine værker fra 1843 til 1846 – Enten – Eller, Gjentagelsen, Frygt og Bæven, Philosophiske Smuler, Begrebet Angest, Forord, Stadier paa Livets Vei, Tre Taler ved tænkte Leiligheder og Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift samt seks samlinger af opbyggelige Taler – fungerede SK som sin egen forlægger, hvilket vil sige, at han selv forestod og finansierede produktionen af sine bøger, der blev solgt i kommission (en praksis, der ophørte i 1847).

I trykt udgave: Bind 22 side 294 linje 19

◄ billigt Krav: rimeligt.

I trykt udgave: Bind 22 side 294 linje 25

◄ christelig Stat : dvs. stat, der står i et konfessionelt forhold til kristendommen; således den da. stat, der ved sit overhoved, kongen, var bundet til den evangeliske-lutherske kirke og dens bekendelsesskrifter, jf. Kongeloven (1665, offentliggjort 1709, som forfatning ophævet 1849), § 1, og Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849, § 6.

I trykt udgave: Bind 22 side 294 linje 28

◄ Opmanden for Nederdrægtigheden venererede i mig det Overordentlige : sigter til, at Corsarens grundlægger og egl. redaktør 1840-46, 👤M.A. Goldschmidt ( 293,2), i omtaler af SKs tidl. værker havde udtrykt sin anerkendelse af forfatteren (jf. Corsaren, nr. 51, 22. okt. 1841, sp. 7f., og nr. 129, 10. marts 1843 (sp. 1-3) samt 294,31). – Opmanden for: ophavsmanden til, anstifteren af. – venererede: ærede, højagtede.

I trykt udgave: Bind 22 side 294 linje 29

◄ udødeliggjort af ham : sigter til, at SKs første pseudonym, udgiveren af Enten – Eller, i 1845 blev udødeliggjort i Corsarens spalter på bekostning af den liberale oppositions populære leder, »da Lehmann vil døe og blive glemt, men 👤Victor Eremita aldrig døer«, nr. 269, 14. nov. 1845, sp. 14.

I trykt udgave: Bind 22 side 294 linje 31

◄ paaagtes : bemærkes; påskønnes.

I trykt udgave: Bind 22 side 294 linje 32

◄ Kjøbstad : by i provinsen, i modsætning til en hoved- og residensstad.

I trykt udgave: Bind 22 side 294 linje 33

◄ betydet mig : ladet mig forstå.

I trykt udgave: Bind 22 side 294 linje 34

◄ Kjerligheds-Gjerning : 301,22.

I trykt udgave: Bind 22 side 294 linje 36

◄ Alt taug : 294,14.

I trykt udgave: Bind 22 side 294 linje 38

◄ udfandt : fastslog.

I trykt udgave: Bind 22 side 295 linje 1

◄ udsætte mig for Sligt : nemlig ved selv i Fædrelandet den 29. dec. 1845 at bede om at 'komme i Corsaren' ( 309,8).

I trykt udgave: Bind 22 side 295 linje 1

◄ Præsten prædiker ... den Gang, saa : Hvis der sigtes til en bestemt prædiken, har denne ikke kunnet identificeres.

I trykt udgave: Bind 22 side 295 linje 6

◄ Evangeliet om de 10 Spedalske : dvs. ►Luk 17,11-19, evangelieteksten til 14. søndag efter trinitatis.

I trykt udgave: Bind 22 side 295 linje 17

◄ Hvorledes de 9 bleve ... Utaknemlighed og Uskjønsomhed : Da Jesus havde helbredt de ti spedalske, var det kun én af dem, der vendte tilbage for at takke ham, hvorfor han spurgte, hvor de øvrige ni var. – Uskjønsomhed: utaknemmelighed.

I trykt udgave: Bind 22 side 295 linje 18

◄ den Spedalske (...) saa raabte han til Χstus om at helbredes : hentydning til ►Luk 17,13, hvor det om de ti spedalske hedder, at de »råbte: 'Jesus, Mester, forbarm dig over os!'«

I trykt udgave: Bind 22 side 295 linje 23

◄ Skrifterne om min Forfatter-Virksomhed : 285,3.

I trykt udgave: Bind 22 side 296 linje 1

◄ mislig : tvivlsom, betænkelig.

I trykt udgave: Bind 22 side 296 linje 2

◄ Det er dog en Opfattelse ... i Skrifterne gjentager og indskiærper dette : se fx Om min Forfatter-Virksomhed ( 289,19), s. 13 (SV2 13, 534), og Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed ( 285,3), s. 55f. (SV2 13, 601f.).

I trykt udgave: Bind 22 side 296 linje 2

◄ min Bøn til Gud ... mere end jeg havde ventet : sml. »En første og sidste Forklaring« i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, 📌Kbh. 1846, hvor SK vedkender sig det pseudonyme forfatterskab og takker Guds styrelse for at have »forundt mig meget Mere end hvad jeg nogensinde havde ventet«, SKS 7, 572,5. En lignende taknemmelighed udtrykkes hyppigt i journalerne NB2-12 samt i manuskripterne til Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed, s. 51 (SV2 13,597), og Om min Forfatter-Virksomhed, s. 13 (SV2 13, 534).

I trykt udgave: Bind 22 side 296 linje 21

◄ At blive Landsbypræst har bestandigt været min Tanke : sigter til, at SK allerede efter udgivelsen af Enten – Eller (1843), igen efter udgivelsen af Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846) og derefter gang på gang overvejede at holde op som forfatter og søge præsteembede på landet. Se fx journaloptegnelserne JJ:415 (SKS 18, 278) samt NB:7, NB:57 og NB2:136 (SKS 20, 19, 51 og 194). Se også kap. 3, »Styrelsens Part i mit Forfatterskab«, i anden del af Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed, s. 66 (SV2 13, 611).

I trykt udgave: Bind 22 side 296 linje 24

◄ i Begyndelsen : af det egl. forfatterskab, som indledtes med Enten – Eller (se næste kommentar).

I trykt udgave: Bind 22 side 296 linje 28

◄ jeg hadede mig selv, da jeg begyndte med Enten – Eller : SK påbegyndte manuskriptet til Enten – Eller, som udkom under pseudonymet 👤Victor Eremita den 20. feb. 1843, o. okt. 1841 og dermed omtr. samtidig med bruddet med 👤Regine ( 274,1), jf. tekstredegørelsen til Enten – Eller, SKS K2-3, 54-58.

I trykt udgave: Bind 22 side 296 linje 34

◄ jeg ønskede, at Alle skulde reise sig mod mig : måske en hentydning til, at SK efter bruddet med 👤Regine ønskede at blive anset som en skurk ( 281m,5).

I trykt udgave: Bind 22 side 296 linje 34

◄ ret : for alvor, i sandhed.

I trykt udgave: Bind 22 side 297 linje 1

◄ jeg (...) forlod hende : sigter til bruddet med 👤Regine Olsen 12. okt. 1841 ( 274,1).

I trykt udgave: Bind 22 side 297 linje 2

◄ Glimrende : blændende, brillerende.

I trykt udgave: Bind 22 side 297 linje 4

◄ da brød pludselig en Rigdom frem i min Sjel : formentlig en hentydning til, at SK omtr. samtidig med bruddet med 👤Regine påbegyndte sit egl. forfatterskab ( 296,34).

I trykt udgave: Bind 22 side 297 linje 14

◄ med en Piges Anklage mod mig, at det blev hendes Død : SK havde allerede 11. aug. 1841 – to måneder før det endelige brud – sendt sin forlovelsesring retur til 👤Regine, men da hun angiveligt besværgede ham ved mindet om hans far og Jesus Kristus, opsatte han sin beslutning; hun skal desuden have sagt, at et brud ville blive hendes død, hvorfor SK formelt set mente at have fået et mord på sin samvittighed ved alligevel at forlade hende.

I trykt udgave: Bind 22 side 297 linje 26

◄ en Faders Sorg : sigter til 👤Regines far, 👤Terkild Olsen (1784-1849), chef for Hoved- og Kontrabogholderkontoret under Finansdepartementet (fra 1848 Finansministeriet). Aftenen efter det endelige forlovelsesbrud den 12. okt. 1841 traf SK ham i 📌Det Kgl. Teater, jf. notesbog 15:4: »Han sagde: det bliver hendes Død, hun er ganske fortvivlet. Jeg sagde: jeg skal nok bringe hende i Ro; men Sagen er afgjort. Han sagde: jeg er en stolt Mand; det er haardt; men jeg beder Dem slaae ikke op med hende«, SKS 19, 436,3-7. Senere, ved et tilfældigt møde med ham i 📌Fredensborg den 26. aug. 1848, søgte SK forgæves at forlige sig med ham, jf. journalen NB7:10: »Han tog sin Hat af og hilste, men derpaa slog han af mig med Haanden og sagde: jeg vil ikke tale med Dem. Ak, Taarerne stode ham i Øinene, og det var en qvalt Lidenskabelighed med hvilken han sagde disse Ord«, SKS 21, 81,25-28.

I trykt udgave: Bind 22 side 297 linje 27

◄ en Families Forbandelse : sigter formentlig især til 👤Regines bror, 👤Jonas Christian Olsen (1816-1902), der skal have sendt SK et brev, hvori han if. notesbog 8:39 hævdede at hade SK, »som Ingen før har hadet«, SKS 19, 237,17. Foruden Regine, Jonas og deres forældre talte familien tre døtre og en søn.

I trykt udgave: Bind 22 side 297 linje 27

◄ Sælgekone : kone, der (går omkring og) sælger varer i mindre partier.

I trykt udgave: Bind 22 side 297 linje 29

◄ Vognmandskarl : karl hos vognmand; kusk.

I trykt udgave: Bind 22 side 297 linje 30

◄ jeg har læst om Napoleon ... huslige Anliggender : Den fr. hærfører og statsleder 👤Napoleon Bonaparte (1769-1821) regerede under titel af førstekonsul (1799-1804) og siden som kejser Napoleon I (1804-14 og 1815). Her sigtes til hans overgang over 📌Alperne ved 📌Store Skt. Bernhard den 20. maj 1800, som bl.a. er foreviget på 👤Jacques Louis Davids berømte maleri. SKs kilde er 👤A. Thiers Consulatets og Keiserdømmets Historie, overs. af 👤J.C. Magnus, bd. 1-17, 📌Kbh. 1845-60; bd. 1-7, 1845-47, ktl. 2016-2023: »Han begav sig altsaa paa Veien den 20de, for ved Daggry at gaae over Bierget. Hans Adjudant Duroc og hans Secretair Bourienne ledsagede ham. Konstnerne fremstille ham overstigende de sneedækte Alper paa en fyrig Hest; men den simple Sandhed er, at han besteg St. Bernhard paa et Muulæsel, indhyllet i den graa Kappe, han altid bar og ledsaget af en Fører. Paa de farligste Steder viste han sig adspredt, som et Menneske, hvis Tanker ere andetsteds beskæftigede; snart tiltalte han Officererne, der gik hist og her paa Veien, snart underholdt han sig, som en ørkesløs Reisende, der ikke har Andet at tage vare paa, med Føreren, der fortalte ham sit Levnet, skildrede ham sine Glæder og sine Sorger. Denne Fører, der var ganske ung, fortalte ham troskyldigt om alle smaa Omstændigheder ved sin ubekiendte Tilværelse, fornemmeligen om den Sorg han følte, fordi han af Mangel paa Penge ikke kunde gifte sig med en af Dalens Piger. Førsteconsulen, som afvexlende hørte paa ham og giorde Spørgsmaal til de Forbigaaende, hvoraf Veien vrimlede, ankom omsider til Klosteret, hvor de gode Munke giestfrit modtoge ham. Neppe var han steget ned af sit Muulæsel, før han skrev en lille Seddel, som han overleverede til sin Fører, befalede ham vel at passe paa den og at overlevere den til Hærens Generalqvarteermester, der var bleven tilbage paa den anden Side af St. Bernhard. Om Aftenen, da den unge Mand var kommen tilbage til St. Pierre, erfarede han med Overraskelse, for hvilken mægtig Reisende han havde været Fører om Morgenen og fik at vide, at General Bonaparte skiænkede ham et Stykke Jord, en Bolig og Midler til at kunne gifte sig og virkeliggiøre sin beskedne Ærgierrigheds Drømme. Denne Biergboer er for kort Tid siden død i sit Fædreland, som Besidder af det Stykke Jord, Verdensbetvingeren havde givet ham«, bd. 1, s. 353f.

I trykt udgave: Bind 22 side 297 linje 31

◄ ifior Sommer, den intensiv-rigeste Tid, jeg har levet : I sommerhalvåret 1848 skrev SK større og mindre dele af manuskripterne til Sygdommen til Døden ( 321,22), »'Kommer hid alle I som arbeide og ere besværede, jeg vil give Eder hvile.' Til Opvækkelse og Inderliggjørelse« og »'Salig Den, som ikke forarges paa mig.' En bibelsk Fremstilling og christelig Begrebs-Bestemmelse« (henholdsvis nr. I og II i Indøvelse i Christendom, 285,15) samt Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed ( 285,3).

I trykt udgave: Bind 22 side 298 linje 2

◄ hele Forfatterskabet og mig selv : sigter til Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed.

I trykt udgave: Bind 22 side 298 linje 10

◄ Reflecteur : reflekterende.

I trykt udgave: Bind 22 side 298 linje 11

◄ underlige : forunderlige.

I trykt udgave: Bind 22 side 298 linje 13

◄ at jeg aldrig noksom kan takke ... end jeg havde ventet : 296,21.

I trykt udgave: Bind 22 side 298 linje 14

◄ om min Forfatter-Virksomhed : dvs. Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed.

I trykt udgave: Bind 22 side 298 linje 16

◄ give (...) ud : udgive.

I trykt udgave: Bind 22 side 298 linje 17

◄ det Interessante : æstetisk kategori, der med udgangspunkt i den ty. kunstteori (tidligst 👤Fr. Schlegel) blev et modeord i den da. debat, specielt i begyndelsen af 1840'erne; fællesbetegnelse for de stimulerende kunstneriske virkemidler, der blev betragtet som ikke-skønne, men fascinerende. 'Interessant' kan således være udtryk for spænding, tendens, disharmoni, det individuelt problematiske, det pirrende, det opsigtsvækkende, men tillige den raffinerede el. reflekterede stil og den æggende nyhed i stof og arrangement. I da. sammenhæng blev 'det Interessante' aktualiseret af 👤J.L. Heiberg i hans anmeldelse af 👤Adam Oehlenschlägers tragiske drama Dina (1842) i Intelligensblade, nr. 16-17, den 15. nov. 1842, bd. 2, s. 73-106. Udtrykkets almene udbredelse belyses endvidere i Politievennen, nr. 1478-1479, den 26. april - 3. maj 1844, s. 267-271 og s. 279-283. Se endelig Frygt og Bæven, SKS 4, 173.

I trykt udgave: Bind 22 side 298 linje 21

◄ Forhindret er jeg ... blevet i at komme til at udgive : Her kan bl.a. sigtes til, at 👤C.A. Reitzel, SKs forlægger, i 1849 synes at have været uvillig til at udgive hans skrifter, jf. NB11:123, s. 70,19-21, og NB12:143, s. 232,28-37. Hvad der i øvrigt sigtes til, er ikke klart.

I trykt udgave: Bind 22 side 298 linje 23

◄ den nye Pseudonym : dvs. 👤Anti-Climacus ( 309,27).

I trykt udgave: Bind 22 side 298 linje 24

◄ Fortjeneste : fortjenstfuldhed.

I trykt udgave: Bind 22 side 298 linje 24

◄ Skrifterne om mig selv : Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed og Om min Forfatter-Virksomhed ( 289,19).

I trykt udgave: Bind 22 side 298 linje 26

◄ Det havde ikke ... den overordentlige Christen : SK nægter selv at være en overordentlig el. fuldkommen kristen i Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed, s. 17 og s. 33 (SV2 13, 566 og 581), og Om min Forfatter-Virksomhed, s. 14 (SV2 13, 535).

I trykt udgave: Bind 22 side 298 linje 29

◄ fra Første af: fra begyndelsen (af den egl. forfattervirksomhed, som indledtes med Enten – Eller, 296,34).

I trykt udgave: Bind 22 side 298 linje 37

◄ Exceptioner : undtagelser; indsigelser, protester.

I trykt udgave: Bind 22 side 299 linje 6

◄ trykke : plage, besvære.

I trykt udgave: Bind 22 side 299 linje 6

◄ Point de vüe : fr. synspunkt, synsvinkel.

I trykt udgave: Bind 22 side 299 linje 10

◄ hvorvidt Χstd. ... blot var for Jøder : En sådan diskussion fandt bl.a. sted på apostelmødet i 📌Jerusalem, hvor det blev afgjort, at hedningerne kunne optages i de kristne menigheder uden på jødisk maner at lade sig omskære, jf. ►ApG 15,1-30 og ►Gal 2,1-11.

I trykt udgave: Bind 22 side 300 linje 4

◄ Fortællingen om den cananæiske Qvinde ... Herre hjælp mig : referat, til dels citat, fra ►Matt 15,21-28, evangeliet på 2. søndag i fasten: »Og Jesus gik bort derfra, og drog til Tyri og 📌Sidons Egne. 22. Og see, en cananæisk Qvinde kom fra de samme Grændser, raabte og sagde til ham: Herre, 👤Davids Søn, forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af Diævelen. 23. Men han svarede hende ikke et Ord. Da traadte hans Disciple til ham, bade ham, og sagde: skil dig af med hende, thi hun raaber efter os. 24. Men han svarede og sagde: jeg er ikke udsendt uden til de fortabte Faar af 📌Israels Huus. 25. Men hun kom, og faldt ned for ham, og sagde: Herre, hiælp mig! 26. Men han svarede, og sagde: det er ikke smukt at tage Børnenes Brød, og kaste det for smaae Hunde. 27. Men hun sagde: jo, Herre! Hunde æde dog og af de Smuler, som falde af deres Herres Bord. 28. Da svarede Jesus, og sagde til hende: o Qvinde, din Tro er stor, dig skee, som du vil! Og hendes Datter blev karsk fra den samme Time«, Forordnet Alter-Bog ( 291,7), s. 52f.

I trykt udgave: Bind 22 side 300 linje 6

◄ tynde Støvler : dvs. støvler med tynde såler.

I trykt udgave: Bind 22 side 301 linje 7

◄ Korkstøvler : dvs. støvler med tykke såler af kork, som bl.a. virkede isolerende. If. en kvitteret regning fra skomagermester 👤W. Søfverborg af 2. jan. 1850 fik SK isat nye hæle i sine »Korkstøvler« den 17. nov. 1849 og samme bagflikkede den 15., 25. og 29. okt. 1849 (KA, D pk. 8 læg 26).

I trykt udgave: Bind 22 side 301 linje 8

◄ Skridtet, jeg gjorde : sigter til SKs udfordring af Corsaren ved selv at bede om 'at komme i Corsaren' ( 309,8).

I trykt udgave: Bind 22 side 301 linje 20

◄ derhos : desuden, tilmed.

I trykt udgave: Bind 22 side 301 linje 22

◄ i christelig Forstand, Kjerlighedens Gjerning : I Kjerlighedens Gjerninger (1847) skelner SK ml. 'kærlighedsgerninger' og 'kærlighedens gerninger', hvor de første karakteriseres ved, hvad man gør, de sidste ved, hvorledes man gør dem, sådan at det alene er den motiverende kærlighed, der kvalificerer dem som kristelige; »thi man kan gjøre Kjerlighedsgjerninger paa en ukjerlig ja endog paa en selvkjerlig Maade, og naar saa er, er Kjerlighedsgjerningen dog ingen Kjerlighedens Gjerning«, SKS 9, 21,16-19.

I trykt udgave: Bind 22 side 301 linje 22

◄ hiint Blads Angreb : dvs. Corsarens ( 309,8).

I trykt udgave: Bind 22 side 301 linje 26

◄ ikke een Eneste, der havde et Ord offentligen at sige : dvs. blandt de 'fornemme og ansete', hvorimod den jødiske publicist 👤Gottlieb Siesby (1803-84) – en tidl. skomagermester, der fra 1839 redigerede og udgav forskellige blade – gik i brechen for SK med sin Epistel til 'Corsaren' Meyer Adolph Goldschmidt (📌Kbh. 1846).

I trykt udgave: Bind 22 side 301 linje 33

◄ Aktor : anklager.

I trykt udgave: Bind 22 side 301 linje 35

◄ bitte, bitte : ty. vær så venlig, må jeg ikke nok.

I trykt udgave: Bind 22 side 302 linje 8

◄ Pfui : fy, føj (lydmalende ord, der skulle gengive lyden af kraftig spytten som tegn på foragt).

I trykt udgave: Bind 22 side 302 linje 26

◄ endelig Forstand: timelig.

I trykt udgave: Bind 22 side 302 linje 28

◄ De : de, dvs. 'visse fornemmere folk'.

I trykt udgave: Bind 22 side 302 linje 28

◄ profitere – mod mig: erklære sig (offentligt).

I trykt udgave: Bind 22 side 302 linje 29

◄ Christi eget Liv ... forstaae Propheternes Udsagn : sigter formentlig til disciplene, der ikke genkendte Jesus efter hans korsfæstelse og opstandelse, jf. ►Luk 24,13-49, især v. 25-26: »Da sagde han til dem: 'I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?'« Sml. især ►Es 50,6 og 53,11-12, der traditionelt udlægges som profeten 👤Esajas' forudsigelse af Kristi lidelser og død på korset. – Messias: gr. transskription af hebr. Mashijách og aramaisk 👤Meshichá, svarende til gr. Kristos, den salvede, heraf lat. Kristus.

I trykt udgave: Bind 22 side 302 linje 32

◄ underskyde : tilføje el. sætte i stedet for (ofte med forfalskende hensigt).

I trykt udgave: Bind 22 side 303 linje 14

◄ i anden Deel af Enten – Eller ... der var ingen Straf : løst citat fra »Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse« i 2. del af Enten – Eller ( 296,34), hvor pseudonymen 👤Assessor Wilhelm skriver: »det var jo ikke det Forfærdelige, om jeg skulde lide Straf, som jeg den havde fortjent, fordi jeg gjorde Uret; men det var det Forfærdelige, om jeg skulde saaledes kunne gjøre Uret, at Ingen straffede det«, SKS 3, 312,24-27.

I trykt udgave: Bind 22 side 303 linje 25

◄ sit Første : begyndelsen.

I trykt udgave: Bind 22 side 303 linje 30

◄ endelige Formaal: timelige.

I trykt udgave: Bind 22 side 303 linje 33

◄ Skandale : af gr. (skándalon), fælde, egl. om den sten el. pind, der udløste en fælde, når der blev stødt til den; anstød, forargelse.

I trykt udgave: Bind 22 side 304 linje 2

◄ den literaire Nederdrægtighed : dvs. Corsaren ( 309,8).

I trykt udgave: Bind 22 side 304 linje 6

◄ faaet Hævd paa : vundet hævd på.

I trykt udgave: Bind 22 side 304 linje 6

◄ den var til efter en saa uproportioneret Maalestok : sigter til Corsarens uforholdsmæssigt store udbredelse ( 309,8).

I trykt udgave: Bind 22 side 304 linje 8

◄ da vovede ganske rigtigt Ingen at sige et Ord : 294,14.

I trykt udgave: Bind 22 side 304 linje 8

◄ Jo jeg takker : ironisk-foragteligt udbrud: Jo tak!

I trykt udgave: Bind 22 side 304 linje 10

◄ da saa jeg gjorde det : nemlig ved selv i Fædrelandet den 29. dec. 1845 at bede om at 'komme i Corsaren' ( 309,8).

I trykt udgave: Bind 22 side 304 linje 10

◄ Luther : 276,17.

I trykt udgave: Bind 22 side 304 linje 13

◄ en Professor mod Professor : måske en hentydning til prof. 👤Rasmus Nielsens ( 311,3) kritik af prof. 👤H.L. Martensen ( 304,28) i Mag. S. Kierkegaards 'Johannes Climacus' og Dr. H. Martensens 'christelige Dogmatik.' En undersøgende Anmeldelse ( 310,23).

I trykt udgave: Bind 22 side 304 linje 19

◄ Til mig har det saadan hedt : Om mig har det sådan heddet.

I trykt udgave: Bind 22 side 304 linje 25

◄ Overdl : overordentligt.

I trykt udgave: Bind 22 side 304 linje 26

◄ pludselig buser Martensen ud ... mit Hele er Ingenting : sigter til forordet til Den christelige Dogmatik, 📌Kbh. 1849, ktl. 653 (averteret som udkommet i Adresseavisen, nr. 167, den 19. juli 1849), hvor Martensen – med oplagt reference til SK, som dog ikke nævnes ved navn – skriver, at »de, som ikke føle Drift til sammenhængende Tænkning, men kunne tilfredsstille sig selv ved at tænke i Strøtanker og Aphorismer, Indfald og Glimt, kunne ogsaa være i deres Ret, naar de for deres eget Vedkommende betragte sammenhængende Erkjendelse som ufornøden. Men naar det i den senere Tid begynder at udpræges til et Slags Dogma, at den Troende aldeles ikke kan have nogen Interesse for at søge en sammenhængende Erkjendelse af Det, som er ham det Høieste; at den Troende ikke kan ville indlade sig paa nogen Speculation over de christelige Sandheder, fordi al Speculation kun er kosmisk, det vil sige: verdslig og hedensk; at den Troende maa betragte Begrebet om Troesvidenskab som en Selvmodsigelse, der ophæver den ægte Christendom o. s. v.: da tilstaaer jeg, at saadanne Sætninger, selv naar jeg har hørt eller seet dem fremsatte med det Aandriges Paradoxie, for mig have havt saa lidet Overbevisende, at jeg deri kun kan see en stor Misforstaaelse og en ny, eller rettere sagt, en gammel Misviisning«, s. III. – Martensen: 👤Hans Lassen Martensen (1808-84), cand.theol. 1832, manuduktør for SK i 1834, lic.theol. i 1837; fra 1838 lektor i teologi ved 📌Københavns Universitet, hvor han 1840 blev udnævnt til ekstraordinær prof., ligesom han samme år blev udnævnt til æresdoktor i teologi ved universitetet i 📌Kiel; 16. maj 1845 udnævnt til hofprædikant.

I trykt udgave: Bind 22 side 304 linje 28

◄ tvivler : tvivl!

I trykt udgave: Bind 22 side 304 linje 32

◄ en Poeniterende : en, der angrer el. gør bod.

I trykt udgave: Bind 22 side 304 linje 35

◄ »Guds Fortrolighed har boet hos mig« : hentyder formentlig til ►Job 29,4, hvor 👤Job i 👤Jens Møllers oversættelse af Jobs Bog siger: »da Guds Fortrolighed var over mit Paulun [telt]«, Det Gamle Testamentes poetiske og prophetiske Skrifter, efter Grundtexten paa ny oversatte af J. Møller og 👤R. Møller, bd. 1-3, 📌Kbh. 1828-30, ktl. 86-88 og ktl. 89-91; bd. 1, s. 63.

I trykt udgave: Bind 22 side 304 linje 37

◄ har jeg skaaret : er jeg trængt.

I trykt udgave: Bind 22 side 305 linje 1

◄ gjøre (...) aabenbare : åbenbare, afsløre.

I trykt udgave: Bind 22 side 305 linje 3

◄ hine lapsede Ord af Heiberg om Enten – Eller : Heiberg omtalte Enten – Eller i artiklen »Litterær Vintersæd« i Intelligensblade, nr. 24, 1. marts 1843 (jf. ktl. U 56); bd. 2, s. 285-292; s. 288-292. Sidst i omtalen antyder Heiberg, at han vil læse bogen nøjere igennem for at danne sig en bestemt anskuelse af dens betydning og forelægge denne for læserne, s. 292. Dette gjorde han imidlertid aldrig. SK tog hævn i Forord (1844) under pseudonymet 👤Nicolaus Notabene. – Heiberg: 👤Johan Ludvig Heiberg (1791-1860), forfatter, redaktør og kritiker, fra 1828-39 ansat som teaterdigter og oversætter ved 📌Det kgl. Teater, herefter dets censor, indtil han i 1849 blev dets direktør ( 318,25); 1829 titulær prof., 1830-36 docent i logik, æstetik og dansk litteratur ved Den kgl. militære Høiskole. Heiberg var tidens førende æstetiske smagsdommer.

I trykt udgave: Bind 22 side 305 linje 9

◄ Goldschmidt : 293,2.

I trykt udgave: Bind 22 side 305 linje 14

◄ han var selv den Foragtelige : nemlig som udgiver af Corsaren ( 308,14).

I trykt udgave: Bind 22 side 305 linje 15

◄ Speculation : spekulativ, især hegeliansk teologi.

I trykt udgave: Bind 22 side 305 linje 22

◄ Raisoneren : gøren indvendinger, vrøvl.

I trykt udgave: Bind 22 side 305 linje 28

◄ den Myndige : dvs. Jesus.

I trykt udgave: Bind 22 side 305 linje 32

◄ Slægten : menneskeslægten, menneskeheden.

I trykt udgave: Bind 22 side 306 linje 14

◄ De to smaae Afhandlinger af H: H: : »Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden? Et eenligt Menneskes Efterladenskab. Digterisk Forsøg« (if. forordet skrevet i slutningen af 1847) og »Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel« (if. titelbladet skrevet 1847) i Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger, hhv. s. 7-59 og s. 61-85 (SV2 11, 67-107 og 109-127). Bogen blev udgivet under pseudonymet H.H. og annonceret som »udkommen« den 19. maj 1849, jf. Adresseavisen, nr. 116.

I trykt udgave: Bind 22 side 306 linje 21

◄ Landets 1000 Geistlige : Ved folketællingen den 1. feb. 1845 angives i kongeriget 📌Danmark 1.018 at ernære sig som gejstlige embedsmænd, kirkebetjente el. lærere. Jf. Statistisk Tabelværk, 1. række, 10. hefte, 📌Kbh. 1846, s. 68.

I trykt udgave: Bind 22 side 306 linje 24

◄ Levebrød : som præst. I købstæderne havde borgerne pligt til at yde præsten et pålignet beløb, 'præstepenge', mens bønderne i landsognene tilsvarende skulle betale præsten en vis procentdel af deres animalske produkter og især korn, 'tiende'. Størrelsen af denne betaling blev fastsat af Kirke- og Undervisningsministeriet. På kirkens højtidsdage kunne menighedens medlemmer betale deres præst et såkaldt 'offer', dvs. en frivillig pengegave. I en vis udstrækning modtog præsten endvidere 'accidenser', dvs. vederlag for at forrette kirkelige handlinger som brudevielse, barnedåb og begravelse. Dertil kom i købstæderne en huslejegodtgørelse, mens præsterne på landet havde indtægter fra de dem tillagte jorde og gårde. Alt taget i betragtning havde de københavnske præster en større indtjening end præsterne i provinsen, jf. en anonym »Bemærkning om de kjøbenhavnske Præsters Forhold til Menigheden« i Politievennen, nr. 1313, den 27. feb. 1841, s. 130: »En stor Deel af de kjøbenhavnske Præster have i Sammenligning med Landets øvrige Geistlige rundelige Indtægter og leve paa en brillant Fod.«

I trykt udgave: Bind 22 side 306 linje 26

◄ eens Bier : talemåde, (det er) éns bier (ty. eins Bier, ens øl), dvs. (det er) lige meget, lige fedt; det kommer ud på ét. Jf. også 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat bd. 1-2, 📌Kbh. 1879; bd. 1, s. 291 (nr. 2637), hvor følgende ordsprog optræder: »'Éns Bi'r', sagde Gaasen, hun drak af ni Gadekær.«

I trykt udgave: Bind 22 side 306 linje 29

◄ Plato : 👤Platon (427-347 f.Kr.), gr. filosof, elev af 👤Sokrates, som desuden er den gennemgående hovedperson i Platons dialoger, der hyppigt polemiserer mod sofisterne. Platon grundlagde 387 f.Kr. Akademiet i 📌Athen; blandt hans elever var 👤Aristoteles.

I trykt udgave: Bind 22 side 306 linje 32

◄ jeg ansees for en latterlig Overdrivelse : En kilde hertil har ikke kunnet påvises.

I trykt udgave: Bind 22 side 306 linje 38

◄ Christenheden : 276,26.

I trykt udgave: Bind 22 side 307 linje 1

◄ Tilhold : støtte, holdepunkt.

I trykt udgave: Bind 22 side 307 linje 2

◄ Tilfældigviis eier jeg (...) vor Herres Jesu Christi ny Testamente : Selv ejede SK to eksemplarer af Vor Herres og Frelsers Jesu Christi Nye Testamente (i den autoriserede oversættelse af 1819), 📌Kbh. 1820, ktl. 21-32 og ktl. 33.

I trykt udgave: Bind 22 side 307 linje 7

◄ Almueskole : offentlig el. privat skole, som principielt set kun var for almuens børn (modsat borgerskolerne).

I trykt udgave: Bind 22 side 307 linje 9

◄ urgere : fremhæve, lægge særlig vægt på.

I trykt udgave: Bind 22 side 307 linje 10

◄ desto værre : desværre.

I trykt udgave: Bind 22 side 307 linje 10

◄ Dr ph. og theol. : dr.phil. og dr.theol.

I trykt udgave: Bind 22 side 307 linje 10

◄ jeg kan ikke leve af Luften : allusion til talemåden: 'man kan ikke leve af luften (dvs. af intet)', bl.a. optegnet i Dansk Ordbog, udg. af Videnskabernes Selskabs Bestyrelse, bd. 1-5, 📌Kbh. 1793-1829; bd. 3, 1820, s. 207.

I trykt udgave: Bind 22 side 307 linje 16

◄ naar jeg, Gud i Himlene befaler det i mit Ord : sigter måske til ►Matt 6,24-34 (Om bekymringer), især v. 25, hvor Jesus siger: »Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne?«

I trykt udgave: Bind 22 side 307 linje 23

◄ Gaae ud i Tugthuset ... behøver for at leve : sigter til den lidet nærende kost – foruden brød og øl især bestående af suppe kogt på hestekød – som blev givet til fangerne i Tugt-, Rasp- og 📌Forbedringshuset på 📌Christianshavn (se kort 2, C4).

I trykt udgave: Bind 22 side 307 linje 26

◄ Levebrød : 306,26.

I trykt udgave: Bind 22 side 307 linje 29

◄ Thomas a Kempis siger ... ved Vane (det Godes) : SK tilføjer egne bemærkninger i parenteserne og skriver »fordrives« for »overvindes«, men citerer i øvrigt ordret fra 1. bog, kap. 21, »Om Hjertets sande Anger«, i Thomas a Kempis, om Christi Efterfølgelse, fire Bøger ( 288,23), s. 28-30; s. 29.

I trykt udgave: Bind 22 side 308 linje 1

◄ I Slutning af Luthers Prædiken ... ikke skal speculeres : sigter til 👤Luthers prædiken over evangeliet på 2. påskedag, ►Luk 24,13-35 (vandringen til 📌Emmaus), i En christelig Postille ( 276,17) bd. 1, s. 264-273; s. 273: »Hvor Talen er om Bibelen, der have de kløgtige og trættekjære Mestre ikke et Ord at sige. Gud har givet andre Kunster – her være du klog, her disputere du kun muntert, her forske og spørge du, hvad ret og uret er. Hvor derimod Talen er om den hellige Skrift, der give du al Spørgen og Trætten Løbepas med den Erklæring: Gud har sagt det, derfor troer jeg det! Her gjælder det ej at disputere: hvad eller hvorledes? Her hedder det: Lad dig døbe, og troe paa Qvindens Sæd, Jesum Christum, sand Gud og Mand, troe, at du, ved Hans Død og Opstandelse, har Syndsforladelse og evigt Liv. Spørg ikke: Hvorledes er det muligt? Troe kun, saa skal du føle, hvor Hjertet brænder i dig. Vil du derimod disputere og spørge: Hvorledes hænger det sammen? saa har du allerede fjernet dig fra Sandheden og fra Skriftens rette Forstand.«

I trykt udgave: Bind 22 side 308 linje 4

◄ Betragter : betragt!

I trykt udgave: Bind 22 side 308 linje 11

◄ en Overdrivelse : 280,30.

I trykt udgave: Bind 22 side 308 linje 13

◄ De, der drive den foragteligste literaire Haandtering : dvs. dem, der udgiver og skriver Corsaren ( 309,8), som SK bl.a. i kladden til en artikel mod bladet beskriver som »denne Litteraturens Foragtelighed«, og som en »litterair Frembringelse der paa Skjøgeviis vil tjene Penge« (Pap. VII 1 B 1, s. 167). I den færdige artikel omtaler han ligeledes »Bladets Foragtelighed«, jf. Fædrelandet, nr. 9, 10. jan. 1846, sp. 66 (SV2 13, 470).

I trykt udgave: Bind 22 side 308 linje 14

◄ endeligt Formaal: timeligt.

I trykt udgave: Bind 22 side 308 linje 15

◄ i Rapport til : i forhold til, i forbindelse med.

I trykt udgave: Bind 22 side 308 linje 18

◄ Halvhed : noget halvhjertet, uden rigtig holdning, karakter, handlekraft.

I trykt udgave: Bind 22 side 308 linje 19

◄ være en Prydelse for : kaste glans over.

I trykt udgave: Bind 22 side 308 linje 21

◄ udtrykker det : udtryk det!

I trykt udgave: Bind 22 side 308 linje 21

◄ trykke : tvinge, presse.

I trykt udgave: Bind 22 side 308 linje 25

◄ et saadant Land kalder sig lutter Christne : 294,9.

I trykt udgave: Bind 22 side 308 linje 29

◄ skruer det at være Χsten op : dvs. skruer prisen på det at være kristen op.

I trykt udgave: Bind 22 side 308 linje 30

◄ For 3 Aar siden udkom afsl. Efterskrift : Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift til de philosophiske Smuler / Mimisk-pathetisk-dialektisk Sammenskrift, Existentielt Indlæg, udg. af SK under pseudonymet 👤Johannes Climacus, udkom 27. feb. 1846.

I trykt udgave: Bind 22 side 309 linje 3

◄ tidligere Forfatter-Stræben : dvs. SKs forfatterskab fra udgivelsen af Enten – Eller den 20. feb. 1843 til udgivelsen af Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift.

I trykt udgave: Bind 22 side 309 linje 4

◄ Frugten af 1 ell. 1 ½ Aars Flid : Arbejdet med manuskriptet til Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, som blev afleveret til trykning den 30. dec. 1845 (EP III, s. 269), blev formentlig først påbegyndt i april el. maj 1845, men en del tidligere optegnelser i journaler og notesbøger har fungeret som forlæg for arbejdet, jf. tekstredegørelsen til Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift i SKS K7, 44f. og 52-68.

I trykt udgave: Bind 22 side 309 linje 5

◄ den kostede mig mell. 5 og 600rd at udgive : For trykning af Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift betalte SK som sin egen forlægger 461 rigsdaler, 1 mark og 3 skilling ( 324,35), jf. Erindringsbog for Bianco Luno. 1846 (Aller Press, arkiv for 👤Bianco Lunos Bogtrykkeri). Desuden angiver han at have betalt en korrekturlæser 100 rigsdaler, jf. journalen NB12:43, s. 166,8. Således indgår indtægter fra salget af bogen ikke i SKs udregning.

I trykt udgave: Bind 22 side 309 linje 6

◄ Der blev af denne Bog solgt 60 Exemplarer : Hvor mange eksemplarer der blev solgt af Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift ved udgivelsen, vides ikke. I et brev fra o. 1. aug. 1847 oplyser SK med henholdsvis bogtrykker 👤Bianco Luno og boghandler 👤C.A. Reitzel som kilde, at den sidstnævnte i feb. 1846 har modtaget 250 eksemplarer, af hvilke der 4. maj 1847 var 89 tilbage, hvorfor der på dette tidspunkt må være solgt 161 eksemplarer, jf. B&A bd. 1, s. 173.

I trykt udgave: Bind 22 side 309 linje 7

◄ Den blev ikke nævnt eet eneste Sted : Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift blev faktisk anmeldt af 👤P.L. Møller i Kjøbenhavnsposten den 27. og 28. marts 1846 ( 309,9) og af 👤P.W. Christensen i »Troen og Dialektiken. Imod S. Kierkegaard« i Dansk Kirketidende, nr. 29, den 29. marts 1846 (bd. 1, sp. 475-482). Desuden blev bogen søgt gendrevet af samme P.W. Christensen i »Troens Dialektik« i Dansk Kirketidende, nr. 52, den 20. sept. 1846 (bd. 1, sp. 841-856), ligesom den blev omtalt i de anonyme artikler »Kjøbenhavnspostens Anmeldelse af 'afsluttende uvidenskabelig Efterskrivt'« og »Afsluttende uvidenskabelig Efterskrivt« i Nyt Aftenblad, nr. 75 og nr. 76, den 30. og 31. marts 1846. Jf. også artiklen »S. Kjerkegaard og hans Recensenter« i Den Frisindede, nr. 58, den 19. maj 1846.

I trykt udgave: Bind 22 side 309 linje 7

◄ Derimod blev jeg til Pøbelens Jubel aftegnet og forhaanet i Corsaren : Det satiriske ugeskrift Corsaren blev grundlagt okt. 1840 af 👤M.A. Goldschmidt, som indtil okt. 1846 var dets egentlige redaktør. Bladet hævdede at stå uden for politisk partidannelse, men kan i kraft af sin kritik af såvel enevoldskongen og hans regering som den liberale opposition betegnes som republikansk (en position, der dog blev svækket efter enevældens fald i 1848). Regeringskritikken ledte hyppigt til bladets beslaglæggelse, ligesom Goldschmidt i 1843 blev dømt for overtrædelse af den såkaldte trykkefrihedsforordning af 27. sept. 1799. Bladets satiriske artikler blev suppleret med tegninger af 👤Peter Klæstrup, som bidrog til at give det et stort publikum. I midten af 1840'erne udkom bladet i et oplag på o. 3.000, dobbelt så mange som det førende liberale dagblad Fædrelandet kunne præstere og kun nogle hundrede færre end den halvofficielle statsavis Berlingske Tidende. Foruden regering og opposition spottede bladet også det litterære parnas, men SK forblev i lang tid en undtagelse, og så sent som 14. nov. 1845 blev hans første pseudonym, udgiveren af Enten – Eller, udødeliggjort i bladets spalter på bekostning af den liberale oppositionsleder, »da Lehmann vil døe og blive glemt, men 👤Victor Eremita aldrig døer«, nr. 269, sp. 14. Imidlertid udgav en af bladets medarbejdere, forfatteren 👤P.L. Møller, den 22. dec. en kras kritik af SKs forfatterskab i sin æstetiske årbog Gæa for 1846. SK identificerede P.L. Møller med Corsaren og bad nu om 'at komme i Corsaren', da han ikke kunne acceptere, at han som den eneste da. forfatter ikke hidtil var blevet skældt ud, men kun lovprist af bladet, jf. artiklen »En omreisende Æsthetikers Virksomhed, og hvorledes han dog kom til at betale Gjæstebudet« under pseudonymet 👤Frater Taciturnus i Fædrelandet den 29. dec. 1845 (nr. 2078, sp. 16653-16658). Corsaren svarede med at bringe en række satiriske artikler om, allusioner til og tegninger af SK, første gang den 2. jan. (nr. 276) og herefter regelmæssigt frem til 17. juli 1846 (nr. 304). Efter Goldschmidts afgang som redaktør fortsatte drillerierne, sidst den 16. feb. 1849 (nr. 439). Efter den anden Corsar-artikel den 9. jan. 1846 (nr. 277) svarede SK, igen alias Frater Taciturnus, i Fædrelandet den 10. jan. 1846 (nr. 9, sp. 65-68) med »Det dialektiske Resultat af en literair Politi-Forretning« (jf. SV2 13, 468-471).

I trykt udgave: Bind 22 side 309 linje 8

◄ i Kjøbhavnsposten udøste P. L. M. Forhaanelser over den og mig : sigter til P.L. Møllers kritiske anmeldelse (under mærket »Prosper naturalis de molinasky«) af Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift i Kjøbenhavnsposten, nr. 73 og 74, den 27. og 28. marts 1846. – Kjøbenhavnsposten: dagblad, grundlagt 1827, oprindeligt med vægten på litterært og kulturelt stof, snart efter på politisk stof; i 1830'erne var bladet det vigtigste organ for den politiske liberalisme, men i 1840'erne tabte det terræn i takt med, at det antog en mere radikal linie. – P.L. M.: 👤Peder Ludvig Møller (1814-65), da. æstetiker, forfatter og kritiker, redigerede 1843 et polemisk blad, Arena, og udgav 1845-47 en æstetisk årbog, Gæa, bidrog desuden med artikler i forskellige blade, således »i 'Corsaren' (Adskillige satiriske Kritiker og Digte)«, jf. 👤T.H. Erslew Almindeligt Forfatter-Lexicon bd. 1-3, 📌Kbh. 1843-53, ktl. 954-969; bd. 2, 1847, s. 406. Ved årsskiftet 1847/48 begav P.L. Møller sig ud på en længere udlandsrejse, fra hvilken han aldrig vendte tilbage.

I trykt udgave: Bind 22 side 309 linje 9

◄ i Flyve-Posten skrev man ... blevne for lange : Noget sådant har ikke kunnet verificeres ved gennemgang af Flyve-Posten for perioden jan. 1846 til juli 1849 (jf. NB12:43 fra juli 1849, hvor det hedder, at Flyve-Posten »fortsatte Discussionen om mine Buxer«, s. 166,11f.). – Flyve-Posten: konservativt dagblad, grundlagt 1845 og indtil 1852 redigeret af 👤Eduard Meyer, fik som folkelig nyheds- og underholdningsavis stor udbredelse og havde 1848-50 o. 7.000 abonnenter, jf. 👤Jette D. Søllinge og 👤Niels Thomsen De danske aviser 1634-1989 bd. 1-3, 📌Odense 1988-91; bd. 2, 1989, s. 114f.

I trykt udgave: Bind 22 side 309 linje 10

◄ de 3 Fredags-Taler (Ypperstepræsten, Tolderen, Synderinden) : dvs. manuskriptet til 'Ypperstepræsten' – 'Tolderen' – 'Synderinden', Tre Taler ved Altergangen om Fredagen, som blev afleveret til trykning den 29. okt. 1849 (jf. Aller Press, arkiv for 👤Bianco Lunos Bogtrykkeri. Erindringsbog for Bianco Luno, 1849, »Bestillinger«, s. 66). Talerne blev udgivet i SKs eget navn og annonceret som »udkommet« i Adresseavisen, nr. 268, den 14. nov. 1849.

I trykt udgave: Bind 22 side 309 linje 25

◄ den sidste Pseudonym Anti-Climacus : dvs. den pseudonyme forfatter af Sygdommen til Døden ( 321,22) og siden af Indøvelse i Christendom ( 285,15). Pseudonymet 👤Anti-Climacus er med præfikset anti- dannet som en modstilling til pseudonymet 👤Johannes Climacus, der stod som forfatter af Philosophiske Smuler og Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift. Dette pseudonym hentyder formentlig til den gr. teolog og munk 👤Johannes Klimax (lat. Climacus, o. 525-616), der levede 40 år som eneboer ved foden af 📌Sinajbjerget og var forfatter til værket Κλίμαξ τοῦ παϱαδείσου (gr. (Klímax toû paradeísou) Paradisstigen, en allusion til Jacobsstigen, jf. ►1 Mos 28,12, overs. til lat. under titlen Scala paradisi). I værket skildrer han, hvorledes man ad 30 trin kan stige op til kristelig fuldkommenhed, idet man overvinder sine laster og tilegner sig de kristne dyder. Jf. 👤W.M.L. de Wette Christliche Sittenlehre bd. 1-4 (i tre dele), 📌Berlin 1819-23, ktl. U 110; bd. 2 (del 2,1), 1821, s. 52-55, og sammes Lærebog i den christelige Sædelære og sammes Historie, overs. af 👤C.E. Scharling, 📌Kbh. 1835 [ty. 1833], ktl. 871, s. 135-140, hvor der i anmærkningerne henvises til Johannes Klimax' værk.

I trykt udgave: Bind 22 side 309 linje 27

◄ Text til en Fredags-Tale : 273,1

I trykt udgave: Bind 22 side 309 linje 29

◄ cfr. Journalen NB12 p. 226 og 227 : jf. NB12:170 og 170.a, s. 245-246.

I trykt udgave: Bind 22 side 309 linje 30

◄ Den der under No 3 anførte Text blev ikke benyttet : sigter enten til ►1 Kor 11,31-32 (jf. NB12:170, s. 246,10) el. til ►Luk 24,31 (jf. NB12:170.1, s. 246m,1).

I trykt udgave: Bind 22 side 309 linje 30

◄ de religieuse Paradigmers: martyrerne, sandhedsvidnerne.

I trykt udgave: Bind 22 side 310 linje 14

◄ Abraham, som offrer Isaak : If. ►1 Mos 22,1-19 bød Gud 👤Abraham at begive sig til 📌Moria for der at ofre sin søn; han forberedte ofringen, og på den tredie dag nåede de frem, mens 👤Isak fortsat var uvidende om sin bestemmelse, jf. v. 7-8. Da Abraham havde bygget et alter, bundet Isak og grebet kniven for at slagte ham, standsedes han af en engels råb fra Himlen; nu vidste Gud, at Abraham af frygt for ham end ikke ville spare sin søn, og derfor velsignede han ham og bød ham i stedet at ofre en vædder, der pludselig viste sig nærved.

I trykt udgave: Bind 22 side 310 linje 15

◄ Paulus og Pælen i Kjødet : hentyder til ►2 Kor 12,7, hvor 👤Paulus ( 290,2) skriver: »Og at jeg ikke skal hovmode mig af de høie Aabenbarelser, er mig given en Torn i Kiødet, en 👤Satans Engel, at han skal slaae mig paa Munden, paa det jeg ikke skal hovmode mig« (NT-1819; tidligere bibeloversættelser har »en Pæl i Kiødet«).

I trykt udgave: Bind 22 side 310 linje 15

◄ at det bør os gjennem Trængsler at gaae ind i Himlen : citat fra apostlenes ord, ►ApG 14,22 (NT-1819): »at os bør at indgaae i Guds Rige ved mange Trængsler.«

I trykt udgave: Bind 22 side 310 linje 16

◄ Heterogeniteten : forskelligartetheden, uensartetheden.

I trykt udgave: Bind 22 side 310 linje 20

◄ Afsl. Efterskrift : dvs. Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift ( 309,3).

I trykt udgave: Bind 22 side 310 linje 23

◄ som man saa mener ... sætte over i det Docerende : sigter formentlig til 👤Rasmus Nielsen ( 311,3), der analyserede og sammenlignede Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift med 👤H.L. Martensens Den christelige Dogmatik ( 304,28) i Mag. S. Kierkegaards 'Johannes Climacus' og Dr. H. Martensens 'Christelige Dogmatik.' En undersøgende Anmeldelse, 📌Kbh. 1849, ktl. 701. Anmeldelsen blev annonceret som »udkommet« i Adresseavisen, nr. 242, den 15. okt. 1849. – sætte over i: overføre til (en anden form).

I trykt udgave: Bind 22 side 310 linje 23

◄ en Poeniterende : en, der angrer el. gør bod.

I trykt udgave: Bind 22 side 310 linje 29

◄ bespændt Terainnet : omspændt, omsluttet terrænet.

I trykt udgave: Bind 22 side 310 linje 32

◄ hiin Enkelte : 289,19.

I trykt udgave: Bind 22 side 310 linje 33

◄ udvisende: vise, udtrykke (også: udføre i handling, realisere).

I trykt udgave: Bind 22 side 310 linje 34

◄ Pseydonymerne altid udvise ... den Ældre dog er Maieutikeren : 331,20. – Maieutikeren: den, der udøver majeutik, af gr. ('maieúesthai') at forløse (en fødende). Hentyder til 👤Sokrates' jordemoderkunst, som bestod i, at Sokrates ved samtale kunne forløse en anden, der i forvejen var svanger med en viden (sandheden), som han blot havde glemt og nu måtte hjælpes til at generindre.

I trykt udgave: Bind 22 side 310 linje 35

◄ R. Nielsen : 👤Rasmus Nielsen (1809-84), da. teolog og filosof; cand.theol. 1837, lic.theol. 1840; i vintersemesteret 1840-41 privatdocent, fra 1841 ekstraordinær prof. i moralfilosofi og fra 1850 ordinær prof. ved 📌Københavns Universitet. Han docerede især den spekulative, hegelianske filosofi, men kom i midten af 1840'erne under indflydelse af SK, med hvem han sluttede venskab i 1848 (se journaloptegnelserne NB7:6 og NB10:32, i SKS 21, 78f. og 273). SK synes at have overvejet at gøre Nielsen fortrolig med sine tanker om forfatterskabet, jf. et udkast til en artikel »Angaaende mit Forhold til Hr. Prof. R. Nielsen« fra o. 1849-50: »I Midten af Aaret 1848 blev det mig ved forskjellige Overveielser, alle førende til det samme Punkt, tydeligt, at jeg burde[,] at det var min Pligt, idetmindste at gjøre et Forsøg paa ved personligt Forhold at sætte en Anden ind i mine Anskuelser, saa meget mere som jeg meente at skulle høre op at være Forfatter. / Jeg valgte Prof. Nielsen, der iforveien allerede havde søgt en Tilnærmelse. / Siden den Tid har jeg i Regelen talt med ham een Gang hver Uge« (Pap. X 6 B 124, s. 164).

I trykt udgave: Bind 22 side 311 linje 3

◄ tage en Position: indtage.

I trykt udgave: Bind 22 side 311 linje 4

◄ Tilhold : støtte, holdepunkt.

I trykt udgave: Bind 22 side 311 linje 7

◄ Over denne Salighed: på grund af.

I trykt udgave: Bind 22 side 311 linje 15

◄ afmandet : kastreret, svækket.

I trykt udgave: Bind 22 side 311 linje 29

◄ Χstheden : 276,26.

I trykt udgave: Bind 22 side 311 linje 32

◄ de streng Orthodoxes Tolerance : sigter til grundtvigianerne, der forstod sig som ortodokse lutheranere, og som plæderede for tolerance inden for den danske statskirke, dels i form af præsternes dogmatiske og liturgiske frihed, dels i form af en almindelig sognebåndsløsning, dvs. borgernes frihed til at søge formel tilknytning til en anden præst end deres sognepræst.

I trykt udgave: Bind 22 side 312 linje 5

◄ Martyriet er en Herlighed : hentydning til det faste udtryk 'de el. hine Herlige', som betegner de martyrer, der i kristendommens første århundrede blev henrettet pga. af deres kristne bekendelse.

I trykt udgave: Bind 22 side 312 linje 22

◄ indsvøber sig i sit Æselsskind : dvs. holder sig frygtsomt tilbage (som et æsel).

I trykt udgave: Bind 22 side 312 linje 24

◄ Peter : SKs bror, 👤Peter Christian Kierkegaard (1805-88), disputerede 1836 for den teologiske licentiatgrad, manuducerede til teologisk embedseksamen frem til 1842, da han blev kaldet til sognepræst for 📌Pedersborg og 📌Kindertofte ved 📌Sorø, nært knyttet til 👤Grundtvig.

I trykt udgave: Bind 22 side 312 linje 29

◄ Du skal elske Herren Din Gud : første del af det dobbelte kærlighedsbud; citat fra ►Matt 22,37 (NT-1819), hvor Jesus svarer den lovkyndige farisæer, som for at prøve ham spørger, hvad det største bud i loven er. Sml. ►5 Mos 6,5.

I trykt udgave: Bind 22 side 312 linje 34

◄ altid udtrykt, at det er Gud, der gjør Alt for mig : formentlig sigtes der især til SKs hyppige udsagn om, at Gud har »forundt mig meget Mere end hvad jeg nogensinde havde ventet« ( 296,21).

I trykt udgave: Bind 22 side 312 linje 35

◄ Pusilanimitet : pusillanimitet; egl. forsagthed, ængstelighed.

I trykt udgave: Bind 22 side 313 linje 3

◄ mindre end at være en Spurv for ham : 277,26.

I trykt udgave: Bind 22 side 313 linje 7

◄ bitte, bitte : ty. vær så venlig, må jeg ikke nok.

I trykt udgave: Bind 22 side 313 linje 13

◄ geläufigt : ty. (med da. endelse) let.

I trykt udgave: Bind 22 side 313 linje 18

◄ han bekymrede sig om hver en Spurv : 277,26.

I trykt udgave: Bind 22 side 313 linje 22

◄ ret : for alvor, i sandhed.

I trykt udgave: Bind 22 side 313 linje 29

◄ frisk væk : rask væk; uden betænkning.

I trykt udgave: Bind 22 side 313 linje 35

◄ »Christenhed« : 276,26.

I trykt udgave: Bind 22 side 314 linje 1

◄ Alle ere Χstne : Ved folketællingen 1. feb. 1845 fandtes i kongeriget 📌Danmark 1.350.327 indbyggere, blandt hvilke kun 5.371 bekendte sig til andre trosretninger end den evangelisk-lutherske kirkes, mens endnu færre slet ikke bekendte sig til kristendommen, nemlig 3.670 jøder. Jf. Statistisk Tabelværk, 1. række, 10. hefte, 📌Kbh. 1846, s. III og s. XIV.

I trykt udgave: Bind 22 side 314 linje 4

◄ den socratiske Spørgen : sigter til 👤Sokrates, der udviklede sin filosofi i dialog med sine samtidige ( 275,12).

I trykt udgave: Bind 22 side 314 linje 8

◄ han begyndte med Sophisterne, der sagde sig at være Χstne : sigter formentlig til 👤Platons dialog Sokrates' Forsvarstale, hvor 👤Sokrates fortæller, hvordan han opsøgte forskellige mænd, der hævdede at være vise (ikke kristne), men afslørede deres viden som indbildt; dog begyndte han if. Sokrates' Forsvarstale (21c) med politikerne og ikke sofisterne, jf. Platons Skrifter ( 275,12) bd. 1, s. 270.

I trykt udgave: Bind 22 side 314 linje 8

◄ læns : tomme.

I trykt udgave: Bind 22 side 314 linje 9

◄ han var den Uvidende : 275,12.

I trykt udgave: Bind 22 side 314 linje 11

◄ et Msk. lever ... af Guds Mund : citat fra Jesu ord til djævlen, ►Matt 4,4 (se næste kommentar), da denne søgte at friste ham til at afsløre sin guddommelighed ved at gøre sten til brød. Jf. ►5 Mos 8,3.

I trykt udgave: Bind 22 side 314 linje 17

◄ Fristelsens Historie ... 40 Dage og Nætter : sigter til ►Matt 4,1-11 (Jesu fristelse i ørkenen), hvor det hedder, at djævlen kom for at friste Jesus, »da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter«, v. 2.

I trykt udgave: Bind 22 side 314 linje 20

◄ Afmægtig : svag, mat person.

I trykt udgave: Bind 22 side 314 linje 29

◄ det er Eder, I Samtidige, om hvem jeg taler : allusion til den bevingede sentens »de te fabula narratur«, lat. 'om dig fortælles historien', fra 👤Horats' satirer, 1. bog, nr. 1, v. 69f., jf. Q. Horatii Flacci Opera, stereotyp udg., 📌Leipzig 1828, ktl. 1248, s. 157.

I trykt udgave: Bind 22 side 315 linje 4

◄ μεταβασις εις αλλο γενος : gr. (metábasis eis állo génos) overgang til en anden art el. (begrebs-)sfære; pludseligt spring i en bevisførelse el. argumentation, hvor man på fejlagtig måde giver sig til at tale om noget andet end det, sagen drejer sig om. Dette almindeligt benyttede udtryk findes i en lignende form hos 👤Aristoteles, der i Analytica posteriora 1. bog, kap. 7 (75a 38) skriver, at beviser i én videnskab ikke umiddelbart kan overføres til en anden, fx kan geometriske sandheder ikke bevises aritmetisk.

I trykt udgave: Bind 22 side 315 linje 16

◄ det Interessante : 298,21.

I trykt udgave: Bind 22 side 315 linje 23

◄ regner (...) paa : gør regning på; forudsætter.

I trykt udgave: Bind 22 side 315 linje 31

◄ düperer : dvs. duperer.

I trykt udgave: Bind 22 side 315 linje 33

◄ end stærkere: endnu.

I trykt udgave: Bind 22 side 316 linje 3

◄ Χstheden : 276,26.

I trykt udgave: Bind 22 side 316 linje 9

◄ Luther : 276,17.

I trykt udgave: Bind 22 side 316 linje 9

◄ hans Prædiken ... skulle I see mig : sigter til 👤Luthers prædiken over evangeliet på 3. søndag efter påske, ►Joh 16,16-23 (Jesu bortgang), i En christelig Postille ( 276,17) bd. 1, s. 302-309. Her redegør Luther for det modsætningsforhold, som til hver en tid vil herske ml. verden og de kristne, jf. især s. 306f.: »Men du indprente dig det især, du, som forvalter det hellige Prædike-Embed. 👤Djævlen og Verden ville ikke aflade at friste dig. Siger du Sandheden, saa vil Verden fnyse og rase, den vil forbande, fordømme og forfølge dig, du maa lide Haan og Spot.« – om en liden Stund ... skulle I see mig: ordret citat fra ►Joh 16,16 i En christelig Postille bd. 1, s. 302 (som følger NT-1819).

I trykt udgave: Bind 22 side 316 linje 10

◄ hiin rige Yngling (...) ikke kunde ... til de Fattige : sigter til fortællingen i ►Matt 19,16-22 om den rige unge mand, som Jesus forklarer, at han for at få et evigt liv skal holde budene. »Den unge mand sagde: 'Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?' Jesus sagde til ham: 'Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!' Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende«, v. 20-22.

I trykt udgave: Bind 22 side 317 linje 1

◄ Maria Magdalene (...) gaaer ind til Frelseren, udsættende sig for al Spot : 👤Maria Magdalena (dvs. fra 📌Magdala) blev if. ►Luk 8,2 en discipel af Jesus, efter at han havde helbredt hende for dæmonbesættelse. Hun var til stede ved Jesu korsfæstelse (►Matt 27,56) og begravelse (►Matt 27,61) og nævnes blandt de kvinder, der dagen efter kom ud til graven for at salve Jesu lig, men af en engel fik at vide, at han var opstået fra de døde (►Matt 28,1-7). If. ►Joh 20,1-18 gik hun dog alene ud til graven og var den første, der mødte Jesus efter opstandelsen. Her sigtes til den traditionelle identifikation af Maria Magdalena med den syndige kvinde, der trods farisæerens foragt går ind i dennes hus for dér at væde Jesu fødder med sine tårer og tørre dem med sit hår, kysse hans fødder og salve dem med olie, jf. ►Luk 7,36-50.

I trykt udgave: Bind 22 side 317 linje 8

◄ redicul : dvs. ridicule (fr.), latterlig.

I trykt udgave: Bind 22 side 317 linje 25

◄ det at prædike ... Levebrød og Næringsvei : 306,26.

I trykt udgave: Bind 22 side 317m linje 1

◄ abstruseste : dunkleste, vanskeligste.

I trykt udgave: Bind 22 side 317m linje 5

◄ Sædelærer : morallærer.

I trykt udgave: Bind 22 side 317 linje 30

◄ Snerperie : affektation, skabagtighed.

I trykt udgave: Bind 22 side 317 linje 33

◄ Næringsdrivende : 289,14.

I trykt udgave: Bind 22 side 317 linje 34

◄ Differentser : egenskaber, ved hvilke en person adskiller sig fra alle andre.

I trykt udgave: Bind 22 side 317 linje 35

◄ stadse og svære : pranger og sværger.

I trykt udgave: Bind 22 side 318 linje 6

◄ een Time : If. reskript af 23. maj 1760, § 4, måtte prædikener ikke vare længere end én time.

I trykt udgave: Bind 22 side 318 linje 7

◄ en Stilhed som Enkelthedens i Skriftestolen: et særligt aflukket rum, placeret enten i kirken el. i sakristiet, hvor skriftemålet fandt sted (på SKs tid var skriftemål en uomgængelig betingelse for, at man kunne deltage i nadveren). De større kirker som 📌Vor Frue Kirke i 📌København, hvor SK altid selv gik til skrifte, havde to skriftestole, hver med plads til 30-50 personer. I Vor Frue Kirke forløb skriftemålet således: De skriftesøgende samledes i kirken, hvor handlingen indledtes med en salme og en skriftebøn læst af kirkesangeren fra kordøren. Derefter blev de af klokkeren lukket ind i skriftestolen, hvor de tog plads på bænke. Skriftefaderen ( 276,8) satte sig i sin stol og holdt en kort skriftetale af ca. ti minutters varighed. Efter skriftetalen gik præsten rundt og tilsagde hver enkelt syndernes forladelse under håndspålæggelse, to ad gangen. Derefter vendte de skriftende tilbage til kirkerummet, og var der flere, end skriftestolen kunne rumme på én gang, kunne et nyt hold komme ind. Når hele handlingen var færdig, sang man en salme. Jf. Dannemarks og Norges Kirke-Ritual ( 276,8), kap. 4, art. 1, s. 143-150.

I trykt udgave: Bind 22 side 318 linje 15

◄ en Skuespiller (...) bekjendtgjør ... paa Plakaten ... den ophøiede Helt : sigter til de gule plakater, som 📌Det kgl. Teater lod opsætte på gadehjørner og mure dagen før en forestilling. På plakaten kunne man læse, hvornår forestillingen begyndte og sluttede (fra sæsonen 1849-50 henholdsvis kl. 19.00 og o. kl. 22.00), og hvilke skuespillere der skulle spille rollerne (se illustration 3 til ►kommentaren til NB12:156, s. 239,15, i K22, s. 317). – Overførsteren: forstmand, der fører tilsyn og kontrol med skovriderne. – Sandheds-Vidne: 290,33.

I trykt udgave: Bind 22 side 318 linje 18

◄ Man har opholdt sig over ... under Cultus-Ministeren : Ved enevældens fald ophørte 📌Det kgl. Teater med at høre under kongen og blev i stedet ved kgl. resolution af 25. juni 1849 lagt under staten i skikkelse af kultusministeren (dvs. ministeren for kirke- og skolevæsen), aktuelt 👤J.N. Madvig ( 321,16). – opholdt sig over: besværet sig over. Den nævnte kritik har ikke kunnet dokumenteres.

I trykt udgave: Bind 22 side 318 linje 23

◄ Theater-Directeur : Denne titel var imidlertid forbeholdt 👤J.L. Heiberg ( 305,9), som kultusministeren ved kgl. resolution af 23. juli 1849 udnævnte til teaterdirektør efter at have ophævet den gamle direktion.

I trykt udgave: Bind 22 side 318 linje 25

◄ gøglende : illusionsskabende, bedrageriske.

I trykt udgave: Bind 22 side 319 linje 3

◄ nivelleret : udjævnet (i forhold til andre jeg'er); forfladiget.

I trykt udgave: Bind 22 side 319 linje 17

◄ Embedsmand : 289,14.

I trykt udgave: Bind 22 side 319 linje 25

◄ de lærde Commentarer : til klassiske forfatteres skrifter.

I trykt udgave: Bind 22 side 319 linje 27

◄ praktiseret : ekspederet; smidt.

I trykt udgave: Bind 22 side 319 linje 31

◄ »Talere« : dvs. præster.

I trykt udgave: Bind 22 side 320 linje 3

◄ sat (...) over : oversat (til en anden form).

I trykt udgave: Bind 22 side 320 linje 12

◄ istedetfor : for.

I trykt udgave: Bind 22 side 320 linje 13

◄ Flagellanter : sigter til 'svøbebrødrene', der fra det 13. årh. foreskrev selvpiskning (flagellation) som et stærkere middel til at gøre fyldest for synden end kirkens sakramenter og ceremonier.

I trykt udgave: Bind 22 side 320 linje 15

◄ Lad Fattigvæsenet bestemme ... behøver at leve af : Fattigvæsenet var for 📌Københavns vedkommende organiseret ved plan af 1. juli 1799. Dets primære opgave var at tildele almisse el. anvise arbejde til dem, der ikke kunne ernære sig selv (jf. § 1). Den nødtørftigste underholdning blev for en fattig bestemt som »det, som til Føde, Klæder, Huuslye og Varme, er uundværligt, for at vedligeholde Liv og Helsen« (§ 32).

I trykt udgave: Bind 22 side 320 linje 18

◄ Gagen : nemlig til præsterne.

I trykt udgave: Bind 22 side 320 linje 19

◄ Extravagerende : udskejende, overdrivende.

I trykt udgave: Bind 22 side 320 linje 20

◄ Hudflettelser : piskning.

I trykt udgave: Bind 22 side 320 linje 24

◄ jeg er kun forsøgt i Retning af Mishandling af en Samtid : sigter især til følgerne af Corsarens angreb på SK, nemlig at SK blev chikaneret på gaden ( 309,8). – forsøgt: prøvet.

I trykt udgave: Bind 22 side 320 linje 28

◄ Svinget : omsvinget, vendingen.

I trykt udgave: Bind 22 side 321 linje 1

◄ den nye Pseudonym (Anti-Cl.) : 309,27.

I trykt udgave: Bind 22 side 321 linje 1

◄ udvistes : blev påvist, udpeget.

I trykt udgave: Bind 22 side 321 linje 1

◄ Min Tanke ... de færdige Manuscripter i eet Bind : SK udkastede o. 1. dec. 1848 idéen til en samling af skrifter – nemlig Sygdommen til Døden ( 321,22), Indøvelse i Christendom ( 285,15) og »Den bevæbnede Neutralitet eller min Position som christelig Forfatter i Christenheden« ( 285,3) – i ét bind under titlen »Fuldendelsens samtlige Værker« (jf. journalen NB8:15, SKS 21, 151f.). I løbet af 1849 reviderede han planen, sådan at samlingen nu skulle bestå af tre bind under titlen »Fuldendelsens samtlige Skrifter, Frugten af Aaret 1848« med følgende indhold (jf. Pap. X 5 B 143): Bd. 1: Sygdommen til Døden. Bd. 2: Indøvelse i Christendom og »Den bevæbnede Neutralitet eller min Position som christelig Forfatter i Christenheden«. Bd. 3: Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed ( 285,3); »Tre 'Noter' betræffende min Forfatter-Virksomhed« ( 285,3); »Een Note betræffende min Forfatter-Virksomhed« ( 289,19); og »Det Hele med eet Ord« ( 285,3).

I trykt udgave: Bind 22 side 321 linje 2

◄ springe reent fra : dvs. holde helt op som forfatter for i stedet at søge præsteembede på landet ( 296,24 og se journalen NB8:15: »Og saa skulde der sluttes af«, SKS 21, 152,3).

I trykt udgave: Bind 22 side 321 linje 3

◄ penslede : skrev (egl. malede) med overdreven omhu.

I trykt udgave: Bind 22 side 321 linje 5

◄ Skrifter om Forf. Virksomheden : 285,3.

I trykt udgave: Bind 22 side 321 linje 5

◄ den Tilsætning : det opdigtede el. løse påfund.

I trykt udgave: Bind 22 side 321 linje 6

◄ hele Productiviteten, der laae fix og færdig : dvs. de førnævnte 'færdige manuskripter' ( 321,2) samt manuskripterne til »tre ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger« (jf. NB11:123, s. 70,5, og se kommentaren dertil).

I trykt udgave: Bind 22 side 321 linje 12

◄ Embedstilling : dvs. embede som præst el. lign. ( 289,14).

I trykt udgave: Bind 22 side 321 linje 13

◄ saa gaaer jeg forgjeves baade til Madvig og til Mynster : Den 23. juni 1849 opsøgte SK forgæves kultusminister Madvig og den 25. juni 1849 forgæves biskop 👤Mynster, jf. journalen NB11:193, s. 116f. – Madvig: 👤Johan Nicolai Madvig (1804-86), da. filolog, prof. ved 📌Københavns Universitet, i 1848-49 medlem af den grundlovgivende rigsforsamling og fra 16. nov. 1848 kultusminister (dvs. minister for kirke- og skolevæsen), i hvilken funktion han afgjorde besættelsen af gejstlige embeder. – Mynster: 276,33.

I trykt udgave: Bind 22 side 321 linje 16

◄ sender første Stykke af Manuscriptet i Bogtrykkeriet, under mit Navn : sender første del af »Fuldendelsens samtlige Værker« ( 321,2), dvs. Sygdommen til Døden, i trykken, hvilket skete den 29. juni 1849 ( 321,22).

I trykt udgave: Bind 22 side 321 linje 17

◄ sætte (...) ind : risikere.

I trykt udgave: Bind 22 side 321 linje 18

◄ befalede mig i Guds Vold : underkastede mig Guds vilje.

I trykt udgave: Bind 22 side 321 linje 19

◄ Etatsraad Olsen død : sigter til 👤Terkild Olsen ( 297,27), der 28. juni 1840 fik titel af 'virkelig etatsråd', en titel, som if. rangforordningen ( 281,11) var placeret i 3. klasse som nr. 3, jf. Collegial-Tidende, nr. 30, den 4. juli 1840, s. 711f. Han døde natten ml. 25. og 26. juni 1849, jf. Adresseavisen, nr. 150, den 29. juni 1849.

I trykt udgave: Bind 22 side 321 linje 21

◄ coup : fr. (rask) handling.

I trykt udgave: Bind 22 side 321 linje 22

◄ Sygdommen til Døden blev pseudonym : Sygdommen til Døden. En christelig psychologisk Udvikling til Opbyggelse og Opvækkelse, af 👤Anti-Climacus og udg. af S. Kierkegaard, blev skrevet i 1848 og – i Kierkegaards eget navn – indleveret til trykkeriet den 29. juni 1849 (Aller Press, arkiv for 👤Bianco Lunos Bogtrykkeri. Erindringsbog for Bianco Luno, 1849, »Bestillinger«, s. 39). Den 30. juli 1849 blev den annonceret som »udkommet« i Adresseavisen, nr. 176).

I trykt udgave: Bind 22 side 321 linje 22

◄ skulde (...) tilintetgjort : skulle have tilintetgjort.

I trykt udgave: Bind 22 side 321 linje 27

◄ oprevet mig selv : sat mig selv i voldsom sindsbevægelse.

I trykt udgave: Bind 22 side 321 linje 31

◄ de tre Taler (Ypperstepræsten, Tolderen, Synderinden) : dvs. 'Ypperstepræsten' – 'Tolderen' – 'Synderinden', Tre Taler ved Altergangen om Fredagen ( 309,25).

I trykt udgave: Bind 22 side 322 linje 1

◄ De ere nu afleverede i Bogtrykkeriet : hvilket skete den 29. okt. 1849 ( 309,25).

I trykt udgave: Bind 22 side 322 linje 2

◄ de svare til Anti-Climacus : se NB13:57 og 309,27.

I trykt udgave: Bind 22 side 322 linje 4

◄ Taler ved Altergangen om Fredagen : 273,1.

I trykt udgave: Bind 22 side 322 linje 4

◄ i denne Tid er ifærd med at trække min Pseudonym (Climacus) frem : sigter formentlig til 👤Rasmus Nielsens nyligt udkomne Mag. S. Kierkegaards 'Johannes Climacus' og Dr. H. Martensens 'Christelige Dogmatik.' En undersøgende Anmeldelse ( 310,23) og anmeldelsen af samme i Flyve-Posten, nr. 256, den 1. nov. 1849. – Climacus: 309,27.

I trykt udgave: Bind 22 side 322 linje 7

◄ Forordet erindrer om to opbl. Taler 1843 : I forordet til 'Ypperstepræsten' – 'Tolderen' – 'Synderinden', s. 3, henviser SK til forordet til To opbyggelige Taler (1843), hvorfra han citerer flere passager, bl.a. henvendelsen til »hiin Enkelte, hvem jeg med Glæde og Taknemmelighed kalder min Læser« ( 289,19).

I trykt udgave: Bind 22 side 322 linje 12

◄ Prædikeforedragets: alm. betegnelse for den holdte prædiken på SKs tid.

I trykt udgave: Bind 22 side 322 linje 16

◄ en pragtfuld Bygning ... af Høitidelighed : sigter formentlig til 📌Christiansborg Slotskirke ( 326,29), hvor både biskop 👤Mynster og 👤H.L. Martensen regelmæssigt prædikede.

I trykt udgave: Bind 22 side 322 linje 19

◄ Taler : dvs. præst.

I trykt udgave: Bind 22 side 322 linje 22

◄ Spang : 👤Peter Johannes Spang (1796-1846), da. præst, personlig bekendt af SK, 1840-45 kapellan ved 📌Helliggeistes Kirke og fra 1845 til sin død den 14. jan. 1846 sognepræst sammesteds (se kort 2, B2/C2).

I trykt udgave: Bind 22 side 322 linje 25

◄ ach : ty. ak!

I trykt udgave: Bind 22 side 322 linje 26

◄ Phantasie-Potensation: forstærkning, skærpelse.

I trykt udgave: Bind 22 side 322 linje 27

◄ electrisere : opflamme, begejstre.

I trykt udgave: Bind 22 side 322 linje 32

◄ autor : ophavsmand, forfatter.

I trykt udgave: Bind 22 side 322 linje 34

◄ jo jeg takker : ironisk-foragteligt udbrud: jo tak!

I trykt udgave: Bind 22 side 322 linje 37

◄ Tro, Haab, Kjerlighed : hentyder til kærlighedens højsang i ►1 Kor 13, hvor 👤Paulus sammenfattende skriver: »Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden«, v. 13.

I trykt udgave: Bind 22 side 323 linje 3

◄ Mynster : 276,33.

I trykt udgave: Bind 22 side 323 linje 8

◄ cfr p. 134 : jf. NB13:82.

I trykt udgave: Bind 22 side 323m linje 1

◄ cfr p. 133 medio : jf. NB13:80.

I trykt udgave: Bind 22 side 323 linje 30

◄ prædikes kun for nogle Faae ... i en Skriftestol : 318,15.

I trykt udgave: Bind 22 side 323 linje 31

◄ Stimulationer : stimulanser.

I trykt udgave: Bind 22 side 323 linje 33

◄ Embedsmænd med Levebrød : dvs. præster ( 289,14 og 306,26).

I trykt udgave: Bind 22 side 323 linje 34

◄ Aber : ty. Men.

I trykt udgave: Bind 22 side 324 linje 1

◄ Justitsraad : If. rangforordningen var (titulære) justitsråder placeret i 5. klasse som nr. 3 og 'virkelige' (dvs. virkende) justitsråder i 4. klasse som nr. 3 ( 281,11). En justitsråd skulle tituleres »Høiædle og velbyrdige Herre«.

I trykt udgave: Bind 22 side 324 linje 9

◄ R: af D : Ridder af Dannebrog.

I trykt udgave: Bind 22 side 324 linje 9

◄ DM : Dannebrogsmand (person, som er dekoreret med Dannebrogsordenens hæderstegn).

I trykt udgave: Bind 22 side 324 linje 10

◄ til (...) Overflødighed : til overflod.

I trykt udgave: Bind 22 side 324 linje 13

◄ ingen Anmeldelse : Stort set alle SKs udgivelser blev anmeldt.

I trykt udgave: Bind 22 side 324 linje 21

◄ jeg vovede at bryde med Pøbelagtigheden : dvs. med Corsaren, som SK udfordrede i en artikel i Fædrelandet den 29. dec. 1845 ( 309,8).

I trykt udgave: Bind 22 side 324 linje 24

◄ Alle taug : 294,14.

I trykt udgave: Bind 22 side 324 linje 26

◄ Næringsdrivende : 289,14.

I trykt udgave: Bind 22 side 324 linje 31

◄ Prof. Martensen : 304,28.

I trykt udgave: Bind 22 side 324 linje 32

◄ Silkekjolen og den Fløiels-Mave : Blandt de gejstlige var det kun biskopper, den kgl. konfessionarius og dem, der (som 👤Martensen) havde forsvaret den teologiske doktorgrad, der måtte bære præstehat og -kjole af fløjl samt kåbe af silke. Jf. forordning af 13. marts 1683 om klædedragt m.m., kap. 1, § 5, der stadig var gældende på SKs tid,

I trykt udgave: Bind 22 side 324 linje 32

◄ Ridderkorset : 👤Martensen blev udnævnt til ridder af Dannebrog den 28. juni 1847.

I trykt udgave: Bind 22 side 324 linje 33

◄ c. 2000rd Fortjeneste om Aaret : 👤Martensen havde 1.803 rigsdaler i årlig gage som statslig embedsmand, jf. Fortegnelse over de Embedsmænd, der have en aarlig Gage af 600 Rbdlr. eller derover, u.s. og u.å [📌Kbh. 1851], s. 33. – rd: rigsdaler. Den da. møntfod var ved forordning af 31. juli 1818 delt i rigsbankdaler (i samtiden ofte blot kaldt 'rigsdaler' og forkortet 'rd'), mark og skilling, sådan at der gik 6 mark på en rigsdaler og 16 skilling på 1 mark; på 1 rigsdaler gik således 96 skilling. – I Hof- og Stadsretten havde en dommer 1.200-1.800 rigsdaler og en fuldmægtig 400-500 rigsdaler i årsløn, mens en snedkersvend tjente o. 260 rigsdaler og en pige i huset højst 30 rigsdaler om året (foruden kost og logi). Man regnede 400 rigsdaler for nok til at forsørge en familie; et par sko kostede 3 rigsdaler og et pund rugbrød 2-4 skilling.

I trykt udgave: Bind 22 side 324 linje 35

◄ jeg som endnu Ingenting er : SK havde erhvervet magistergraden i 1841 ( 307,10), men aldrig søgt el. fået noget embede.

I trykt udgave: Bind 22 side 325 linje 1

◄ Noget Vist om Aaret ... at være Forfatter : Med hensyn til SKs indtægter fra sit forfatterskab henvises til afsnittet »Udgivelsesmåde« i tekstredegørelserne til de trykte skrifter i SKS K1-K10.

I trykt udgave: Bind 22 side 325 linje 4

◄ om jeg havde Engletunge : hentyder til ►1 Kor 13,1: »Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde.«

I trykt udgave: Bind 22 side 325 linje 6

◄ Gaaer (...) læser : gå! læs!

I trykt udgave: Bind 22 side 325 linje 9

◄ indskyder sig : underkaster sig (nogens afgørelse).

I trykt udgave: Bind 22 side 325 linje 12

◄ τελη : gr. (télē) plur. af τέλος (télos), formål.

I trykt udgave: Bind 22 side 325 linje 24

◄ Prof. Martensens: 304,28.

I trykt udgave: Bind 22 side 325 linje 27

◄ Prof. M. vendte hjem ... Sensation ved dette Nye : Under en udlandsrejse i 1834-36, hvorunder han bl.a. havde opholdt sig i 📌Berlin, 📌Heidelberg og 📌München, havde 👤Martensen stiftet bekendtskab med den ty. filosof 👤G.W.F. Hegels spekulative filosofi; denne præsenterede han kort efter på 📌Københavns Universitet, først i sin licentiatafhandling om den menneskelige selvbevidstheds autonomie, som han forsvarede den 12. juli 1837 ( 325,35), dernæst i vintersemesteret 1837-38, da han som privatdocent gav en række »Forelæsninger over Indledning til speculativ Dogmatik«, som vakte stor opmærksomhed (se SKs excerpter fra de første ti forelæsninger i notesbog 4:3-12, SKS 19, 125-143). I de følgende to semestre, sommeren 1838 og vinteren 1838-39, forelæste han som nyudnævnt lektor over den spekulative dogmatik for ikke færre end 200-230 tilhørere, jf. Kjøbenhavns Universitets Aarbog for 1838, udg. af 👤H.P. Selmer, 📌Kbh. u.å, s. 83.

I trykt udgave: Bind 22 side 325 linje 28

◄ primitiv Tænker: oprindelig; original.

I trykt udgave: Bind 22 side 325 linje 31

◄ Standpunkternes Philosophie : Målet for 👤Hegels spekulative filosofi er at vinde et systematisk overblik over det hele, hvilket sker ved en analyse af de forskellige endelige standpunkter, der hver for sig har en vis gyldighed, men som i sidste ende ophæves.

I trykt udgave: Bind 22 side 325 linje 32

◄ i et halvt Aar : dvs. i løbet af et semester.

I trykt udgave: Bind 22 side 325 linje 34

◄ fortüne : dvs. fortune (fr.), lykke.

I trykt udgave: Bind 22 side 325 linje 35

◄ imidlertid benytte unge Studerende ... Epoche og Æra : sigter til stud.theol. 👤Lauritz Vilhelm Petersens (1817-79) da. oversættelse af 👤H.L. Martensens lat. licentiatafhandling De autonomia conscientiæ sui humanæ, 📌Kbh. 1837, ktl. 648. I forordet til Petersens oversættelse, Den menneskelige Selvbevidstheds Autonomie i vor Tids dogmatiske Theologie, 📌Kbh. 1841, ktl. 651, hedder det: »Det var det første Skrift, der hos os udkom i den nyere speculative Retning og bebudede den Æra i Theologien, hvorfra man allerede nu har begyndt at regne« (upagineret).

I trykt udgave: Bind 22 side 325 linje 35

◄ Sjellands (...) Biskop : dvs. 👤J.P. Mynster ( 276,33).

I trykt udgave: Bind 22 side 326 linje 6

◄ lægger det til Last (...) at han vil regjere : sigter til den kritik, 👤Mynster blev udsat for, når nogen fx mente, at han ikke var tilstrækkeligt lydhør over for de ønsker om reformer af statskirken, som især blev ytret af grundtvigianere og gejstlige konventer, el. at han forvaltede statskirkens trosgrundlag for rigoristisk over for religiøse minoriteter.

I trykt udgave: Bind 22 side 326 linje 8

◄ Mynster : 276,33.

I trykt udgave: Bind 22 side 326 linje 11

◄ »han er blevet staaende paa Jacobi : formentlig et løst citat fra 👤H.L. Martensens artikel »Rationalisme, Supranaturalisme og principium exclusi medii (I Anledning af H. H. Biskop 👤Mynsters Afhandling herom)« (se følgende kommentar), s. 467, hvor det mod den »med Jacobi aandsbeslægtede« Mynster hedder: »Men kan man ved Modsætningen mellem Pantheisme og Theisme blive staaende ved et aut aut [lat. enten-eller]? Er det ikke netop vor Tids Opgave at ophæve hiint ulyksalige aut aut, i hvilket Jacobis ædle, sandhedskjærlige Aand var hildet, og hvorfra han meente, at der ikke gaves forløsning!« Den ty. filosof 👤Friedrich Heinrich Jacobi (1743-1819) udformede i opposition til rationalismen en livsfilosofi, hvor begreberne tro og følelse stod i centrum.

I trykt udgave: Bind 22 side 326 linje 11

◄ I Opinionen taber M. ogsaa Slaget paa Contradictions-Principet : Kontradiktionsprincippet el. modsigelsens grundsætning hævder, at det er umuligt, at den samme bestemmelse på én gang både kan gælde og ikke gælde for den samme ting i samme betydning, fx at noget både besidder en bestemt egenskab og samtidig ikke besidder den. I den spekulative filosofi, især i 👤Hegels, bliver kontradiktionsprincippet 'ophævet': For Hegel er modsigelsen udviklingsprincippet i alt; således udvikler enhver position sig til sin modsætning i en dialektisk proces, som ikke fører til ophævelse af modsigelsen, men til en højere forening af identitet og forskel. Hegels lære om ophævelse af modsigelsens grundsætning gav i slutningen af 1830'erne anledning til en stærk debat i 📌Danmark, hvor bl.a. 👤J.L. Heiberg og 👤H.L. Martensen fulgte Hegel, mens bl.a. 👤J.P. Mynster og 👤F.C. Sibbern forsvarede grundsætningens universelle gyldighed. Mynster ytrede sig i artiklen »Rationalisme. Supranaturalisme« i Tidsskrift for Litteratur og Kritik (bd. 1, 📌Kbh. 1839, s. 249-268), som blev imødegået af J.L. Heiberg i »En logisk Bemærkning i Anledning af H. H. Hr. Biskop Dr. Mynsters Afhandling om Rationalisme og Supranaturalisme« i Tidsskrift for Litteratur og Kritik (bd. 1, 📌Kbh. 1839, s. 441-456) og H.L. Martensen »Rationalisme, Supranaturalisme og principium exclusi medii (I Anledning af H. H. Biskop Mynsters Afhandling herom)« i Tidsskrift for Litteratur og Kritik (bd. 1, Kbh. 1839, s. 456-473). Først tre år senere svarede Mynster sine opponenter i »Om de logiske Principper« i Tidsskrift for Litteratur og Kritik (bd. 7, Kbh. 1842, s. 325-352). – M.: Mynster.

I trykt udgave: Bind 22 side 326 linje 13

◄ Nu begynder en litterair Virksomhed: Pseudonymerne : sigter til SKs pseudonyme forfatterskab, som blev indledt med udgivelsen af Enten – Eller den 20. feb. 1843 og foreløbig afsluttet med udgivelsen af Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift den 27. feb. 1846.

I trykt udgave: Bind 22 side 326 linje 16

◄ Victor Eremita marquerer ethisk med Sigte paa »Systemet.« : Enten – Eller blev udgivet under pseudonymet 👤Victor Eremita (lat. den sejrende eneboer el. den, der sejrer i ensomhed), der også stod som forfatter af forordet; her sigtes til den etiske pseudonym og forfatter af værkets 2. del, 👤Assessor Wilhelm, der polemiserer imod den spekulative filosofis tanke, at erkendelsen lod sig udtømmende beskrive i et videnskabeligt 'system', jf. især SKS 3, 303,20-23: »Men en positiv Betragtning af Livet lader sig ikke tænke, uden at den har et ethisk Moment i sig. Man træffer vel ofte nok i vor Tid Folk, der have et System, hvori det Ethiske slet ikke findes.«

I trykt udgave: Bind 22 side 326 linje 17

◄ Johannes de silentio ganske bestemt : 👤Johannes de silentio (lat. af tavsheden), den pseudonyme udgiver af Frygt og Bæven / Dialektisk Lyrik (1843), polemiserer mod 'systemet' i værkets forord (SKS 4, 103,8-104,9) og mod 👤Hegels angivelige påstand om tro og etik som kommensurable størrelser i begyndelsen af Problema I-III (SKS 4, 148,3-149,7, 160,3-161,12 og 172,4-24).

I trykt udgave: Bind 22 side 326 linje 18

◄ Mynster signaliserer fra oven : nemlig ved under sit vanlige mærke 👤Kts. i »Kirkelig Polemik« i Intelligensblade (nr. 41-42, den 1. jan. 1844, bd. 4, s. 105f.) at vende Frygt og Bæven mod en fordring om at tilpasse den kristne forkyndelse til de dannedes smag for refleksion og ironi. – signaliserer: signalerer.

I trykt udgave: Bind 22 side 326 linje 19

◄ Pseudonym følger paa Pseudonym : foruden de her omtalte pseudonyme værker ( 326,17, 326,18 og 326,21): Gjentagelsen, af 👤Constantin Constantius, 1843; Philosophiske Smuler, af 👤Johannes Climacus, 1844; Begrebet Angest, af 👤Vigilius Haufniensis, 1844; og Stadier paa Livets Vei, udg. af 👤Hilarius Bogbinder, 1845.

I trykt udgave: Bind 22 side 326 linje 19

◄ Joh. Climacus : dvs. 👤Johannes Climacus ( 309,27) som forfatter af Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, der foreløbigt afsluttede den pseudonyme produktion, og som i vid udstrækning polemiserede mod 'systemet', herunder bl.a. dets ophævelse af kontradiktionsprincippet og dets angivelige fravær af en egl. etik.

I trykt udgave: Bind 22 side 326 linje 21

◄ Terainnet bespændes : terrænet bespændes, dvs. omspændes, omsluttes.

I trykt udgave: Bind 22 side 326 linje 22

◄ Forholdene forandret sig noget i Tydskland : sml. 👤M. Eiríksson ( 327,11) »Nogle Bemærkninger foranledigede ved den Anmeldelse af mit Skrift: 'Speculativ Rettroenhed og geistlig Retfærdighed', som findes i Nr. 249 af dette Blad« i Kjøbenhavnsposten, nr. 253, 30. okt. 1849, s. 1010: »Den saakaldte orthodoxe eller kirkelige Retning af den moderne Speculation er ingenlunde 'en meget udbredt theologisk Skole', thi i selve Tydskland, hvor dens Hovedsæde er, gaaer den meget mere tilbage end fremad, og er snarere at betragte som en theologisk Cliqve, som endnu har nogle videnskabeligt dannede Theologer i Spidsen, end som 'en meget udbredt theologisk Skole'.«

I trykt udgave: Bind 22 side 326 linje 23

◄ Ved Universitetet staaer Martensen ikke slet saa sikkert som før : idet interessen for den spekulative filosofi var aftaget, se 👤Martensens forord (dateret dec. 1850) til Mester Eckart. Et Bidrag til at oplyse Middelalderens Mystik, 3. udg., 📌Kbh. 1851 [1840, jf. ktl. 649]: »det kunde for ti Aar siden gjøre Regning paa en langt større Deeltagelse paa Grund af den speculative Bevægelse, som da var herskende i Litteraturen« (upagineret). Således kunne også 👤Mynster, allerede i 1846, skrive i sine posthumt udgivne erindringer, at »den Hegelske Philosophie i de sidste Aar saa ganske har maattet vige Pladsen«, jf. Meddelelser om mit Levnet, 📌Kbh. 1854, s. 236f.

I trykt udgave: Bind 22 side 326 linje 24

◄ Prof. M. bliver Hofprædikant : den 16. maj 1845 ( 304,28 og jf. Ny Collegial-Tidende, nr. 22, den 24. maj 1845, s. 464).

I trykt udgave: Bind 22 side 326 linje 27

◄ μεταβασις εις αλλο γενος : 315,16.

I trykt udgave: Bind 22 side 326 linje 28

◄ Han gjør atter glimrende fortüne i Slotskirken : sigter til 📌Christiansborg Slotskirke, tegnet af hofarkitekt 👤C.F. Hansen og indviet 1826, beliggende på 📌Slotsholmen over for 📌Højbro Plads (se kort 2, B2). Den er opført i den nyklassicistiske stil præget af dennes elegante sammenknytning af enkle flader og store hvælvinger med stukkatur, pilastre, søjler og balustre; se illustration i 👤Peter Tudvad Kierkegaards København, 📌Kbh. 2004, s. 425. 📌Slotskirken fungerede både som kirke for hoffet og som sognekirke med almindelig adgang til højmesse og aftensang. – I sine erindringer skriver 👤Martensen: »Kirken var altid fuld, som den, Gud være takket, har været det til denne Dag, og blandt Tilhørerne vare baade Mænd og Qvinder, der hørte til de ædleste og meest dannede i Hovedstaden. 👤Mynster og 👤A.S. Ørsted hørte saaledes til mine stadige Tilhørere«, Af mit Levnet bd. 1-3, 📌Kbh. 1882-83; bd. 2, 1883, s. 86.

I trykt udgave: Bind 22 side 326 linje 29

◄ Rygtet om den hegelske Philosophie ... en Mundsmag deraf : sml. den anonyme anmeldelse af Den christelige Dogmatik i Berlingske Tidende, nr. 205, den 30. august 1849: »Prof. 👤Martensens Virksomhed ved 📌Universitetet som dogmatisk Docent har været af den Betydning i det sidste Aarti, at dette Værk modtages med Begjærlighed ikke blot af hans talrige Disciple, af hvilke mange skylde ham deres fornemste theologiske Dannelse, men sikkert ogsaa af mange Ældre og Ikke-Theologer, som ønske at gjøre sig bekjendte med hans System, som, udtalt sporadisk gjennem flere Skrifter og Prædikensamlinger, har vundet mange for sig.« – den hegelske Philosophie: dvs. den spekulative filosofi med henvisning til dens ophav, den ty. filosof 👤Georg Wilhelm Friedrich Hegel (1770-1831), der var privatdocent (ekstraordinær prof.) i 📌Jena 1801-06, prof. i 📌Heidelberg 1816-18 og prof. i 📌Berlin fra 1818 til sin død.

I trykt udgave: Bind 22 side 326 linje 32

◄ Mynster protegerede : nemlig ved som kirkens primas at fremme 👤Martensens udnævnelse til hofprædikant.

I trykt udgave: Bind 22 side 326 linje 35

◄ M. : 👤Martensen.

I trykt udgave: Bind 22 side 326 linje 36

◄ »ikke en ordinair Klædespræst til hver Søndag« : dvs. ikke en alm. sognepræst, kapellan e.l., der i modsætning til fx en doktor i teologi ikke måtte bære et særligt ornat af silke, fløjel o.l. ( 324,32), og som ofte prædikede hver søndag.

I trykt udgave: Bind 22 side 326 linje 36

◄ hver 6te Søndag : If. bekendtgørelserne over prædikanter ved kirkerne i 📌København i Adresseavisen for perioden maj til okt. 1849 prædikede 👤Martensen den 13. maj (nr. 110, den 12. maj), fire uger efter den 10. juni (nr. 133, den 9. juni), ti uger efter den 19. aug. (nr. 193, den 18. aug.) og sidste gang syv uger efter den 7. okt. (nr. 235, den 6. okt.). Som hofprædikant prædikede Martensen normalt i 📌Christiansborg Slotskirke, men på grund af kirkens reparation prædikede han den 19. aug. undtagelsesvis i 📌Vor Frue Kirke og i 📌Frederiksberg Slotskirke (jf. annoncering af reparationen i Adresseavisen, nr. 169, den 21. juli 1849).

I trykt udgave: Bind 22 side 326 linje 38

◄ at der ved Universitetet var et lille NB : sigter formentlig til den kritik, 👤Martensen mødte fra en anden prof. ved 📌Københavns Universitet, nemlig 👤Rasmus Nielsen ( 310,23 og 311,3).

I trykt udgave: Bind 22 side 326 linje 38

◄ Videnskaben : dvs. den spekulative filosofi og teologi, som insisterede på at være en videnskab; således betragtede også 👤Martensen sin dogmatik som en videnskab, jf. hans forord til Den christelige Dogmatik (se næste kommentar).

I trykt udgave: Bind 22 side 327 linje 2

◄ nu udkommer den christelige Dogmatik : 👤H.L. MartensenDen christelige Dogmatik, 📌Kbh. 1849, ktl. 653 (if. boghandlerregning købt hos 👤C.A. Reitzel den 18. juli 1849), blev averteret som udkommet i Adresseavisen, nr. 167, den 19. juli 1849.

I trykt udgave: Bind 22 side 327 linje 2

◄ Det er de Forelæsninger ... »speculativ Dogmatik« : sigter til 👤Martensens »Forelæsninger over Indledning til speculativ Dogmatik«, som han første gang gav på 📌Københavns Universitet i vintersemesteret 1837-38 ( 325,28), jf. forordet, s. I, i Den christelige Dogmatik, hvor Martensen skriver: »Efterat jeg gjentagne Gange har foredraget den christelige Dogmatik ved Landets Høiskole, fremlægger jeg her Grundtrækkene af min dogmatiske Anskuelse.«

I trykt udgave: Bind 22 side 327 linje 3

◄ en Forskjel omtrent ... den samme Bog : sigter til 👤Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus eller Rasmus Berg (1731), 1. akt, 4. scene. Her sidder den ædende og drikkende 👤Peer Degn i 👤Nille og 👤Jeppes køkken og duperer dem med sine latinske brokker. På spørgsmålet om, hvad 'Grammatica' betyder, svarer han: »Det samme som Donat. Naar man binder den ind i Tyrkisk Bind, saa kaldes den Donat; men naar man binder den ind i hvid Pergiment, saa kaldes den Grammatica, og declineres ligesom ala.« Jf. Den Danske Skue-Plads bd. 1-7, 📌Kbh. 1758 el. 1788 [1731-54], ktl. 1566-1567; bd. 5. Bindene er uden årstal og sidetal. Donat var en gennem flere årh. alm. brugt lat. begyndergrammatik, opkaldt efter forfatteren, den rom. sproglærer 👤Ælius Donatus (4. årh.). – Vælskbind: opr. halvbind med ryg og hjørner af lyst, ufarvet fåreskind, som kunne minde om ital. ('vælsk') pergamentbind; ofte alm. brugt om bind med ryg og hjørner af skind.

I trykt udgave: Bind 22 side 327 linje 5

◄ den tidligere Tradition om det Speculative : formentlig den spekulative filosofi i dens oprindelige udformning, især hos 👤Hegel.

I trykt udgave: Bind 22 side 327 linje 8

◄ en ny Opinion ... læse og fatte den : 327,13.

I trykt udgave: Bind 22 side 327 linje 9

◄ Mod Magnus Eirikson ... altfor høit for ham : hentyder formentlig til de negative reaktioner på den kritik af Den christelige Dogmatik, som 👤Magnus Eiríksson ytrede i sin Speculativ Rettroenhed, fremstillet efter Dr. Martensens 'christelige Dogmatik', og Geistlig Retfærdighed, belyst ved en Biskops Deeltagelse i en Generalfiskal-Sag (forkortet Speculativ Rettroenhed). Bogen blev annonceret som udkommet i Adresseavisen den 16. okt. 1849 (nr. 243) og anmeldt i Kjøbenhavnsposten den 25. okt. 1849 (nr. 249, s. 993) og Flyve-Posten den 24. okt. 1849 ( 327,31). Magnus Eiríksson (1806-81) var isl. forfatter, tog den teologiske kandidatgrad ved 📌Københavns Universitet i 1837 og fungerede derefter som privatmanuduktør i 📌København; i sit forfatterskab var han inspireret af SK, som han bl.a. henviser til i det nævnte værk, s. 108, jf. SKs opsats »Foranlediget ved en Anmærkning i Magnus Eiriksons sidste Bog 'speculativ Rettroenhed o:s:v:'« (Pap. X 6 B 128).

I trykt udgave: Bind 22 side 327 linje 11

◄ om den samme Bog ... læse og fatte den : sigter til den anonyme anmeldelse af Den christelige Dogmatik i Berlingske Tidende, nr. 205, den 30. august 1849: »Denne bog egner sig ogsaa ikke blot for Mænd af Faget; men ved sin rene, klare, aandfulde Fremstilling er den tilgængelig for en meget stor Kreds, og den dybe, inderlige Overbeviisning, der paa hvert Blad af Bogen udtaler sig, vil ikke alene kunne fattes af den videnskabelige Sands, men af ethvert ved Læsning eller Tænkning uddannet religiøst Gemyt«.

I trykt udgave: Bind 22 side 327 linje 13

◄ Frøken Frederikke Bremer : 👤Frederika Bremer (1801-1865), sv. forfatter, debuterede i 1828 med bogen Teckningar ur Hvardagslifvet, som blev efterfulgt af en række romaner, hvori hun som den da. forfatter 👤Thomasine Gyllembourg, der skrev under pseudonymet »Forfatteren til 'En Hverdags-Historie'«, skildrede hverdagslivet i den dannede middelklasse. Hendes bøger vandt stor udbredelse både i 📌Europa og USA; fra begyndelsen af 1840'erne blev hun mere og mere optaget af religiøse forhold, og fra 1848 påbegyndte hun en række rejser, som først bragte hende til 📌København, hvor hun opholdt sig fra efteråret 1848 til juni 1849; sine indtryk fra dette ophold samlede hun i Liv i Norden af Frederikke Bremer, Forfatterinde til de svenske Hverdagshistorier, 📌Kbh. 1849, opr. udgivet i artikelform i et sv. blad; den da. oversættelse blev annonceret som udkommet i Adresseavisen, nr. 214, den 12. sept. 1849. – Frøken: titel forbeholdt ugifte døtre af rangerende fædre ( 281,11).

I trykt udgave: Bind 22 side 327 linje 18

◄ hun har, med Forfatterens Samtykke ... antyder, at Martensen er Χstus : sammentrængt gengivelse af Liv i Norden, s. 36f.: »En Sædemand i höieste Betydning er H. 👤Martensen, ung endnu og i sin bedste Kraft, spreder han igjennem sit levende Ord og ved sine philosophiske Skrifter (höit agtede i Sverig som i 📌Danmark), Frö til en ny Udvikling af det religiöse Liv i Kirken og Videnskaben ved en dybere Opfattelse af deres Væsen, ved Troeslivets Forklarelse i Fornuftlivet ved den dybe Fölelses Formæling med den logiske Tanke. I hans Dogmatik, som snart ventes trykt, imödeseer man en fuldkommen gjennemfört Fremstilling af hans Anskuelser. Og hvad man har seet af disse i hans allerede udgivne Skrifter vækker Haab om en Gjenfödelse af det kirkelige Liv i det Store og det Smaa, i Staten og i det enkelte Hjerte. Den usædvanlige Klarhed og Bestemthed, med hvilken denne rigt begavede Tænker kan i Sproget fremstille de dybeste spekulative Læresætninger, det Interessante, det Genialske i hans Fremstillingsmaade gjör ham til en populair Skribent. Og vi vente i hans Dogmatik et Hovedværk, ikke blot for de Lærde. Det er paa Tiden at Theologien gjör sig populair. Saaledes gjorde vor Herre for attenhundrede Aar siden.« – forud gjort sig bekjendt med den christelige Dogmatik: sml. journalen NB12:157, hvor SK omtaler, hvorledes 👤Frederika Bremer under sit ophold i 📌København hver dag var hos Martensen »og læste Dogmatik, som hun fik Udhængs-Arkene af (dette er notorisk)«, s. 240,2f. Se desuden Martensen Af mit Levnet ( 326,29) bd. 2, 1883, s. 134: »Det traf sig saaledes, at den Første, der efterhaanden læste min Dogmatik i de reentrykte Ark, var en Dame, Digterinden Frederike Bremer, Forfatterinde til de svenske 'Hverdagshistorier'. Hun opholdt sig i dette Aar i Kjøbenhavn, kom oftere i mit Huus, samtalede meget med mig om religiøse Gjenstande og længtes efter Dogmatikens Bekjendtskab.«

I trykt udgave: Bind 22 side 327 linje 20

◄ reiser derpaa (...) til Nordamerica : Efter sit ophold i 📌København rejste 👤Frederika Bremer først en tur rundt til de da. øer, derpå i sept. 1849 via 📌London til USA.

I trykt udgave: Bind 22 side 327 linje 25

◄ »Flyve-Posten« ... »den speculative Genius Prof. M« ... sin første Kjerlighed tro : gengivelse af en passage i anmeldelsen af 👤Martensens Den christelige Dogmatik i Flyve-Posten ( 309,10), nr. 174, den 28. juli 1849: »I Princippet har altsaa Martensen fastholdt det Standpunkt, hvorpaa han først støttede sig, da han fremtraadte som akademisk Lærer (...). Det er derfor ikke alene af de theologiske Studerende dette videnskabelige Arbeide vil blive hilset med Glæde, men Glæden vil være ligesaa stor hos alle dem, som tidligere have modtaget deres theologiske Dannelse af Martensen og ere blevne befrugtede af hans Genius, ligesom det ogsaa vil kunne virke til Velsignelse i andre Kredse, hvor den nyere negative Speculation, baaren af Tidsaanden, bevidst eller ubevidst har vundet Indgang og udhulet Troesgrundvolden.« – er blevet sin første Kjerlighed tro: i modsætning til 👤Rasmus Nielsen, om hvem Flyve-Posten den 1. nov. 1849 (nr. 256) i anledning af hans Mag. S. Kierkegaards 'Johannes Climacus' og Dr. H. Martensens 'Christelige Dogmatik.' En undersøgende Anmeldelse ( 310,23) skriver, »at han nu selv offentlig erklærer, at have forladt 'sin første Kjærlighed' [dvs. den spekulative filosofi].«

I trykt udgave: Bind 22 side 327 linje 27

◄ tillige fører den ... som Fl: P. har Subscribenter : sigter til følgende passage i anmeldelsen af 👤M. Eiríksson Speculativ Rettroenhed i Flyve-Posten, nr. 249, den 24. okt. 1849: »Baade som Docent og som Prædikant har M. erhvervet sig et Navn og tildraget sig den almindelige Opmærksomhed, men dette vilde have været ham umuligt, dersom der ikke i Forbindelse med en ualmindelig Begavethed ogsaa boede et christeligt Liv i ham. Saafremt M. var, hvad Eiriksson paastaaer, en Hykler, som vilde 'sætte Folk Blaar i Øinene', da skulde det dog være underligt, om E. var den Eneste, som saae og antog dette, og endnu underligere og urimeligere, at M. fremdeles skulde kunne drage Tilhørere til sig; nei, dette kan kun være begrundet deri, at der virkelig boer et religiøst Liv i ham, boer en Aand i ham, som staaer i Sandhedens og Christi Tjeneste.« Sml. en opsats, hvor SK henviser til samme passage, Pap. X 6 B 129. – Næringsdrivende: 289,14. – Beviis ex consensu gentium: dvs. et bevis, som beror på, at alle folk mener det samme. – Fl: P. har Subscribenter: 309,10.

I trykt udgave: Bind 22 side 327 linje 31

◄ Den berlingske Tidende ... sporer en Overbeviisning.« : løst citat fra den anonyme anmeldelse af Den christelige Dogmatik i Berlingske Tidende ( 327,13). Den Berlingske politiske og Avertissements-Tidende, almindeligvis blot omtalt som Berlingske Tidende, blev grundlagt 1748 og udkom fra jan. 1845 to gange dagligt med især politik, nyheder, anmeldelser, handelsstof, en føljeton og annoncer. Avisen nød indtil 1848 et kgl. privilegium på at bringe politiske nyheder. – Gross. N: Den ty.-da. jødiske købmand og nationaløkonomiske forfatter, 👤Mendel Levin Nathanson (1780-1868), var redaktør for Berlingske Tidende 1838-58 (og igen 1865-66).

I trykt udgave: Bind 22 side 327 linje 35

◄ Borgerclassen : i snæver forstand identisk med de næringsdrivende.

I trykt udgave: Bind 22 side 328 linje 1

◄ indulgerer : tillader, ser igennem fingre med.

I trykt udgave: Bind 22 side 328 linje 5

◄ Hans Høiærværdighed Hr Prof. Hofprædikant og Ridder Martensen : If. rangforordningen ( 281,11) skulle 👤Martensen som doktor i teologi tituleres 'højærværdige og højædle herre' og som hofprædikant 'højærværdige og velbårne herre'. – Ridder: 324,33.

I trykt udgave: Bind 22 side 328 linje 11

◄ de mange Kjøbere : Den christelige Dogmatik udkom i 1025 eksemplarer, jf. forlæggerens protokol over Forhandlinger med Forfattere, Redacteurer &c: 1835-[1858], s. 35 (i arkiv hos 👤C.A. Reitzels Boghandel og Forlag i 📌København). Allerede den 13. nov. 1849, mindre end fire måneder efter udgivelsen, kunne 👤Martensens forlægger, C.A. Reitzel, i Adresseavisen (nr. 267) meddele, at »et nyt Oplag af Dr. Prof. H. Martensens Dogmatik forberedes til Trykning«. Til sammenligning synes der mere end 14 måneder efter udgivelsen af Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift kun at være solgt 161 eksemplarer ( 309,7).

I trykt udgave: Bind 22 side 328 linje 12

◄ forum : lat. torv (hvor bl.a. retshandlinger foregik i det antikke 📌Rom).

I trykt udgave: Bind 22 side 328 linje 19

◄ cfr. Forordet til philosophiske Smuler : jf. forordet til Philosophiske Smuler eller En Smule Philosophi, skrevet under pseudonymet 👤Johannes Climacus og udgivet af SK, 1844, hvor forfatteren betakker sig for at blive forstået, som om han med sit skrift gjorde fordring på at stifte en ny videnskabelig, systematisk og verdenshistorisk epoke, »hvis Symptom er Vrælet, den convulsiviske Vrælen, medens Vrælets Indhold er disse Ord: Æra, Epoche, Æra og Epoche, Epoche og Æra« (SKS 4, 216,23-25).

I trykt udgave: Bind 22 side 326m linje 1

◄ cfr et lille Skrift »Forord« No : jf. Forord / Morskabslæsning for enkelte Stænder efter Tid og Leilighed, skrevet under pseudonymet 👤Nicolaus Notabene, nr. VI, SKS 4, 493-496, hvor forfatteren foregiver at ville udgive et opbyggelsesskrift for dannede, eftersom 👤Mynsters populære samling af Prædikener paa alle Søn- og Hellig-Dage i Aaret (udg. i to bd. 📌Kbh. 1823, jf. ktl. 229-230, 3. oplag, 📌Kbh. 1837) »trods al sin Fortrinlighed ikke længer tilfredsstiller – de Dannede«, s. 493,24.

I trykt udgave: Bind 22 side 326m linje 3

◄ cfr Maanedsskrift for Literatur : jf. 👤F.C. Sibbern »Om den Maade, hvorpaa Contradictionsprincipet behandles i den hegelske Skole, med Mere, som henhører til de logiske Grundbetragtninger« i Maanedsskrift for Litteratur bd. 19, 📌Kbh. 1838, s. 424-460.

I trykt udgave: Bind 22 side 326m linje 4

◄ hvor Biskop Mynster ... i sin Tid skulde entlediges : sigter til, at 👤Martensen flere steder i Den christelige Dogmatik, nemlig i fodnoterne på s. 3, s. 29, s. 263 og s. 309, henviser til Mynsters Om Begrebet af den christelige Dogmatik, 📌Kbh. 1831 (genoptrykt i 👤J.P. Mynster Blandede Skrivter bd. 1-6, 📌Kbh. 1852-57; bd. 1, s. 37-80, jf. ktl. 358-363, som rummer bd. 1-3, 1852-53). – entlediges: afskediges. Sml. journalen NB12:16, hvor det med reference til bl.a. Martensens kritik af Mynster i 1839 ( 326,13) hedder, at »det var Mynster 'Systemet' engang i sin Tid skulde styrte«, s. 154,12.

I trykt udgave: Bind 22 side 327m linje 1

◄ quod felix faustumque sit : lat. 'gid det må være til held og lykke!' (indledningsformular, der blev benyttet i det akademiske borgerbrev, som blev udstedt til studerende ved deres immatrikulation på 📌Københavns Universitet, jf. fx SKs eget, B&A bd. 1, s. 7).

I trykt udgave: Bind 22 side 327m linje 4

◄ absit risus atque scurrilitas : lat. 'nu ingen latter og utidig munterhed!'

I trykt udgave: Bind 22 side 327m linje 5

◄ hans Skyld blev vitterlig : måske en hentydning til udtrykket 'vitterlig synd', dvs. en synd, man er sig bevidst at begå.

I trykt udgave: Bind 22 side 328 linje 26

◄ hjemfalden til borgerlig Straf : dvs. prisgivet straf if. den borgerlige (modsat den militære) straffelov, nemlig 6. bog (»Om Misgierninger«) i Chr. V's Danske Lov (1683).

I trykt udgave: Bind 22 side 328 linje 26

◄ hvis hans Skyld blev aabenbar : hvilket ville sige, at han blev grebet på fersk gerning, jf. artiklen »Aabenbar Misgierning« i 👤G.L. Baden Dansk-Juridisk Ordbog bd. 1-2, 📌Kbh. 1822; bd. 1, s. 1f.

I trykt udgave: Bind 22 side 328 linje 28

◄ i den første Journal ... de occultis non judicat ecclesia : sigter til journalen JJ, en indbundet bog i oktavformat, som SK benyttede 1842-46 (SKS 18, 143-313, jf. tekstredegørelsen, SKS K18, 205). Heri har han under den nævnte titel udkastet en fortælling om en person, der tynges af en skjult skyld, jf. JJ:317-317b, 332, 339-339e, 341, 417-417a og 431 (SKS 18, 239, 246, 250, 252, 279 og 283f.). – de occultis non judicat ecclesia: lat. 'kirken dømmer ikke om det skjulte' (dvs. om de skjulte synder); en berømt læresætning i den kanoniske retspraksis, der går tilbage til pave 👤Innocens III, som o. 1213 i et dekret (optaget som kap. 33 i Decretalium Gregorii IX, bog 5, 3. titel) i anledning af en sag om simoni henviser til kirken, »quæ non iudicat de occultis«. Jf. Corpus juris canonici Gregorii XIII Pontif. Max. auctoritate post emendationem absolutam editum, udg. af 👤J.H. Boehmer, bd. 1-2, 📌Halle 1747; bd. 2 (med deltitlen Decretales iussu Gregorii IX. Collectas cum libro sexto Clementinis et extravagantibus tum Joannis XXII tum communibus continens), sp. 726.

I trykt udgave: Bind 22 side 328 linje 31

◄ Χstheden : 276,26.

I trykt udgave: Bind 22 side 329 linje 5

◄ Detaschement : egl. detachement, dvs. mindre hærafdeling adskilt fra hovedstyrken og med særlig opgave.

I trykt udgave: Bind 22 side 329 linje 22

◄ stille (...) frem : stiller til skue, fremstiller.

I trykt udgave: Bind 22 side 329 linje 23

◄ Strømmen : egl. farvand med stærk strøm; dér, hvor faren er.

I trykt udgave: Bind 22 side 329 linje 27

◄ pathetiske : følelsesfulde, højstemte; alvorlige.

I trykt udgave: Bind 22 side 329 linje 29

◄ saa kommer (...) Klosteret igjen : sådan som det kendtes før reformationen.

I trykt udgave: Bind 22 side 329 linje 30

◄ Sandheds-Vidner : 290,33.

I trykt udgave: Bind 22 side 329 linje 30

◄ Pathos : lidenskab.

I trykt udgave: Bind 22 side 329 linje 33

◄ Vittighedens: åndrighed, livlighed.

I trykt udgave: Bind 22 side 329 linje 34

◄ Maieutiker : 310,35.

I trykt udgave: Bind 22 side 331 linje 7

◄ Forholdet dette ... det unge Msk. staaer høiere end denne Ældre : sigter til forholdet ml. det unge Menneske og henholdsvis 👤Constantin Constantius i Gjentagelsen og Constantin Constantius, 👤Victor Eremita, Modehandleren samt 👤Johannes Forføreren i »In vino veritas« i Stadier paa Livets Vei.

I trykt udgave: Bind 22 side 331 linje 20

◄ efter i 7 Aar at have næsten overanstrenget mig : dvs. siden 1842, da SK skrev på manuskriptet til Enten – Eller og således påbegyndte sit egentlige forfatterskab.

I trykt udgave: Bind 22 side 331 linje 24

◄ en ny Art af Byrde, Hensyn til Udkommet : sigter formentlig til, at SK ikke længere kunne tære på en solid formue, da han havde brugt størstedelen af arven efter sin far, og ikke fandt sine indtægter fra forfatterskabet tilstrækkelige. Jf. 👤F. Brandt og 👤E. Thorkelin Søren Kierkegaard og pengene, 2. udg., 📌Kbh. 1993 [1935], s. 65-100.

I trykt udgave: Bind 22 side 331 linje 26

◄ Mynster : 276,33.

I trykt udgave: Bind 22 side 331 linje 31

◄ Mynsters Prædiken : SK hørte if. eget senere udsagn altid 👤Mynster, når denne prædikede i 📌København, jf. journalen NB28, Pap. XI 1 A 1, s. 6. Desuden ejede han flere prædikensamlinger af Mynster: Prædikener bd. 1, 3. opl., 📌Kbh. 1826 [1810], bd. 2, 2. opl., 📌Kbh. 1832 [1815], ktl. 228; Prædikener paa alle Søn- og Hellig-Dage i Aaret bd. 1-2, 3. opl., Kbh. 1837 [1823], ktl. 229-230; Prædikener holdte i Kirkeaaret 1846-47, Kbh. 1847, ktl. 231; og Prædikener holdte i Aaret 1848, Kbh. 1849, ktl. 232.

I trykt udgave: Bind 22 side 331 linje 35

◄ Ingen kan tage, hvad ham ikke blev givet : hentydning til ►Joh 3,27, hvor 👤Johannes Døber siger: »et Menneske kan slet intet tage, uden det bliver givet ham af Himmelen« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 22 side 331 linje 40

◄ Χstheden : 276,26.

I trykt udgave: Bind 22 side 332 linje 1

◄ hele den sidste Produktivitet : sigter især til manuskriptet til Indøvelse i Christendom ( 332,15).

I trykt udgave: Bind 22 side 332 linje 7

◄ at henflye til Naaden : hentyder til præstens ord til de skriftesøgende under skriftemålet ( 318,15): »Efterdi I af Hiertet angrer og fortryder eders Synder og i en stadig Tro henflyer til GUds Barmhiertighed i Christo JEsu, lover derhos ved GUds Naade at beflitte eder paa et bedre og skikkeligere Liv herefter, da paa GUds og mit Embedes Vegne, efter den Magt og Myndighed GUd selv har givet mig her oven fra til at forlade Synderne paa Jorden, tilsiger jeg eder alle eders Synders Forladelse i Navn GUd Faders, Søns og Hellig Aands, Amen!«, Dannemarks og Norges Kirke-Ritual ( 276,8), kap. 4, art. 1, s. 146f.

I trykt udgave: Bind 22 side 332 linje 12

◄ Anti-Climacus siger i Moralen ... til den Forbarmende : sammentrængt gengivelse af »Moralen« til »'Kommer hid alle I som arbeide og ere besværede, jeg vil give Eder hvile.' Til Opvækkelse og Inderliggjørelse«, der blev udg. som nr. I i Indøvelse i Christendom, skrevet af 👤Anti-Climacus ( 309,27) og udg. af SK, nr. I-III, 📌Kbh. 1850, s. 1-77; s. 75-77 (SV2 12, 13-89; 87-89). – »Kommer hid ... besværede«: citat fra ►Matt 11,28 (NT-1819), hvor Jesus siger: »Kommer hid til mig Alle, som arbeide og ere besværede! og jeg vil give Eder Hvile.«

I trykt udgave: Bind 22 side 332 linje 15

◄ Anti-Cl. siger: saa ingen Hidsighed, der forrasker sig : gengivelse af »Moralen« til »'Kommer hid alle I som arbeide og ere besværede, jeg vil give Eder hvile.' Til Opvækkelse og Inderliggjørelse«, hvor 👤Anti-Climacus skriver: »Menneskelig Hidsighed og Ustyrlighed hjælper naturligviis til Intet«, Indøvelse i Christendom, s. 74 (SV2 12, 86).

I trykt udgave: Bind 22 side 332 linje 26

◄ en Poeniterende : en, der angrer el. gør bod.

I trykt udgave: Bind 22 side 332m linje 13

◄ decoreret med Ære og Stjerner og Baand indbunden i Fløiel med Guldsnit : Her kan fx være tænkt på 👤J.P. Mynster ( 276,33), der var dekorereret med ordenstegnene for Storkors af Dannebrog – som for gejstlige riddere af denne orden var et guldkors i et bånd om halsen og et storkors forsynet med sølvstråler, der dannede en stjerne, fæstnet på venstre bryst – og som biskop måtte bære præstehat og -kjole af fløjl ( 324,32).

I trykt udgave: Bind 22 side 333 linje 4

◄ opløfte : ophøje, hæve.

I trykt udgave: Bind 22 side 333 linje 7

◄ slaae sig (...) til : føje sig til.

I trykt udgave: Bind 22 side 333 linje 18

◄ blevet Barn: forblevet.

I trykt udgave: Bind 22 side 334 linje 1

◄ Middelalderen : sigter til tiden før reformation (i 📌Danmark indført 1536).

I trykt udgave: Bind 22 side 334 linje 5

◄ Frygt og Bæven : 292,16.

I trykt udgave: Bind 22 side 334 linje 20

◄ Lapseri : uopdragen, flabet adfærd.

I trykt udgave: Bind 22 side 334 linje 24

◄ jeg udsatte mig for Corsarens Angreb : ved selv at anmode om 'at komme i Corsaren' ( 309,8).

I trykt udgave: Bind 22 side 334 linje 29

◄ simplement : fr. simpelt.

I trykt udgave: Bind 22 side 334 linje 30

◄ Contra-Kugle : kontra- el. modvægt (noget, der modvirker el. ophæver effekten af noget andet).

I trykt udgave: Bind 22 side 334 linje 35

◄ bitte, bitte : ty. vær så venlig, må jeg ikke nok.

I trykt udgave: Bind 22 side 335 linje 10

◄ indbundne i Silke med Fløiels Ryg eller Mave : 324,32 og 333,4.

I trykt udgave: Bind 22 side 333m linje 1

◄ fortjenstligt : fortjenstfuldt.

I trykt udgave: Bind 22 side 335m linje 4

◄ det er kun en liden Stund : allusion til ►Joh 16,16, hvor Jesus siger til sine disciple: »Om en liden Stund skulle I ikke see mig; og atter om en liden Stund skulle I see mig; thi jeg gaaer hen til Faderen« (NT-1819). Jf. også ►Hebr 10,37: »Thi der er endnu kun en liden Stund, indtil den kommer, der skal komme, og han skal ikke tøve« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 22 side 335 linje 19

◄ Luther om det store Fiskedræt ... Arbeide og Møie : gengivelse af 👤Luthers prædiken over evangeliet på 5. søndag efter trinitatis, ►Luk 5,1-11 (Peters fiskefangst), i En christelig Postille ( 276,17) bd. 1, s. 419-429; s. 420. Her skriver Luther med henvisning til, hvordan de senere apostle, 👤Simon Peter og Zebedæus' sønner 👤Jakob og 👤Johannes, efter forgæves at have fisket en hel nat på Jesu bud kaster deres garn ud og får en mægtig fangst: »Især viser Han med dette Exempel, hvorledes det staaer til hos dem, som Han skal give og hjælpe, samt paa hvad Maade Han plejer at komme til Hjælp. Det maa nemlig staae til, som hos disse Fiskere. Man maa have arbejdet den hele Nat, men alt Arbejd maa være forloren, al Møje spildt, alle Menneskers Raad og Bistand maa slaae fejl. Den Erfaring gjør Christenheden dagligdags, idet den maa gaae gjennem mangehaande Trængsel, Elendighed og Nød. Thi det gaaer ikke af uden Anfægtning, Møje og Arbejd.«

I trykt udgave: Bind 22 side 335 linje 25

◄ Feuerbach og hvad dertil hører : Den ty. filosof 👤Ludwig Feuerbach (1804-72) hævdede i sit filosofiske hovedværk Das Wesen des Christenthums fra 1841 (jf. ktl. 488, der er en 2. udg., 📌Leipzig 1843), at kristendommens væsen var antropologisk, idet Gud var en projektion af menneskenes idealiserede forestilling om deres egne slægtsbestemte væsenstræk. SK havde i sit bibliotek Das Wesen des Christenthums, 2. udvidede opl., Leipzig 1843, ktl. 488, hvortil der henvises i de følgende kommentarer. I forordet henviser Feuerbach til »Strauß und Bruno Bauer, in Gemeinschaft mit welchen ich stets genannt werde« (s. XIX), dvs. den ty. teolog og filosof 👤David Friedrich Strauß (1808-74) og den ty. teolog 👤Bruno Bauer (1809-82), der begge forstod kristendommen mytologisk.

I trykt udgave: Bind 22 side 335 linje 32

◄ see nærmere til : se nærmere (mere opmærksomt) efter!

I trykt udgave: Bind 22 side 335 linje 34

◄ den bestaaende Χsthed : 276,26.

I trykt udgave: Bind 22 side 336 linje 2

◄ denne Forsikkrings-Respekt : denne (blot retoriske) forsikring om éns respekt (for kristendommen).

I trykt udgave: Bind 22 side 336 linje 3

◄ Nu siger Feuerbach ... at I ikke ere Christne : konstrueret citat på baggrund af 👤Feuerbachs forord til Das Wesen des Christenthums ( 336,11 og 336,15).

I trykt udgave: Bind 22 side 336 linje 4

◄ tager : indtager.

I trykt udgave: Bind 22 side 336 linje 8

◄ andrager : pådrager sig.

I trykt udgave: Bind 22 side 336 linje 9

◄ den bestaaende Χsthed siger, at Feuerbach angriber Χstd : sigter til de teologiske reaktioner på udgivelsen af 👤Feuerbachs Das Wesen des Christenthums.

I trykt udgave: Bind 22 side 336 linje 10

◄ han angriber de Χstne ved at vise, at deres Liv ikke svarer til Χstds Lære : sigter til forordet til Das Wesen des Christenthums, hvor 👤Feuerbach kritiserer sin samtids kristne for hykleri, idet de ikke lever op til kristendommens fordringer, sådan som de tidligste kristne bestræbte sig på. Se især s. III, hvor han skriver, at »auch das Christenthum seine classischen Zeiten gehabt habe, und nur das Wahre, das Große, das Classische würdig sei, gedacht zu werden, das Unwahre, Kleinliche, Unclassische aber vor das Forum der Satyre oder Komik gehöre, daß ich daher um das Christenthum als ein denkwürdiges Object fixiren zu können, von dem dissoluten, charakterlosen, comfortabeln, belletristischen, coquetten, epikureischen Christenthum der modernen Welt abstrahirt, mich zurückversetzt habe in Zeiten, wo die Braut Christi noch eine keusche, unbefleckte Jungfrau war, wo sie noch nicht in die Dornenkrone ihres himmlischen Bräutigams die Rosen und Myrten der heidnischen 👤Venus einflocht, wo sie zwar arm war an irdischen Schätzen, aber überreich und überglücklich im Genusse der Geheimnisse einer übernatürlichen Liebe.«

I trykt udgave: Bind 22 side 336 linje 11

◄ malitieus : maliciøs.

I trykt udgave: Bind 22 side 336 linje 13

◄ Χstheden har paa en lumsk Maade forraadt Χstd. ved uden i Sandhed at ville være Χstne at ville have Skin deraf : formentlig en reminiscens af 👤Feuerbachs forord til Das Wesen des Christenthums, s. V: »Sittlich, ja autorisirt und honorirt ist die heuchlerische Verneinung des Christenthums, welche sich den Schein der Bejahung desselben gibt«. Og s. XVI: »Was keine Existenz mehr im Glauben hat – der Glaube der modernen Welt ist nur ein scheinbarer Glaube, ein Glaube, der nicht glaubt, was er zu glauben sich einbildet, nur ein unentschiedner, schwachsinniger Unglaube, wie dieß von mir und Andern hinlänglich bewiesen worden – das soll doch noch in der Meinung gelten, was nicht mehr in sich selbst, in Wahrheit heilig ist, doch wenigstens noch heilig scheinen.«

I trykt udgave: Bind 22 side 336 linje 15

◄ Falsation : (skrift)forfalskning.

I trykt udgave: Bind 22 side 336 linje 25

◄ Joh. Climacus : den pseudonyme forfatter af Philosophiske Smuler og Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, 👤Johannes Climacus ( 309,27).

I trykt udgave: Bind 22 side 336 linje 27

◄ yderligt : overordentligt, ekstremt.

I trykt udgave: Bind 22 side 336 linje 28

◄ denne Bog : nemlig Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift ( 309,3).

I trykt udgave: Bind 22 side 336 linje 29

◄ alternerende : vekslende, skiftende.

I trykt udgave: Bind 22 side 337 linje 2

◄ befaler mig Gud i Vold : underkaster mig Guds vilje.

I trykt udgave: Bind 22 side 337 linje 18

◄ efter fattig (...) Leilighed : efter fattig evne, i al beskedenhed.

I trykt udgave: Bind 22 side 337 linje 19

◄ »Joh. Climacus« : Her kan SK foruden de nævnte bøger ( 336,29) sigte til sit ufærdige manuskript »👤Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est«, trykt som Pap. IV B 1-17.

I trykt udgave: Bind 22 side 337 linje 27

◄ da jeg skrev den : hvilket, hvis der sigtes til Philosophiske Smuler, formentlig skete fra slutningen af feb. til maj 1844 (jf. tekstredegørelsen, SKS K4, 184), el., hvis der sigtes til Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, formentlig skete fra engang i foråret 1845 til hen mod slutningen af samme år. Hvis der i stedet sigtes til »Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est«, skete det o. 1842-43.

I trykt udgave: Bind 22 side 337 linje 27

◄ hiin evige Jøde i Sagnet: el. 👤Ahasverus, kendt fra flere sagn, der blev nedfældet i krøniker i 📌Sydeuropa og 📌England i begyndelsen af det 13. årh., og som har levet videre i folkebøgerne, jf. fx 👤J. Görres Die teutschen Volksbücher, 📌Heidelberg 1807, ktl. 1440, s. 200-203. If. et af sagnene, der muligvis går tilbage til 📌Armenien, skulle 'den evige jøde' have været dørvogter hos 👤Pontius Pilatus og foragteligt have slået Jesus i ryggen med en knytnæve, da denne blev slæbt ud fra borgen. Han skulle desuden have råbt til Jesus: Gå noget hurtigere! hvorpå Jesus skulle have vendt sig om og sagt: Jeg går, men du skal vente, indtil jeg kommer igen. If. andre sagn skulle 'den evige jøde' have nægtet Jesus at hvile sig på dørtærsklen til sit hus, da Jesus slæbte sit kors ud til 📌Golgata. Nyere sagn vil vide, at han var skomager i 📌Jerusalem, deraf betegnelsen Jerusalems Skomager. Som straf for, hvad 'den evige jøde' havde gjort mod Jesus, skulle han til evig tid vandre fredløs og fortvivlet omkring på jorden.

I trykt udgave: Bind 22 side 337 linje 32

◄ et ab hoste consilium : lat. 'endog af fjenden (kan man få) et råd'. Allusion til 👤Ovid Metamorphoses (Forvandlinger), 4. sang, v. 428: »fas est et ab hoste doceri [lat. 'man må også gerne lade sig belære af sin fjende']«, jf. P. Ovidii Nasonis quae supersunt, udg. af 👤A. Richter, bd. 1-3, stereotypudg., 📌Leipzig 1828, ktl. 1265; bd. 2, s. 87.

I trykt udgave: Bind 22 side 336m linje 3