Kierkegaard, Søren Journalen NB13 : 1849

82 X2A120 Jeg seer ►Landets 1000 Geistlige, dets respective theol. Candidater, jeg seer, at der mellem dem er en Forskiel, saa Nogle ansee Det for Χstd ell. Orthodoxie Andre det; men naar det gaaer løs paa at faae et ►Levebrød, at avancere og faae et bedre Levebrød, naar det gaaer løs paa at skulle udsætte sig for Farer, virkelig at give Afkald paa jordiske Fordele: saa seer jeg at det er ►eens Bier med dem alle, saa følge de Alle den samme jordiske Klogskab.

Det vil sige, er Christendommen til, er den til som Lære, ikke som Exi83stents-Meddelelse, man strider om den som var det om ►👤Plato, om hvorledes det Sted var at forstaae og det Sted.

Selv forvisser jeg mig ofte nok om, at det for Kiød og Blod er gysende at læse, hvilke Fordringer der i det N.T. gjøres til et Menneske for at være Christen. Uden i fjerneste Maade at rose mig af at være nogen overordentlig Christen, ak neppe er jeg en Christen, gjør jeg dog lidt – og ►jeg ansees for en latterlig Overdrivelse.

307 Saaledes lever jeg midt i ►Christenheden Dag for Dag; intetsteds har jeg det mindste ►Tilhold; derimod er det hele den verdslige Geistlighed yderst magtpaaliggende, at det bliver Dommen, at jeg er gal.