Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB13

Sandsebedraget med at Alle ere Χstne er bragt paa sit Høieste – nu vel, saa kan der jo ikke være Tale om at indføre Χstd – saa maa der examineres i Χstd, ved at opstille Χstd. maa der prøves, hvad dette dog vil sige med at alle ere Χstne. Her ligger en Analogie til den socratiske Spørgen. Som han begyndte med Sophisterne, der sagde sig at være Χstne og nu spurgte dem læns, saaledes begyndes her med de Vedkommendes Udsagn om at være Χsten. Og som han var den Uvidende, saa maa den Examinerende her være En, der siger sig selv ikke at være Christen. Og som Frugten af den socratiske Spørgen var en intensivere Bestemmelse af Viden, saaledes er her Frugten en intensivere Bestemmelse af det at være Christen.