Uddrag fra Journalen NB13

Prof. M. vendte hjem ... Sensation ved dette Nye : Under en udlandsrejse i 1834-36, hvorunder han bl.a. havde opholdt sig i 📌Berlin, 📌Heidelberg og 📌München, havde 👤Martensen stiftet bekendtskab med den ty. filosof 👤G.W.F. Hegels spekulative filosofi; denne præsenterede han kort efter på 📌Københavns Universitet, først i sin licentiatafhandling om den menneskelige selvbevidstheds autonomie, som han forsvarede den 12. juli 1837 ( 325,35), dernæst i vintersemesteret 1837-38, da han som privatdocent gav en række »Forelæsninger over Indledning til speculativ Dogmatik«, som vakte stor opmærksomhed (se SKs excerpter fra de første ti forelæsninger i notesbog 4:3-12, SKS 19, 125-143). I de følgende to semestre, sommeren 1838 og vinteren 1838-39, forelæste han som nyudnævnt lektor over den spekulative dogmatik for ikke færre end 200-230 tilhørere, jf. Kjøbenhavns Universitets Aarbog for 1838, udg. af 👤H.P. Selmer, 📌Kbh. u.å, s. 83.

I trykt udgave: Bind 22 side 325 linje 28