◄ pludselig buser Martensen ud ... mit Hele er Ingenting : sigter til forordet til Den christelige Dogmatik, 📌Kbh. 1849, ktl. 653 (averteret som udkommet i Adresseavisen, nr. 167, den 19. juli 1849), hvor Martensen – med oplagt reference til SK, som dog ikke nævnes ved navn – skriver, at »de, som ikke føle Drift til sammenhængende Tænkning, men kunne tilfredsstille sig selv ved at tænke i Strøtanker og Aphorismer, Indfald og Glimt, kunne ogsaa være i deres Ret, naar de for deres eget Vedkommende betragte sammenhængende Erkjendelse som ufornøden. Men naar det i den senere Tid begynder at udpræges til et Slags Dogma, at den Troende aldeles ikke kan have nogen Interesse for at søge en sammenhængende Erkjendelse af Det, som er ham det Høieste; at den Troende ikke kan ville indlade sig paa nogen Speculation over de christelige Sandheder, fordi al Speculation kun er kosmisk, det vil sige: verdslig og hedensk; at den Troende maa betragte Begrebet om Troesvidenskab som en Selvmodsigelse, der ophæver den ægte Christendom o. s. v.: da tilstaaer jeg, at saadanne Sætninger, selv naar jeg har hørt eller seet dem fremsatte med det Aandriges Paradoxie, for mig have havt saa lidet Overbevisende, at jeg deri kun kan see en stor Misforstaaelse og en ny, eller rettere sagt, en gammel Misviisning«, s. III. – Martensen: 👤Hans Lassen Martensen (1808-84), cand.theol. 1832, manuduktør for SK i 1834, lic.theol. i 1837; fra 1838 lektor i teologi ved 📌Københavns Universitet, hvor han 1840 blev udnævnt til ekstraordinær prof., ligesom han samme år blev udnævnt til æresdoktor i teologi ved universitetet i 📌Kiel; 16. maj 1845 udnævnt til hofprædikant.
I trykt udgave: Bind 22 side 304 linje 28