Kierkegaard, Søren Journalen NB11 : 1849

94X1A392►Alt hvad der ikke er af Tro er Synd, siger 👤Paulus. ►Synd mod den Hellig-Aand bliver saaledes i en vis Forstand med Forsæt at handle mod sin Overbeviisning.

Forøvrigt er det mærkeligt nok, at naar alt hvad der ikke er af Tro er Synd, saa skulde man synes, at Alt hvad der [er] af Tro (subjektiv Overbeviisning) ikke er Synd. Forsaavidt blev dog i een Forstand ►Synd socratisk Uvidenhed – dersom nemlig En kan have en saa vildfarende Overbeviisning at ⓘ hanshans] , først skrevet den maa tilregnes ham Handling objektivt bliver Synd. Men forresten lægger 👤Paulus (netop modsat 👤Socrates) Accenten paa Bevidstheden. ►Synd er ikke Uvidenhed men er at ⓘ gjøregjøre] , først skrevet handl hvad der ikke er af Tro.

Her vilde Stridspunktet blive mell. 👤Paulus og 👤Socrates, at 👤Socrates vil sige det er umuligt, at En virkelig kan have forstaaet, fattet, indseet det Gode og saa gjør det Onde; thi Beviset for, at man virkelig har fattet det Gode er jo just, at ⓘ ForstaaelsenForstaaelsen] , først skrevet man øver den Magt over En, at man gjør det, ell. viser jo det, at man ikke gjør det, at man ikke har forstaaet det. Dette er den rene Intelectualitet, ud 95 af hvilken 👤Socrates ikke kommer; han faaer ikke ►Spatiet for Villien, ell. Spatiet, indenfor hvilket Villien kan røre sig.