Kierkegaard, Søren Journalen NB11 : 1849

NB11:80

#

Det er det veemodige ved at forkynde det Christelige. Man maa først være streng mod sig selv. Herre Gud, man er jo ogsaa selv Kjød og Blod, vilde gjerne nyde; men christeligt er Livets Bestemmelse at lide. Og naar man saa har været streng og er streng mod sig selv, saa skal man igjen være forhadt næsten forbandet af Msk. være dem en Plage; thi de ville naturligviis ikke gjerne høre Talen om det at lide.

Det var dog en Trøst, om man ved selv at lide, fik Lov til at være mild mod Andre: ak, men det er ikke Χstd.

O, 👤Mynster, 👤Mynster hvor fik Du Lov til at forvandle Χstd. til en saadan næsten blødagtig Mildhed!