Kierkegaard, Søren Journalen NB11 : 1849

X1A375 At det er umuligt for en sand Χsten at blive noget Stort i Verden.

Eet er det jo at En ved Fødselen er fE Prinds, Greve, Millionair o. D: – et Andet at blive noget Stort. Det Første lader sig vel forene med det at være Χsten; thi egl. er 46 han det Store – og han 77 bliver Χsten. Men naar man ikke er fra Fødselen det Store – og derimod er Χsten: saa er det umuligt at blive noget Stort. For at blive noget Stort i Verden, maa man hænge sammen paa mangfoldig Maade med Verdsligheden, og det vil det, at man er Χsten forhindre En i.

►Saaledes fandt min Fader al Opbyggelse i 👤Mynster – men ►min Fader var en ubetydelig Borgermand, en af ►de Stille i Folket, ►levende ukjendt. Men ►👤Mynster som er blevet noget Stort – hvor ofte har han ⓘ maattetmaattet] , < maatte gjøre et uchristeligt Sving for at blive det. Naar man skal ►leve bemærket og saa være Χsten, og der er Spørgsmaal om at blive: saa ⓘ bliverbliver] , ændret fra bliver man ved at være Χsten intet mindre end det Store i Verden.

78Det er ⓘ derforderfor] , først skrevet derfor en Sviig ►i Prædikeforedraget dette: stundom bliver den Χstne noget Stort i Verden, nyder Ære og Anseelse, stundom forfølges han. Lutter Løgn, fordi man ikke vil ud med Sproget, der forpligter En selv.

Nei, begynder Du med at være Intet (saa Du altsaa ikke er det Store forud, som Noget, Du ikke ved egen Stræben har naaet) og Du saa er Χsten – saa er det umuligt at blive noget Stort i Verden.

Præsterne beraabe sig derfor ogsaa altid paa det gl. Testamente – som var det det N. T., og som var ikke Χsti eget Liv, Apostlenes, samt alle hans og deres Liv lige stik imod. Men Præsterne kluddre. 79 Fra det N.T. tage ⓘ dede] , først skrevet det en Art Mildhed, fra det gl. en anden og det Hele bliver lutter Mildhed – og Sludder.