Kierkegaard, Søren Journalen NB11 : 1849

X1A36642At »bedrage« er en uendelig Virtuositet i at bedrage. Man troer nu bestemt at ⓘ videvide] SKS, vi Beskeed om Bedraget, og nu skal man da næste Gang ganske bestemt gribe Bedrageren – man tager sig ikke iagt for, at næste Gang er hans Bedrag et Nyt. Han er det ⓘ OmvendteOmvendte] , < omvendte af ►den dumme 👤Gottlieb, stundom er det som var det den dumme 👤Gottlieb der skulde fange ham. Den dumme 68 👤Gottlieb ⓘ gjørgjør] , først skrevet s pligtskyldigst, troskyldigt og lydigt, næste Gang Det, som man forrige Gang sagde til ham at han skulde gjøre. Mskene ere saa i Forhold til Bedrageren som den dumme 👤Gottlieb de mene at han nu næste Gang vil gjøre det Samme – og de blive bedragne.

Dette er i Ideen seet ►Maieutik, som netop tjener til at udvikle den Anden.