Kierkegaard, Søren Journalen NB11 : 1849

24X1A32122At Verden ikke forstaaer sig paa det Gode, kan man egl. ikke sige; just ►Verdens-Msker have oftest en meget udviklet Iagttagelse for hvad der virkelig er Ædelmod, Uegennyttighed o: s: v:. Saasnart de da bemærke et Msk, hos hvem de maae tilstaae, at denne Stræben er, saa anspænder Misundelsen al deres ⓘ IagttagelseIagttagelse] , først skrevet Iagtel, for at bedømme ham saa strengt som muligt, ja de søge at ►lægge ham al mulig Modstand, at han maatte snuble og blive egennyttig o: s: v: –; thi sige ⓘ dede] , først skrevet de: hvorfor skal han være bedre end vi. De hade saaledes egl. ikke det Gode, men misundeligen ville de ikke at Nogen maa være det, ⓘ de selv ikke erede selv ikke ere] SKS, de selv ikke ere det; [da] de selv ikke ere det EP, de selv ikke ere Pap..

Dette er omtrent ►👤Scribes Sindstilstand: han hader ikke det Gode, tvertimod, han formeentligen holder det ⓘ høit ihøit i] SKS, holdt Ære, endog med et vist abstrakt Sværmerie, men han vil, at Ingen maa være god, Sligt vil hans Misundelse ikke, da han ikke selv er i det Gode.

Naar Englene bemærke et Msk, der dog ærligen vil det Gode om end i Svaghed, da ile de til for 25 at hjælpe ham frem ad. Gud hjælpe det Msk, om hvem Verden opdager, at han virkelig vil det ⓘ Gode, ell. dog stræber.Gode, ell.eller dog stræber.] , < Gode.