Kierkegaard, Søren Journalen NB11 : 1849-06-29

261 X1A531 ^[a] ►Pseydonymernes Betydning.

Al Sandheds Meddelelse er blevet abstrakt: Publikum blevet Instantsen; Bladene kalde sig Redaktionen; ►Professoren kalder sig Speculationen; ►Præsten er Betragtning: intet intet Msk vover at sige »jeg.«

Men da nu al Sandheds Meddelelses første Betingelse ubetinget er Personlighed, da »Sandhed« umulig kan være tjent med Bugtalerie: saa gjaldt det om at bringe Personligheden op igjen.

Under de Forhold saa strax at begynde med sit eget Jeg, da Verden var saa forvænt med aldrig at høre et ⓘ Jeg,Jeg,] , < Jeg: det var umuligt. Saa blev det min 262 Opgave at digte Forfatter-Personligheder og lade dem træde ind ⓘ midtmidt] SKS, mit i Livets Virkelighed, for dog at vænne Menneskene lidt til at føre denne Tale i første Person.

Min Gjerning er saaledes dog ►vistnok kun en Forløbers, indtil han kommer der i strengeste Forstand siger: jeg.

Men Omsvinget fra denne umenneskelige Abstracthed til Personligheden: det er min Opgave.