Kierkegaard, Søren Journalen NB11 : 1849-06-29

258X1A528 ^[a] Det var en Anmærkning til ►det Sted: at det at forsvare Χstd i Χstheden er en 👤Judas No 2.

ⓘ Anm.Anm.Anmærkning] , < Anm:Anmærkning Forholdet er forøvrigt, naar man seer nøiere til, mere vanvittigt, end det ved første Øiekast synes. Scenen er i Χstheden, hvor jo Alle ere Christne. Der »forsvarer« man Christendommen – lige over for hvem? Ja, naturligviis lige over for – Χstne; thi det er jo i Chri135stenheden, hvor Alle ere Χstne. Men hvor i al Verden falder man saa paa at »forsvare« Χstd., naar De, lige over for hvem det skal gjøres, ere – Χstne? »Ja, men de ere ikke rigtige Χstne« – og i den Grad ikke rigtige Χstne, at man endog maa »forsvare« Χstd. lige over for dem. Hvilken Satire over hvad der ved Ordenes ⓘ SammensætningSammensætning] , først skrevet Sammenhæn allerede er satirisk nok: »den christne – Verden«! Vi ere ⓘ AlleAlle] , < alle Χstne, vi leve i »den christne Verden«, hvor Alle ere Χstne, hvor Χstd. »forsvares« lige over for – »Χstne«, lige over for »Χstne«, som dog ikke ere rigtige Χstne! Det manglede ⓘ blot (ogblot (og] , < blot, og hvo 259 veed, maaskee kommer det ved Hjælp af den stigende Oplysning engang saa vidt!) at De, der forsvare Χstd, og formeentligen ere ganske sikkre ⓘ paapaa] , først skrevet i at være Χstne, heller ikke ere saadan ganske rigtige Χstne.