Indhold
- NB11:1 NB11 etiket på bindets forside...
- NB11:2 Det afgjørende Sted på forperm...
- NB11:3 Luthers Prædiken over Evangeli...
- NB11:4 »Wer ist, der sich(efter kilde...
- NB11:5 Og medens Forholdene ere saa a...
- NB11:6 Skulde der siges Noget om Forf...
- NB11:7 Al mskligmenneskelig, ogsaa jø...
- NB11:8 d. 4. Mai. NB. Nota Bene skrev...
- NB11:9 5te Mosebog 33, 9 »som sagde t...
- NB11:10 »Troen gjør os til Herrer, Kje...
- NB11:11 Den Collision som er stillet i...
- NB11:12 Skulde den Afhandling (har et ...
- NB11:13 Grunden, hvorforhvor det lille...
- NB11:14 O, Pfui, Pfui, at jeg dog af F...
- NB11:15 Hvilken Dumhed! I en lille Afh...
- NB11:16 Ogsaa dette varer da Dobbelt-F...
- NB11:17 Saaledes ere MskeneMenneskene ...
- NB11:18 MskligtMenneskeligt talt maatt...
- NB11:19 I den Prædiken af Luther over ...
- NB11:20 Alt Det om, at jeg skulde løbe...
- NB11:21 Eet har jeg for Alt at vogte m...
- NB11:22 En Gang havde jeg tænkt at lad...
- NB11:23 Et Forord til »en Cyclus ethis...
- NB11:24 Christeligt er det ligefrem Pl...
- NB11:25 Saadant et Stykke som »Verden ...
- NB11:26 At Verden ikke forstaaer sig p...
- NB11:27 NB. Nota Bene skrevet med rødt...
- NB11:28 Det var maaskee rigtigst engan...
- NB11:29 Netop naar det Religieuse er a...
- NB11:30 Der existerer vistnok etsteds ...
- NB11:31 »Men Sligt er skrevet os til T...
- NB11:32 Det Jordiske ved de jordiske G...
- NB11:33 Det Docerende i Forhold til Χs...
- NB11:34 Christus siger til Paulus: jeg...
- NB11:35 Et Ord om Afhandlingen NoNumer...
- NB11:36 At sand Ydmyghed og Stolthed e...
- NB11:37 Forholdet mell.mellem to Smaa-...
- NB11:38 Slutningen af den første Afhan...
- NB11:39 Hvor dog Trykfeil kunne være v...
- NB11:40 Det helePostscriptum til Afhan...
- NB11:41 Den første Afhandling (af de t...
- NB11:42 En god comisk Figur vilde være...
- NB11:43 Pøbelagtighedens Redskaber vid...
- NB11:44 I en ældste Tid var det Dommer...
- NB11:45 Min Ulykke, mskligmenneskelig ...
- NB11:46 R. Nielsens Bog er udkommet. A...
- NB11:47 Blot i dette kan man see, hvor...
- NB11:48 At meddele Sandhed er at lide ...
- NB11:49 MskligMenneskelig talt var det...
- NB11:50 Christus forbyder Dem, han hav...
- NB11:51 Ved R. Nielsens Bogunderstrege...
- NB11:52 Det er dog virkelig saa. Ønske...
- NB11:53 Hele Productiviteten med Tilfø...
- NB11:54 Det er et deiligt Vers, med hv...
- NB11:55 Grunden, hvorfor der saa sjeld...
- NB11:56 ΧstusChristus blev svøbt i Klu...
- NB11:57 Erindres bør det dog, at Χstus...
- NB11:58 Det at næsten al Meddelelse er...
- NB11:59 Biskop Mynster har et stort An...
- NB11:60 Frygter Du, at Uendelighedens ...
- NB11:61 Mynsters Prædiken er et Bedrag...
- NB11:62 Umiddelbarheden lader sig vist...
- NB11:63 I Prædiken over Evangeliet: Pa...
- NB11:64 Den lille Bog af H. H. var ald...
- NB11:65 Lessings hele Skrift »om Fabel...
- NB11:66 Man har næsten villet forekast...
- NB11:67 Ofte har jeg sagt: at man bør ...
- NB11:68 At »bedrage« er en uendelig Vi...
- NB11:69 Troens Kamp med Verden er ikke...
- NB11:70 Hvad er det at troe? Det er at...
- NB11:71 Meningen af det Ord: at Qvinde...
- NB11:72 Det er meget rørende, hvad Lut...
- NB11:73 Det er ypperligt sagt af de la...
- NB11:74 DenDet sidste og meest imponer...
- NB11:75 Det er dog i Grunden lige meni...
- NB11:76 Dersom man, fraseet Guds-Forho...
- NB11:77 At det er umuligt for en sand ...
- NB11:78 Slutningen af Luthers Prædiken...
- NB11:79 Noget om »Søstrene paa Kinekul...
- NB11:80 Det er det veemodige ved at fo...
- NB11:81 Det er dog ogsaa vist, at det ...
- NB11:82 Hvor staaer det i Visdommens B...
- NB11:83 Det har for mig bestandigt vær...
- NB11:84 Ogsaa saaledes seer man, at de...
- NB11:85 Saasnart det Religieuse kommer...
- NB11:86 Der er den christelige Definit...
- NB11:87 Der er noget Bedrøveligt i at ...
- NB11:88 Endog blot saaledes er jeg Myn...
- NB11:89 Verden hader ikke detdOverorde...
- NB11:90 At bede sig ud som man siger a...
- NB11:91 Thema til en opbyggeligopbygge...
- NB11:92 For mig er der Intet at gjøre ...
- NB11:93 Alt hvad der ikke er af Tro er...
- NB11:94 Som det, æsthetisk vurderet, k...
- NB11:95 Det er gribende: Gud siger til...
- NB11:96 Naar Fjendernes Antal er mange...
- NB11:97 Hvad vil det sige ΧstdsChriste...
- NB11:98 Det er et meget godt Ordsprog ...
- NB11:99 Fra een Side (den blot msklige...
- NB11:100 Det er da ogsaa en sørgeligsyn...
- NB11:101 Thomas a Kempis siger 3die Bog...
- NB11:102 Forsøg i den vanvittige Comik....
- NB11:103 Digterne her hjemme fik hver e...
- NB11:104 Det kunde maaskee væreværet re...
- NB11:105 NB.Nota Bene NB.Nota Bene ...
- NB11:106 Ogsaa det har da hørt med til ...
- NB11:107 Gud veed, om jeg dog ikke har ...
- NB11:108 Det »Bestaaende« er overhovede...
- NB11:109 Christus behøvede i en vis For...
- NB11:110 Det Fordærvelige og Demoralise...
- NB11:111 Den »bekymrede Sandhed« er den...
- NB11:112 Det er en rigtig Bemærkning i ...
- NB11:113 Der eregl.egentlig noget meget...
- NB11:114 Den Tanke, at naae sit Høieste...
- NB11:115 Min Ulykke i Danmark quaForf.F...
- NB11:116 Held Den, der kan mene og alts...
- NB11:117 At et Msk.Menneske frivilligt ...
- NB11:118 Hvad var det dog egl.egentlig,...
- NB11:119 Ogsaa det hører med til Vrøvle...
- NB11:120 Det er rigtigt som Luther sige...
- NB11:121 Derimod er den en egen Sprogbr...
- NB11:122 a cfrconferjævnfør denne Journ...
- NB11:123 1. Journalen NB11, s. 127, med...
- NB11:124 løs lap, se NB11:123ad Journal...
- NB11:125 løst ark, se NB11:123 Skal skr...
- NB11:126 Det var dog et sandt Motto om ...
- NB11:127 Man tager fra Jødedommen Alt h...
- NB11:128 At forstaae Χstd.Christendomme...
- NB11:129 Text til en Fredags-Prædiken B...
- NB11:130 Hvorvidt kan et MskMenneske i ...
- NB11:131 Paa Genialitetens Gebeet, Natu...
- NB11:132 NB. Nota Bene Meget af det jeg...
- NB11:133 Det er ikke det Digteriske at ...
- NB11:134 Det gaaer med Synderens Forhol...
- NB11:135 De Aldere man i Henseende til ...
- NB11:136 Qvindens Reflexion er hende næ...
- NB11:137 Visby slumpede i Søndags til e...
- NB11:138 MskligtMenneskeligt talt seer ...
- NB11:139 Evangeliet om den store Nadver...
- NB11:140 Middelalderen foer vild og tro...
- NB11:141 Det er Rystende og et uhyre fo...
- NB11:142 O, hvor tungt! Som jeg saa tid...
- NB11:143 Hvad bryder dog Den sig om all...
- NB11:144 Ogsaa her sees Martyriet i at ...
- NB11:145 1 Timoth: 5, 11 synes at strid...
- NB11:146 Jeg negter ikke, det har berør...
- NB11:147 Den hele Vanskelighed med at Χ...
- NB11:148 Der er Noget i den omvendte Sy...
- NB11:149 Det er ikke uvittigt hvad der ...
- NB11:150 Den »bevæbnede Neutralitet« ka...
- NB11:151 Hvor langt lettere og mildere ...
- NB11:152 Her er et Dialektisk. Det kan ...
- NB11:153 Med et ganske eget Eftertryk k...
- NB11:154 Vee, Vee over disse MskerMenne...
- NB11:155 Naar man tager Evighedens Forf...
- NB11:156 Tale ved en stor Talers Grav. ...
- NB11:157 Naar Jacob siger: som Legemet ...
- NB11:158 Det er i Grunden meget nemt at...
- NB11:159 De faae Medlevende, om hvem de...
- NB11:160 Sagen kunde da forresten let b...
- NB11:161 Her seer man ret Forskjellen m...
- NB11:162 Syndsforladelse og Forsoning b...
- NB11:163 Det var »den onde Aand«, der f...
- NB11:164 ... Og naar een ell.eller ande...
- NB11:165 Om Lessing og Fragmenterne. Se...
- NB11:166 Der gives kun eet Beviis for Χ...
- NB11:167 Frygteligt at see den Letsindi...
- NB11:168 Snurrigt nok, at jeg i de »tre...
- NB11:169 Bøn. Af Din Haand ville vi mod...
- NB11:170 Maaskee forlanges det slet ikk...
- NB11:171 ΧstusChristus standsede Paulus...
- NB11:172 I Luthers Prædiken over Pharis...
- NB11:173 Hvorledes det gaaer til med Pr...
- NB11:174 3. Journalen NB11, s. 192, med...
- NB11:175 Ogsaa saaledes er der en Synde...
- NB11:176 MskligMenneskelig talt havde J...
- NB11:177 Vi tale vistnok i ΧsthedenChri...
- NB11:178 1 Joh: 2, 21 skulde være Loven...
- NB11:179 Alt dette VerdenshistoriskeVer...
- NB11:180 De saa ofte misbrugte Ord: sal...
- NB11:181 Hvad er det egentligen der har...
- NB11:182 Det er en meget smuk Tanke af ...
- NB11:183 Feilen i Middelalderen og som ...
- NB11:184 Det er meget godt sagt af Ters...
- NB11:185 Det er en ganske mesterlig Dis...
- NB11:186 Hvoraf kommer det, at Børn, so...
- NB11:187 Deri har Luther atter fuldeste...
- NB11:188 Det er en skarpsindig Bemærkni...
- NB11:189 Ved forleden Dag at slaae op i...
- NB11:190 Det er en ganske fortræffeligf...
- NB11:191 Det er rhetorisk smukt i Senec...
- NB11:192 4. Selv om der skrives på lang...
- NB11:193 Historisk Anmærkning. For dog ...
- NB11:194 a Heri er der noget Usandt, og...
- NB11:195 Altsaa i Guds Navn! Det der æn...
- NB11:196 Det har slaaet mig det Sted li...
- NB11:197 Det er som sagde ΧstusChristus...
- NB11:198 Hedningerne havde dog meget me...
- NB11:199 Skulde Goldschmidt vilde forsv...
- NB11:200 Det tiltalte mig strax da jeg ...
- NB11:201 Ja, i Sandhed det forstaaer je...
- NB11:202 Nei, det lader sig ikke gjøre!...
- NB11:203 Ogsaa dette erv usandt og var ...
- NB11:204 Det Andet er maaskee dumdristi...
- NB11:205 Den Afvei ligger dog kun altfo...
- NB11:206 Stundom kunde jeg næsten blive...
- NB11:207 Hvor dødt, udvortes, formelt A...
- NB11:208 Der stridesom: om Gud vil Alle...
- NB11:209 Med Joh. Climacus har Anti-Cli...
- NB11:210 Idealitetens Fordringer tabe i...
- NB11:211 Den hele Tanke, som jeg jo dog...
- NB11:212 Skriftet kaldes »til Opbyggels...
- NB11:213 Ogsaa saaledes seer man, hvor ...
- NB11:214 Det hele offentlige Livi State...
- NB11:215 Hvor svigefuldt det Hele er me...
- NB11:216 Ordsprog 28, 1: De Ugudelige f...
- NB11:217 Først havde jeg tænkt mig en E...
- NB11:218 Det er en meget god Kategorie ...
- NB11:219 Prædikeren 3, 27: Den, som gje...
- NB11:220 Det var en Anmærkning til det ...
- NB11:221 Det kom til at hedde: til Opby...
- NB11:222 Til den Udgang: men at Indklæd...
- NB11:223 Pseydonymernes Betydning. Al S...
- NB11:224 En bitter Replik om Mynster i ...
- NB11:225 Angrebet paa ΧsthedenChristenh...
- NB11:226 Det kan F: F: med Sandhed sige...
- NB11:227 Denne Lovtale er holdt indenfo...
- NB11:228 Har jeg fremstillet En saa lav...
- NB11:229 Det der i vor Tid skal reforme...
- NB11:230 Der er ingenIngenΧstd.Christen...
- NB11:231 Det er da aldeles i sin Orden,...
- NB11:232 Vist er det, som der nu prædik...
- NB11:233 De se ipso. Egentlig vil der s...
Alle forekomster
X1A499 225 119 O, ►pfui, pfui over mig! Alt det Overordentlige har Gud i ubegribelig Kierlighed, Taalmod, Naade gjort mod mig og for mig: og saa skulde jeg i det afgjørende Øieblik svigte eller ⓘ ►beskubbebeskubbe] , ændret fra beskuppe; først skrevet beskuffe Sagen.
Og hvad har det hidtil hjulpet mig? Har jeg havt ⓘ Fred?Fred?] indvisningstegn i marginen a Nei, inderst inde i mit Inderste, hvor jeg ⓘ forstodforstod] , < forstaaer, at jeg skulde, der lurede en Angest, at Gud dog, hvis jeg ikke vilde med det Gode, tilsidst skulde tvinge mig, fE ved at lade mig gaae fra Forstanden ell. paa anden Maade, indtil jeg lærte at ►afdøe fra Verden og at lystre. Eller en Angest, at jeg skulde komme til at ►gaae hele mit Liv hen med en i denne Henseende ►besværet Samvittighed, som ►en Qvinde, der har fordrevet sit Foster. Det Første (Angesten for at Gud skulde bruge Magt) er det ikke langtfra, at jeg næsten har saa smaat ►indulgeret, haabende paa, paa den Maade at faae Knuden løst, og Ansvaret skubbet af mig. Thi jeg har været saa angest for at sige for meget om mig selv. – Pfui, pfui! Istedetfor at gjøre hvad jeg skulde – og saa ogsaa hvad jeg skulde, lade Gud raade i Øvrigt for Alt! behøver jeg Ro og Hvile, han skaffer mig den vel.
✂ a X1A500Heri er der noget Usandt, og Noget af en Digter-Stemning. ►Da den Ulykke hændte med 👤Strube, at han blev lidt confus, fordi han havde grublet for meget, faldt det mig paa, at mig vilde det nok blive ⓘ farligt forfarligt for] SKS, farligt for mig; mig tilføjet at lade være at producerea. Derimod har jeg ►ⓘ ii] , først skrevet ha Forhold til Udgivelsen af Bøgerne, ⓘ en tidlangen tidlang] , < bestandigt haabet paa, at Døden skulde hjælpe mig fra det.
✂ [a] saa jeg netop i de Dage det stod paa, arbeidede meget pedantisk nøiagtigt mit sædvanlige Qvantum.
►De »📖 tre ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger« blive saa at udgive, men ⓘ naturligviisnaturligviis] , først skrevet naturligen anonymt. ►Deri er saa ⓘ DetDet] , < det om 👤Mynster. Mere kan jeg ikke gjøre; jeg kan lade det blive sagt, men ikke personligt sige det. Hvor har atter her Styrelsen hjulpet ⓘ mig,mig,] , først skrevet mig. ved at holde mig dette tilbage indtil nu, at jeg ikke havde bundet mig selv ved tidligere og personligt at sige det.
226 ►Dersom Positionen ikke tages nu i dette Øieblik, eller dog nu snarest muligt er Total-Virkningen af Forfatter-Virksomheden tabt; endsige da, naar jeg nu først skulde lade nogen Tid gaae hen, (og hvo veed hvorlænge) ►søge ind paa Embedsveien, og saa ►udgive det Øvrige lidt efter lidt og pseudonymt. Det Definitive er saa aldeles tabt: en Forfatter-Virksomhed, der forholder sig til sig selv, religieust understøttet. Det Definitive er saa aldeles tabt, Samtidigheden, og det Hele gjort ubetydeligere – for at skaffe mig et Embede, og for at undgaae personlige Vanskeligheder.
Kort og godt; jeg forstaaer, og saa klart som muligt, at det er at besvige Sandheden, at ►beskuppe Gud, (paa en Maade da ogsaa at ►besvige ⓘ StatenStaten] , først skrevet d, hvis jeg fortier Noget, ɔ:, at jeg har Noget liggende færdigt – for at faae et Embede) om jeg 227 nu ikke gjør Alvor deraf og ►den ene Dag hellere end den anden. Men det er mig, som er det over mine Kræfter. Men naar jeg kan gjøre det, naar jeg har Alt færdigt, naar det er Sandhed: saa skal jeg. Resten bliver saa Guds Sag. Først naar jeg har gjort det, faaer jeg Fred. Saa har jeg en god Samvittighed, saa kan jeg senere modtage, hvis der skulde bydes Noget, thi jeg bedrager ikke ⓘ vedved] , < veed at fortie.
120O, Gud – hvor tungt det end trykker paa mig – takke maa jeg Dig, at dog Øieblikket endnu er der, at det lader sig gjøre. Skeer det ikke med ►hele Forfatter-Virksomhedens voxende Fart – har der været standset: saa har jeg ►sveget min Opgave: og saa, ja det lod sig aldrig ⓘ indhenteindhente] , < inhente, det ⓘ Usande varUsande var] , først skrevet Usande, engang kommet ind, at hvad der hørte sammen som Eet, at det ⓘ SidsteSidste] , ændret fra Senere deraf er et Senere, ikke et Samtidigt. O, og Alt hvad Du har gjort for mig o Gud, det var saa forringet – og jeg havde gjort det for at spare mig selv.
Stundom strider et Menneske vel saaledes, at han fristes til usandt at udsige Mere om sig selv end sandt er, i den Tanke, at ⓘ dettedette] , først skrevet jo Mere, dersom ⓘ hanhan] , først skrevet <m> var det ell. dog ansees derfor, vil gjøre stor Lykke i Verden. 228 Jeg har stridt paa en anden Maade: at ville gjøre mig selv til ⓘ MindreMindre] , < Mindre, end hvad der i Sandhed er mig forundt, fordi jeg meget godt forstaaer, at kun paa den Maade bliver jeg Menneskene taalelig, og kommer godt fra det. Det Andet kan blive, menneskeligt talt, min Ruin især i et saadant Land som Danmark. Jeg stod mig bedst ved at fortie hvad mig er forundt – men det er at bedrage Gud. Ja ►vinkede Hæder og Ære det Overordentlige: oh, ja, da var det Selvfornegtelse at tie; men lige det Modsatte er Tilfældet, og derfor er det at bedrage Gud at tie.