Kierkegaard, Søren Journalen NB11 : 1849-06-25

X1A497Historisk Anmærkning. For dog at forvisse mig om, at det ikke er fordi jeg ►krymper mig ved at gjøre Skridt i modsat Retning, var jeg iforgaars ⓘ (►Løverdag)(Løverdag)] tilføjet ^a hos ►👤Madvig, men traf ham ikke. Det var nu heldigt nok. Thi dette tør jeg dog sige til mit Forsvar, at jeg denne Gang, som jeg pleier, tænkte at gjøre disse Skridt men bestandig med den Mulighed, just saa at faae Fart til at handle i modsat Retning; dette er nemlig Noget som ligger i mit Væsen, fordi hvad der frister mig som Mulighed, naar det viser sig, at kunne blive Virkelighed, bliver mig noget Andet^b. Altsaa 👤Madvig traf jeg ikke. Nu stod ►👤Mynster tilbage. Hvor ►unødig jeg end gaaer til ham, thi jeg har vel bemærket, hvor angest i Grunden han er for mig, især siden ►👤R. Nielsens Bog og den lille anonyme, ►som han vist har læst. ►For en tre Uger siden var jeg hos ham – jeg saae strax, hvor vi vare, vexlede blot to Ord med ham, og gaaende op og ned af Gulvet, aldeles mod Sædvane. Derimod repeterede han atter og atter: kjære Ven, kjære Ven – men indlade sig vil han ikke. Nødigt beqvemmede jeg mig 222 derfor til at gaae til ham. Imidlertid gik jeg ►i Fredags, det ansaae jeg dog, ►scrupuløs som jeg er, for min Pligt, ikke at spare mig, for at det ikke bag efter ►skulde falde mig ængsteligt paa. ►I Fredags var han til Alters. I ►Løverdags vilde jeg saa gaae til ham; men ►saa skulde han prædike om Søndagen, og saa veed jeg, han Ingen gjerne taler med. ►Idag ⓘ MandagMandag] tilføjet var jeg da hos ham. Ganske rigtigt: god Dag kjære Ven, og kjære Ven – og derpaa sagde han: han havde ingen Tid at tale med ⓘ mig »jeg siger det saadan ligefrem«.mig »jeg siger det saadan ligefrem«.] tilføjet Jeg forstod ham. Imidlertid forstod ⓘ jegjeg] SKS, jeg mig dog ⓘ at tageat tage] , først skrevet saa me mig i det, og takkede ham derfor, fordi ⓘ detdet] , først skrevet jeg jo røbede Tillid til mig. Og derpaa repeterede han dette kjære Ven vist 6 a 7 Gange, klappede mig paa Skuldrene og kjertegnede mig – det vil sige, han er bange for at tale med mig ⓘ thi han er bange for at ►komme for langt ind med migthi han er bange for at komme for langt ind med mig] tilføjet . Han sagde rigtignok: kom igjen en anden Gang; men da han vel kan begribe, 223 at det ikke bliver i ►denne Uge, og ►han saa reiser paa Visitats, saa er det jo let at forstaae. Naa Gud skee Lov at jeg har gjort ⓘ det,det,] , først skrevet det. og ikke sparet mig. Men Gud skee Lov, at jeg ikke kom til at tale med ham. Thi om jeg end egl. blot ⓘ vildevilde] , ændret fra vil; først skrevet er sondere, om muligt lægge ►en Stilling til rette for mig, for saa først, at tage den definitive Afgjørelse: hvo veed, det kunde være blevet farligt for mig. Imidlertid har dog rigtignok mit foregaaende Liv lært mig ⓘ detdet] , først skrevet eet Modsatte. Thi just den Dag, ►da jeg gjorde Alvor af det med at ophæve Forlovelsen om Eftermiddag[en], just den Dags ⓘ FormiddagFormiddag] , < Formiddag, havde jeg sagt det Modsatte – og havde jeg ikke gjort det, havde jeg ikke havt Kraft til at gjøre det Modsatte om Eftermiddagen. Det ligger i, at 117 jeg er som lutter Reflexion. Imidlertid er det dog ►vistnok det bedste for mig, at det skete som det skete. Det der nemlig kunde hjælpe mig, var Forekommenhed med Hensyn til at gaae ind paa min Idee. Skete det, saa havde jeg nok faaet Kraft til at lade den fare, for at handle i modsat Retning. Men viste der sig Modstand mod at gaae ind paa min Idee om en Embedsstilling, saa kunde et saadant Forhold let ⓘ virkevirke] , først skrevet vækk 224 skadeligt paa mig, og ►forlokke mig til at sætte flere Kræfter ind paa det Punkt for at naae dets Mulighed – thi dets Virkelighed vilde altid blive forbeholdt en ganske sidste Overveielse. Og et mislykket Forsøg i hiin Retning kunde maaskee bidrage til at give mig Afsmag for, hvad der egl. beskæftiger mig.