Kierkegaard, Søren Journalen NB11 : 1849

NB11:15

#

Hvilken Dumhed! I en lille Afhandling om 📖 Mskers Tilbøielighed til at agte paa Varsler som jeg [finder] ved at bladre i 👤Jens Møllers 📖 Tidsskrift (den staaer i 6te Bind p. 118 o: fl), seer jeg at han siger: at Lodkastningen er blevet sanctioneret i en evangelisk Menighed, nemlig: Brødremenigheden.

Aber. I Brødre-Menigheden er det blandt andet ogsaa just brugt for at kjøle Kjød og Blod. Giftermaal afgjøres saaledes ved Lodkastning. Der kan ikke, erotisk talt, tænkes nogen grusommere og mere oprørende Behandling, ikke nogen Behandling, der mere er beregnet paa at tilintetgjøre det erotiske Sværmerie. Imidlertid mener jeg at i en vis Forstand har Brødre-Menigheden truffet det Christelige. Det Christelige er nemlig at nedsætte det Erotiske til det Ligegyldige og gjøre Ægteskabet til Pligt: derfor er det, det aldeles Ligegyldige, hvilken Pige, Du faaer. Det er Din Pligt at giftes.


#