Kierkegaard, Søren Journalen NB11 : 1849

X1A446Jeg negter ikke, det har berørt mig smerteligt, at bemærke den Maade, paa hvilken ►👤Mynster pludseligt har hittet paa at ville protegere 👤Goldschmidt, uagtet han dog baade anseer ham for ⓘ EnEn] , < en der har ⓘ gjortgjort] , først skrevet hav stor Skade, og for en charakteerløs Person – blot fordi ►han har angrebet visse Folk, som 👤Mynster ikke ⓘ ynderynder] , først skrevet g. Det er dog ogsaa Charakteerløshed. Men saadan er det med alle herhjemme, det Øieblikkelige 151 bestemmer aldeles deres Dom. Af et saadant Tossehoved som ►Sibbern er blevet i de senere Aar, kunde man vente Sligt – men ikke af 👤Mynster.

Det at ►👤Mynster har nævnt hans Navn og Egenskab: Jøde i Rigsdagen er da det Ligegyldige; thi paa den Maade at omtale gjør hverken fra ell. til. Men see til ►👤Goldschmidt, han bliver kisteglad blot fordi hans »Eminents« har nævnet ham, og ►👤G. har ogsaa faaet det sagt: at 👤Mynster er en saa eminent Stilist. Og Gud veed, hvad 👤G. har læst af ham – maaskee ►hans Prædikener? Og det er den samme ►👤G., der ⓘ hidsedehidsede] , først skrevet forhaane Pøbelen paa ⓘ mig,mig,] , først skrevet mig. fordi jeg havde takket Firmaet 👤Kts for hvad det havde sagt om Frygt og Bæven!