Kierkegaard, Søren Journalen NB11 : 1849

X1A441Det er Rystende og et uhyre fortættet Melancholie, der staaer i et eneste Ord i ►den første Afhandling af 👤H. H. lige i Begyndelsen af Introductionen. Som ⓘ BarnBarn] , først skrevet Barn var han allerede en Olding. – – Saa levede han hen, han blev aldrig yngre. Dette næsten vanvittige Omvendte, et Barn, der aldrig blev yngre; et Barn, der allerede var Olding og aldrig blev yngre. O, frygtelige Udtryk for frygtelig Lidelse.

O dog, den Forskjel er der jo dog, at naar han, hvis vi antage det, er blevet [Olding] saa er han ikke slet saa gammel. Thi som Olding at være gammel som en Olding, er ikke saaledes at være gammel som som Barn at være gammel som en Olding.