Kierkegaard, Søren Journalen NB11

Hvad vil det sige Χstds Historie? Det vil sige: Indbegrebet af de Undskyldninger og Udflugter og Overeenskomster, som den Portion af Mskheden, der ikke aabenbart har villet bryde med Χstd, men nok villet opretholde Skinnet af at være Χsten, Indbegrebet af alle disse Undskyldninger Udflugter og Overeenskomster, hvormed man bliver Χsten uden dog just saadan ganske bogstaveligen at bryde med Verden. Χstds Historie er Tilbagegang, Svogerskab mell. Verden og Χstd.

Sagen er ganske simpel. Tag det n: T: for Dig – luk Din Dør, tal med Gud, beed – og gjør saa Du Det, som ganske simpelt og ligefrem staaer i det N.T., gjør Du det til Virkelighed ved existentielt at udtrykke det – det er Χstd.

Men Χstd.s Historie – »man maa jo dog først vide, hvad andre oplyste Χstne have tænkt, alvorlige, prøvede Χstne; man maa kalde Historiens Erfaring til Hjælp« aah, Herre Gud, hvor det er flaut, at høre et Msk. lapse sig saaledes, han vil have Historiens Erfaring til Hjælp for at handle som enkelt Msk. Og dernæst. Alle disse Millioner af saa kaldte alvorlige, prøvede Χstne, har da nogen af dem ell. de alle tilsammen forstaaet Sagen bedre end Gud-Msk, bedre vidst hvad sand Χstd. er end 👤Jesus Χstus. Dersom En vilde lære en Tænkers Lære at kjende og til den Ende henvendte sig til hans Tjener – istedetfor til ham selv, hans Tjener, der rigtignok vidste Beskeed om Meget, hvad der angik denne Tænkers Levemaade o: s: v: – men netop Intet om hans Lære, end sige bedre end Tænkeren selv. Og saaledes med den hele lærde Theologie – istedetfor at holde sig til det N.T., eenfoldigt, ɔ:, at gjøre hvad der staaer deri.