Kierkegaard, Søren Journalen NB11

X1A349 ⓘ Ved ►👤R. Nielsens 📖 BogVed R. Nielsens Bog] understreget med blyant

er der ikke vundet, men snarere tabt en Position. Han har dog hverken Dialektik eller Blik og Conduite nok for at kunne ►commandere paa Strømmen.

Position[en] er netop den ubetingede 50 qvalitative Lidenskab med hvilken Troen forstaaer sig selv i at være, i at skulle være, at skulle bevares som en Hemmelighed, og derfor, ikke for nogen Verdens Priis, ►end med eet eneste Ord vil indlade sig med ell. stilles lige overfor Tvivlen, eller indlade sig paa nogen somhelst gaaende i det ⓘ Enkelte.Enkelte.] , først skrevet Enkelte; Thi at gaae i det Enkelte er just Tvivlen.

Det er Hemmeligheden i den christelige Taktik. Men ►👤R N. som er en middelmaadig Taktiker, han hitter paa ►at stille Tvivlen og Troen ligeoverfor hinanden og saa debattere.

Ak, han er dog i samme Vildelse som Resten: en Art Forfængelighed, at man ►sku kan give meget fornuftige Grunde o: s: v: – istedetfor at Opgaven er den ethiske Selvfornegtelse til at sige: det er det Ubegribelige – ikke eet Ord mere.

Hvorledes bevarer man 51 en Hemmelighed? Det Simpleste og eneste Sikkre er at bevare den ethisk. Gjør man det saa indlader ⓘ man sigman sig] SKS, sig man aldeles ikke paa nogen Klogskab, men siger: det er ⓘ enen] , først skrevet mig Hemmelighed, ⓘ migmig] , først skrevet b betroet som en Hemmelighed, det er min ►sædelige Pligt at bevare den, indtil Døden agter jeg at bevare den. Jeg siger ⓘ detdet] , først skrevet dette ikke for at ophidse Eder til at sætte mig paa Prøve, om jeg nu ogsaa har Mod til at tie indtil Døden, nei snarere beder jeg Eder at lade mig fare med Fred – men skal saa være, i Guds Navn: jeg tier. – Den anden Maade er Klogskab. Saa spiller man den Kloge, der saa overordl. snildt veed at gjemme den. Dette 35 vil sige, saa lader man sig Hemmeligheden franarre. ►I Begrebet seet er Klogskab altid narret. Thi Klogskab er just Endelighedens Kløgt, men Endelighedens Kløgt er, evig forstaaet, et Bedrag. Det 52 kan stundom hænde, at En tilfældigviis er klogere end Andre – men i Begrebet er Klogskab altid narret.

Positionen er og var: den absolute, qvalitative Lidenskab, med hvilken ⓘ Troen ethisk betragterTroen ethisk betragter] SKS, Troen, ethisk betragtendebe; først skrevet betragtent det, som sin Opgave: for ingen ⓘ PriisPriis] , først skrevet B at ville indlade sig end det mindste paa at begribe. Som Troen afskyer at sige en Blasphemie, saa siger Troen: Gud forbyde at det Ord nogensinde skulde gaae over mine Læber: jeg kan begribe.

Men hvad gjør 👤R. N.? Stolende paa mig og min Dialektik, at den har strammet nok, ►flankerer han temmelig løst og stundom overmodigt. Efter derpaa at have sat sig hen og grundet en heel Deel over Enkelthederne, mener han sig istand til at ►tage det op med Tvivlen – og han indlader sig paa Enkeltheder.

Nu er Positionen tabt. 53 Og jeg, som er en født Dialektiker, jeg har ikke vovet dette – men han mener at kunne vove det. Ak, Sagen er, han er hverken en Dialektiker ⓘ ei hellerei heller] , først skrevet hell. har han Begreb om Troens Lidenskab. ►Ikke mere end Mag. 👤Adler havde opgivet 👤Hegel, ►ikke mere har væsentligen 👤R. N. sluppet det Gamle. Det seer nok ud som, men mit Politie-Blik seer strax ►Falsationen.

Hans hele ⓘ PositionPosition] , først skrevet Positione er uden den absolute dialektiske Lidenskab – og Frugten vil blive, at forsyne en Slump præstelige Vrøvlehoveder med nyt Apparat til at vrøvle op og ned om paa den ene Side og den anden Side.

ⓘ JegJeg] , først skrevet et dobbeltkors kunde fristes til paa Prent at sige til ham: ►»kommer De næste Gang saaledes, saa maa jeg falde Dem i Flanken; og jeg troer jeg gjør det strax.«