Kierkegaard, Søren Journalen NB11

Har jeg fremstillet En saa lavt, at han endog negtede sig selv at være Χsten, [b] saa bør ogsaa Modsætningen stilles. Og sandeligen Χstheden behøver høiligen at høre en saadan Dommers Røst – kun vil jeg ikke udgive mig selv for Dommeren, hvorfor han jo ogsaa dømmer mig, hvilket da er simpelt nok og i sin Orden, thi En maatte slet forstaae sig paa Idealiteten, der ikke kan fremstille denne saa høi, at han selv dømmes med.