Journalen NB11

2. Datering og kronologi

✂ Journalen NB11 er ifølge etiketten på bindets forside taget i brug den 2. maj 1849. Den er afsluttet senest den 19. juli, hvor NB12 påbegyndes.

✂ Datoangivelser findes i optegnelserne NB11:8 (4. og 5. maj), 123 (4. juni) og 192 (25. juni). I det første af disse tilfælde er datoerne tydeligvis senere tilføjelser, hvilket fremgår af, at optegnelsen i øvrigt er indført med rødligt blæk, tilføjelserne derimod med sort, dels i begyndelsen »d. 4. Mai«, dels midtvejs i optegnelsen: »Idag d. 5te Mai bleve de [dvs. Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger] sendte til Gjødvad.« I tilknytning til NB11:192 fra »Mandag d. 25 Juni« følger NB11:193, hvor SK under overskriften 13 »Historisk Anmærkning« bringer flere henvisninger til begivenheder i de forudgående dage: to forgæves besøg hos henholdsvis biskop 👤Mynster »om Fredagen«, dvs. 22. juni, og hos 👤Madvig »iforgaars (Løverdag)«, dvs. 23. juni, samt et mindre vellykket besøg igen »Idag Mandag«, hvor Mynster ikke kunne afse tid til at tale med ham; NB11:193 er med andre ord også indført den 25. juni.

✂ NB11:61 angives at være skrevet samme dag, som 👤Mynster har prædiket, »Søndagen efter Christi Himmelfartsdag«, og pågældende søndag faldt i 1849 den 20. maj. Også i NB11:87 forholder SK sig til en prædiken af Mynster, denne gang »idag 1ste Pintsedag«, som faldt en uge senere, nemlig den 27. maj 1849. Herudover findes adskillige optegnelser med tilknytning til bestemte kirkedage og tekster, dog uden at det lader sig afgøre med bestemthed, om de er skrevet i umiddelbar forbindelse med de pågældende helligdage. Desuden bemærkes, at SK vedvarende vender tilbage til 👤Luthers prædikener, dog ofte uafhængigt af den del af kirkeåret, han aktuelt befinder sig i, fx NB11:3 om evangeliet på helligtrekongers dag.

✂ I øvrigt lader en del optegnelser i journalen sig på forskellig vis datere indirekte. Det gælder fx NB11:14, hvor man til slut læser følgende: »Mørkt seer det ud; og dog er jeg saa rolig. / Denne min Geburtsdag vil blive mig uforglemmelig!« Optegnelsen må således være fra den 5. maj. I NB11:46 noteres det, at »R. Nielsens Bog er udkommet«, hvorfor optegnelsen tidligst kan være fra den 19. maj, som var udgivelsesdagen for første del af 👤Rasmus Nielsens Evangelietroen og den moderne Bevidsthed. Forelæsninger over Jesu Liv (ktl. 700). I NB11:189 bringes der et Schiller-citat fra 👤Thomasine Gyllembourgs Skrifter, bd. 1, der blev annonceret som udkommet den 23. juni; hvad SK betegner som »forleden Dag«, kan derfor tidligst være denne dato, og optegnelsen kan senest være fra 25. juni, hvor NB11:192 er indført. I NB11:203 omtales Sygdommen til Døden som »nu indleveret til Bogtrykkeriet«; da det fremgår af 👤Bianco Lunos Erindringsbog for 1849, at trykmanuskriptet blev afleveret den 29. juni 1849, kan optegnelsen tidligst være fra samme dato.*Jf. 👤Bianco Lunos Erindringsbog for 1849, løbenr. 442. I erindringsbogen, dvs. protokollen, som findes bevaret for årene 1844, 1846, 1847, 1849 og 1850, indførtes dag for dag de indkomne ordrer samt navnet på ordregiveren. Hver ordre er forsynet med et løbenummer og en henvisning til det ugenummer, hvori ordren blev ekspederet. En senere sektion opregner de ekspederede ordrer uge for uge, og til sidst findes et uddrag af kassebogen. Erindringsbogen findes hos Aller Press, arkiv for Bianco Lunos Bogtrykkeri. I NB11:207 henvises der til 👤Wilhelm Rothes frem14stilling Det danske Kirkeaar og dets Pericoper, en Haandbog for Prædikanter og Kirkegjængere (ktl. 747), hvis 2. udgave fra 1843 SK købte den 4. juli 1849 ifølge en boghandlerregning fra Reitzel, hvorfor optegnelsen tidligst kan være indført denne dag.*KA, D pk. 8, læg 1; jf. Fund og Forskning, bd. 8, 📌Kbh. 1961, s. 121. Et andet bogkøb ifølge en regning af 11. juli 1849 kan muligvis have foranlediget overvejelserne i NB11:201; det drejer sig om en lærebog af 👤Christian Gad, Den evangelisk-christelige Religion efter den Augsburgske Troesbekjendelse (ktl. 184).*Ibid.

✂ Indholdsangivelserne i NB11:2 synes at være indført fortløbende; den sidste af disse angivelser, »p. 251 o: fl.«, henviser til og forudsætter optegnelsen NB11:211. Herudover kan der påvises enkelte andre brud på det kronologiske forløb i form af mindre marginaloptegnelser, der viser frem i journalen og derfor må være indført senere end hovedteksten; det drejer sig om NB11:123.a og b, 125.a, 209.b og c samt 212.b. Henvisningen »cfr denne Journal p. 217 o: fl.« i begyndelsen af NB11:122 er også en senere tilføjelse. Selv om blyanttilføjelsen NB11:123.a, lydende »cfr. Hoslagte«, som nævnt må være indført senere end hovedoptegnelsen, er det usikkert, hvornår den indviste løse lap, NB11:124, kan være affattet. Ligeledes er dateringen af det løse ark, NB11:125, uklar; blot kan man fastslå, at det må være ældre end NB11:123, eftersom det pågældende ark omtales i optegnelsens sidste afsnit på s. 129 i journalen (se illustration 2 i SKS 22, 72-73).