Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB10

Men svagt og feigt og lumskt og tildeels foragteligt af de Anseetere (fE👤Heiberg og hele det Slæng, paa den anden Side ogsaa den anstændigere Journalliteratur) var det dog at bære sig ad som de bare sig ad i sin Tid. Jeg var det stolteste yngre Firma i Literaturen, det er ganske bogstaveligen sandt, at hine Anseete i Literaturen sad og ærgrede sig, men de vogtede sig vel for at vove Slag; jeg var en ubetinget Magt, og der var end ikke Een, der havde vovet at sige eet eneste ondt ell. blot bedømmende Ord om mig, og det var emphatisk nok som 👤Goldschmidt havde vidst at accentuere det.