Kierkegaard, Søren Uddrag fra Af en endnu Levendes Papirer

↩ Vende vi os nu fra disse Noveller og deres Tumleplads til ►hiin Røst1 28i Ørkenen ►👤St. St. Blicher, der dog, og det er netop det mærkelige, omskabte den til et venligt Tilflugtsted for den i Livet landflygtige Phantasie, saa møde vi vel ikke her en saadan Verdens-Anskuelse, paa hvilken der er gjort Prøve i saa mangfoldige Livs-Tilfælde, ikke 16 heller den Livs-Gymnastik, der er ►hine 61Noveller saa eiendommelig; men dog finder ogsaa her en vis Begynden forfra Sted, foretaget, medens ►den negative Side er aldeles latent, i Kraft af at en heel Positivitæt saa at sige vaagner op og kommer til Orde og ungdommelig frisk fornyer og gjen25føder sig med ►autochthonisk¹ Originalitæt. Istedetfor den i Hverdagshistoriens Forfatters Noveller indeholdte Livs-Anskuelse, der er Individets, som har ►fuldendt Løbet og bevaret Troen, fremtræder her som Eenheden af en for Sjælens indre Øre gjenlydende individuel-folkelig poetisk Grundtone, og et for Phantasien udslagen folkelig-idyllisk af mægtige ►Kornmod gjennemlynet Billede – en dyb poetisk Stemning, indhyllet i Umiddelbarhedens Taageslør. Istedetfor vi i hine Noveller maae beundre den mesterlige Teknik, frapperes vi her mere af enkelte dramatisk-svangre Repliker, som ikke saa meget forudsætte en ►👤Cuiviers Skarpsindighed for af dem at construere en Totalitæt, som næsten Naturens Dybsindighed som Tilblivelsesgrund. I ethvert Tilfælde er ogsaa her en Eenhed, der i sin Umiddelbarhed betydningsfuldt peger ind i Fremtiden,17 og som nødvendigviis maa gribe Samtiden meget mere, end den har gjort, og derved maaskee komme til at virke heldbringende 66for den prosaiske Maade, paa hvilken Politiken hidtil er bleven behandlet.