Af en endnu Levendes Papirer

✂

◄ Af en endnu Levendes Papirer. Udgivet mod hans Villie : Titlen indgår i skitsen til det aldrig færdiggjorte drama »Striden mellem den gamle og den nye Sæbekielder« fra 1838, jf. tekstredegørelsen s. 68. Eftertidens forsøg på at forklare titlen kan samles under tre hovedsynspunkter. Et biografisk har betonet modsætningen død/liv og knyttet titlen til et formodet selvmordsforsøg i SKs ungdom, til Poul Martin Møllers død i marts 1838 eller til SKs faders i august samme år. Et tekstinternt hovedsynspunkt har lagt vægt på SKs opgør med H.C. Andersens geniopfattelse og opfattet den »endnu Levende« som opstået fra de døde, eller som et geni, der endnu ikke er gået til grunde. Endelig er titlen forstået som en henvisning til 👤H.L.H. Pückler-Muskaus Briefe eines Verstorbenen, München 1830. »Udgivet mod hans Villie« kunne henvise til, at afhandlingen skulle have været trykt i J.L. Heibergs tidsskrift Perseus, jf. tekstredegørelsen s. 70-72.

I trykt udgave: Bind 1 side 7 linje 1

◄ Forord bryder ingen Trætte : en omstridt talemåde af oprindelig juridisk herkomst, formentlig i betydningen: et afgivet løfte – eller en forudgående aftale – forebygger ikke en strid.

I trykt udgave: Bind 1 side 9 linje 2

◄ med Tung og Mund og af Hjertens Grund : fra vægterverset ved midnat, jf. afsnittet »Vægternes Natte-Sang udi Kjøbenhavn« i Instruction for Natte-Vægterne i Kiøbenhavn, Kbh. 1784, s. 21. »Det var om Midnats Tide / Vor Frelser han blev fød, / Til Trøst al Verden vide, / Som ellers var forød; / Vor Klokke er slagen Tolv; / Med Tung og Mund / Af Hiertens Grund / Befal eder Gud i Vold.«

I trykt udgave: Bind 1 side 9 linje 4

◄ alter ego : lat. andet jeg.

I trykt udgave: Bind 1 side 9 linje 6

◄ substituere : indsætte som erstatning; erstatte det med.

I trykt udgave: Bind 1 side 9 linje 7

◄ alter idem : lat. »anden samme«, dvs. den samme en gang til.

I trykt udgave: Bind 1 side 9 linje 8

◄ idem per idem : lat. det samme (udtrykt) ved det samme.

I trykt udgave: Bind 1 side 9 linje 9

◄ magnetagtigt divergerende : helt modsatte, gensidigt frastødende (som to magneter, hvis ens poler vender mod hinanden).

I trykt udgave: Bind 1 side 9 linje 12

◄ een Sjæl boede i to Legemer : spiller måske på Jeronimus' beskrivelse af sin afdøde hustru i Holbergs komedie Pernilles korte Frøken-Stand, 2. akt, 4. scene. Komedien havde premiere 1727 og blev trykt i Kbh. 1731.

I trykt udgave: Bind 1 side 9 linje 19

◄ fordrive Sauls onde Lune : sigter til ►1 Sam 16,23, hvor det fortælles, at hver gang den onde ånd fra Gud kom over Saul (jf. v. 14), spillede David på sin citer, hvorpå den onde ånd forlod Saul.

I trykt udgave: Bind 1 side 10 linje 7

◄ Himmeltegn : stjernetegn.

I trykt udgave: Bind 1 side 10 linje 11

◄ Opholdsmomentet : den tid, opholdet varer.

I trykt udgave: Bind 1 side 10 linje 12

◄ Omløbs-Hurtigheden : astronomisk betegnelse for den hastighed, hvormed omløberen (stjernen eller planeten, her sjælen) bevæger sig.

I trykt udgave: Bind 1 side 10 linje 13

◄ Constellationers Attraction : himmellegemer, der holder hinanden i faste positioner; stjernetegn.

I trykt udgave: Bind 1 side 10 linje 15

◄ αδυτον : gr. (ádyton) utilgængelige; allerhelligste.

I trykt udgave: Bind 1 side 10 linje 19

◄ sympathetisk : medfølende; indlevet, kongenial.

I trykt udgave: Bind 1 side 10 linje 23

◄ ene : alene.

I trykt udgave: Bind 1 side 10 linje 23

◄ communicatio idiomatum : lat. forening af egenskaber; teologisk udtryk fra læren om Kristi to naturer, brugt om foreningen af den guddommelige og den menneskelige naturs egenskaber.

I trykt udgave: Bind 1 side 10 linje 24

◄ Es blies ... war verlorn : ty. »En jæger blæste vel i sit horn, / vel i sit horn, / og alt han blæste det var omsonst –«. Første strofe af visen »Die schwartzbraune Hexe« i 📖 Des Knaben Wunderhorn. Alte deutsche Lieder, samlet og udgivet af L. Achim von Arnim og Clemens Brentano, bd. 1-3, 2. opl., Heidelberg 1819 [1806-08], ktl. 1494-1496; bd. 1, s. 34.

I trykt udgave: Bind 1 side 10 linje 27

◄ kæmpe og stride ... han halter : spiller på beretningen om Jakobs natlige kamp med Gud for at blive velsignet; Jakob blev velsignet, men under kampen fik han et slag på hofteskålen, og om morgen viste det sig, at han var kommet til at halte, ►1 Mos 32,25-32.

I trykt udgave: Bind 1 side 11 linje 1

◄ times : forundes.

I trykt udgave: Bind 1 side 11 linje 3

◄ for vor Herre ... tusinde Aar : jf. ►2 Pet 3,8.

I trykt udgave: Bind 1 side 11 linje 5

◄ Skifting : ifølge folketroen et barn, der af overnaturlige (især underjordiske) væsener er lagt i vuggen i stedet for et udøbt barn, og som formodes at blive vanskabt, ubegavet, umedgørligt o.l., men som besidder en glubende appetit.

I trykt udgave: Bind 1 side 11 linje 9

◄ Medium : forbindelsesmiddel, mellemled.

I trykt udgave: Bind 1 side 11 linje 11

◄ telegrapherer : meddeler sig.

I trykt udgave: Bind 1 side 11 linje 11

◄ ex improviso : lat. uforudset, uforberedt.

I trykt udgave: Bind 1 side 11 linje 22

◄ tage den tilbage (...) gjenfødt Skikkelse : spiller måske på samtalen mellem Jesus og Nikodemus, hvor Jesus siger, at et menneske skal fødes på ny for at kunne se Guds rige; og Nikodemus spørger: »Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?« ►Joh 3,3-4.

I trykt udgave: Bind 1 side 11 linje 24

◄ viser sig ... i Taage : tillempet citat fra Johs. Ewald 📖 Fiskerne (2. handling, 4. optrin) i 📖 Johannes Ewaldssamtlige Skrifter bd. 1-4, Kbh. 1780-91, ktl. 1533-1536; bd. 3, s. 196: »Jeg viser mig, og smiler, og undviger, / Som Pynten af et ønsket Næs i Taage.«

I trykt udgave: Bind 1 side 11 linje 27

◄ Forfatterforfængelighed : jf. de første linier i J.G. Hamann 📖 Selbstgespräch eines Autor (1773) i 📖 Hamann's Schriften, udg. af F. Roth, bd. 1-8, Berlin 1821-43, ktl. 536-544; bd. 4, 1823, s. 75: »Hältst du noch fest an deiner Schwachheit, liebes Herz! ein öffentlicher Autor in groß Quart zu werden (...)«.

I trykt udgave: Bind 1 side 11 linje 30

◄ fire Ark : Efter trykningen foldes papirarket til 16 tryksider i samtidens normale bogformat, oktav. Fire ark svarer altså til 64 sider.

I trykt udgave: Bind 1 side 12 linje 1

◄ ῞Ως εφατ' ... πϱοςέειπον : Således talte han, men jeg svarede og talte til ham (ofte brugt forbindelsesformular i Odysseen).

I trykt udgave: Bind 1 side 12 linje 1

◄ Lige ud, Marche : I H.C. Andersens Kun en Spillemand ( 15,4) sættes handlingen i gang, idet Commendeersergeanten befaler skrædderen – hovedpersonens fader – »Fremad! Marche!« (1. del, s. 7, KRI ( 15,4) s. 12).

I trykt udgave: Bind 1 side 12 linje 6

◄ hvad jeg skrev, det skrev jeg : ►Joh 19,22, hvor disse ord står som Pilatus' svar til jøderne, da de ønskede hans indskrift på Jesu kors ændret.

I trykt udgave: Bind 1 side 12 linje 6

◄ verte : lat. vend (bladet)!

I trykt udgave: Bind 1 side 13 linje 2

◄ Andersen som Romandigter : H.C. Andersen (1805-75) brød igennem som romanforfatter i 1835 med Improvisatoren, der allerede samme år blev udgivet i tysk oversættelse ved L. Kruse og blev trykt i 2. oplag på dansk 1837. Herefter fulgte O.T., Kbh. 1836, som kom i tysk oversættelse ved W.C. Christiani 1837, og Kun en Spillemand, Kbh. 1837. Disse bidrag til den tidligere så foragtede, men nu populære og kunstnerisk mulighedsrige genre tiltrak sig stor offentlig opmærksomhed i udlandet og i Danmark. Andersen blev allerede i 1837 biograferet på fransk af X. Marmier i en artikel, der blev oversat til russisk året efter, hvor C.A. Jensens portræt af digteren blev gengivet i et populært, dansk magasin, og hvor han fik digtergage ved kongelig resolution. I juni 1838 udkom den tyske oversættelse, Nur ein Geiger, med Andersens biografi (hvortil denne selv havde leveret råstof) ved G.F. von Jenssen, Braunschweig 1838. Samme efterår fulgte den hollandske oversættelse 't was maar een speelman, Amsterdam u.å. Ultimo oktober hhv. december kom den svenske oversættelse Spelmannen från Svendborg i den populære serie L.J. Hiertas Nytt Läse-Bibliotek. Jævnsides med de første romaner udkom eventyrene hæftevis, efter at Andersen også i denne genre havde fået succes fra 1835.

I trykt udgave: Bind 1 side 15 linje 2

◄ Kun en Spillemand : Bogens fulde titel er 📖 Kun en Spillemand. Original Roman i tre Dele af H.C. Andersen, Kbh. 1837, ktl. 1503. Romanen blev påbegyndt på Lykkesholm under en lang sommerrejse 1837, afleveret til trykning 24. august og udgivet 22. november samme år. Der henvises til førsteudgaven (forkortet HCA) og til den moderne kritiske udgave Kun en Spillemand, udg. af Mogens Brøndsted (Danske Klassikere, Det danske Sprog- og Litteraturselskab), Kbh. 1988 (forkortet KRI).

I trykt udgave: Bind 1 side 15 linje 4

◄ i sit Ansigts Sved : talemåde, der spiller på ►1 Mos 3,19, hvor det i forbandelsen af Adam hedder: »I dit ansigts sved skal du spise dit brød«.

I trykt udgave: Bind 1 side 17 linje 4

◄ at begynde den positive Tidsregning : dvs. at sætte et nyt år 0 og at tælle herfra.

I trykt udgave: Bind 1 side 17 linje 10

◄ Livs-Hoveri : livet forstået som et hårdt pligtarbejde pålagt den enkelte. Det sammensatte ord er måske en kombination af 'livegenskab' (vornedskab) og 'hoveri'. Med stavnsbåndet blev vornedskabet på landet strammet, indtil det i midten af det 18. årh. omtrent blev livsvarigt, og med en forordning i 1773 blev hoveriet næsten gjort ubegrænset. Såvel vornedskab som hoveri blev afskaffet ved landboreformerne i slutningen af det 18. årh.

I trykt udgave: Bind 1 side 17 linje 12

◄ Subtractions-Stykke : en af de fire regningsarter, fradragnings- el. minus-stykke.

I trykt udgave: Bind 1 side 17 linje 12

◄ Hegels store Forsøg paa at begynde med Intet : I Hegels fremstilling af »systemet« i Wissenschaft der Logik indledes med den abstrakte kategori »Væren«, der slår over i (negerer) kategorien »Intet«, da den abstrakte, egenskabsløse, blotte væren er et intet. Det, der både er et værende og et intet, er tilblivende. Mediationen eller foreningen af de to hinanden modstridende kategorier er således kategorien »Vorden«, jf. Hegel's Werke ( 18,27) bd. 3, 1833, s. 77-79, (Sämtliche Werke. Jubiläumsausgabe bd. 4, 3. opl., Stuttgart 1958, s. 87-89). Den danske hegelianer, digteren J.L. Heiberg kritiserede i »Det logiske System«, Perseus bd. 2, Kbh. 1838, s. 44, Hegel for, hvad Heiberg kaldte »en lille Uagtsomhed«, ved i stedet at lade den første kategori være »Væren og Intet«. Så hverken Hegel eller Heiberg begyndte med »Intet«. Derimod understregede Heiberg det hegelske systems forudsætningsløshed (»Det logiske System«, Perseus bd. 2, s. 11), og teologen, den senere biskop H.L. Martensen (1808-84), fremhævede fx i sin anmeldelse af J.L. Heibergs Indlednings-Foredrag til det i November 1834 begyndte logiske Cursus paa den kongelige militaire Høiskole, Kbh. 1835, i Maanedsskrift for Litteratur bd. 16, Kbh. 1836, s. 518f., at »Tvivl er Begyndelse til Visdom«.

I trykt udgave: Bind 1 side 17 linje 15

◄ den hele Nægten ... indenfor Systemets egne Grændser : spiller på negationens betydning i den hegelske filosofi ( 17,15).

I trykt udgave: Bind 1 side 17 linje 18

◄ Phraseologie : samling eller brug af faste udtryk og talemåder.

I trykt udgave: Bind 1 side 17 linje 22

◄ artesiske Kraft : (efter den fr. provins Artois, lat. Artesia). Der sigtes til det naturlige tryk i et vandførende lag, der ved brøndboring presser vandet op over jordoverfladen, hvorved der opstår en artesisk brønd. Jo dybere det vandførende lag ligger, desto større bliver det naturlige tryk, og desto højere vil vandet springe. Artesiske brøndboringer var aktuelle i København på SKs tid.

I trykt udgave: Bind 1 side 17 linje 23

◄ gaffende : ty. gabende; måbende el. gloende.

I trykt udgave: Bind 1 side 17 linje 26

◄ Simon Stylita : Symeon Stylites, også kaldet Simon søjlehelgen (o. 390-459), kristen asket og eremit, besteg i 422 en 3 m høj og siden en 20 m høj søjle, hvor han tilbragte resten af sit liv. Han prædikede to gange om dagen for en stor skare mennesker og fungerede som gejstlig rådgiver.

I trykt udgave: Bind 1 side 17 linje 27

◄ den givne Positivitæt : den umiddelbart givne virkelighed.

I trykt udgave: Bind 1 side 18 linje 10

◄ at indlede og skrive Indledninger : Her kunne fx tænkes på J.L. Heiberg, der skrev Om Philosophiens Betydning for den nuværende Tid. Et Indbydelsesskrift til en Række af Philosophiske Forelæsninger, Kbh. 1833; Indlednings-Foredrag til det i November 1834 begyndte logiske Cursus paa den kongelige militaire Høiskole, Kbh. 1835.

I trykt udgave: Bind 1 side 18 linje 17

◄ Tidsalderens Hovedretning i det Politiske : I forbindelse med overvejelser over romantikken lagde SK i 1838 afstand til den ældre generation af intellektuelle, repræsenteret ved Goethe og Hegel, fordi de ikke havde taget stilling til det politiske, der var centralt placeret i 1830'ernes debat. I »Om Fædrelandets Polemik«, Kjøbenhavns flyvende Post, Interimsblad nr. 82, 12. marts 1836, skrev SK om den politiske tid. Han bruger samme type formulering i LP om romanforfatterne, som han bruger om politikerne i »Til Hr. Orla Lehmann«, Kjøbenhavns flyvende Post, Interimsblad nr. 87, 10. april 1836.

I trykt udgave: Bind 1 side 18 linje 23

◄ Logik : Hegel 📖 Wissenschaft der Logik i 📖 Georg Wilhelm Friedrich Hegel's Werke. Vollständige Ausgabe bd. 1-18, Berlin 1832-45; bd. 3-5, udg. af Leopold von Henning, 1833-34, ktl. 552-554.

I trykt udgave: Bind 1 side 18 linje 27

◄ Rangforordningen : Forordningen af 12. august 1808 placerede embedsmænd og titelindehavere efter rang i ni rangklasser opdelt i rangnumre. Niende og laveste klasses sidste nummer omfatter »andre Secretairer«, mens kancelli- og krigssekretærer var placeret over disse. Når 'virkelig' blev sat foran titler på -råd, løftede det én rangklasse, idet betegnelsen angav, at den pågældende person faktisk var 'virkende' i modsætning til de titulært udnævnte.

I trykt udgave: Bind 1 side 18 linje 28

◄ Seyn, den rene Væren ... das Andre, das Besondre, Nichts : Begreberne 'Sein', 'das Andre', 'das Besondre', 'Nichts' er hentet fra Hegels Logik.

I trykt udgave: Bind 1 side 18 linje 29

◄ man siger ... wie Nichts : man siger, at »andre Secretairer« er for intet at regne 18,28. Den kantede parentes er SKs.

I trykt udgave: Bind 1 side 18 linje 30

◄ virkelige Secretairer etc. : 18,28.

I trykt udgave: Bind 1 side 18 linje 31

◄ klein Zaches genannt Zinnober : ty. »lille Zacharias kaldet Zinnober«, hovedpersonen i et fantastisk eventyr fra 1819 af den ty. forf. E.T.A. Hoffmann (1776-1822). Zacharias fødes i fattige kår og er en ægte skifting ( 11,9). En fe forbarmer sig over ham og skænker ham den sælsomme gave, at »alt, hvad der i hans personlige nærhed bedrives eller siges eller gøres af godt, smukt eller stort, tilskrives ham, og alt, hvad af kluntet, kejtet eller dumt han selv bedriver, tilskrives den, han i øjeblikket befinder sig sammen med. Han tager æren for andres fortjenester, ydre og indre, og har den misundelsesværdige magt at kunne give andre skylden for alle sine egne fejl« (jf. da. oversættelse, s. 104, 19,29). I dette komiske trylleri, der forblinder omgivelserne, stiger lille Zacharias, nu kaldet Zinnober, til tops som landets største mand. Klein Zaches genannt Zinnober, ein Mährchen, 2. udg., Berlin 1824 [1819]. SK henviser til bd. 9 i 📖 E.T.A. Hoffmann's ausgewählte Schriften bd. 1-10, Berlin 1827-28, ktl. 1712-1716.

I trykt udgave: Bind 1 side 19 linje 9

◄ grandieust : storslået.

I trykt udgave: Bind 1 side 19 linje 16

◄ Vernunft wird ... Enkel bist : »Fornuft blier Ufornuft, Velgjerning Plage; / ve Dig, at Du saa sent til Verden kom!« (P. Hansens oversættelse) Goethe 📖 Faust. Eine Tragödie, Stuttgart og Tübingen 1834, vers 1976f. (Mephistopheles og studenten), ktl. 1669.

I trykt udgave: Bind 1 side 19 linje 18

◄ Rana paradoxa : lat. paradoksal frø. Betegnelse for en haletudse, der blev opfattet som et fabeldyr med frøben og salamanderhale og tillagt en udvikling modsat frøens, således at den til sidst blev en fisk.

I trykt udgave: Bind 1 side 19 linje 22

◄ summa summarum : lat. summernes sum; den samlede mængde.

I trykt udgave: Bind 1 side 19 linje 23

◄ J. Paul : Jean Paul, pseudonym for den ty. forf. Johann Paul Friedrich Richter (1763-1825), der i Danmark fik betydelig indflydelse på det 19. årh.s litteratur, dels som en digter, der spændte fra idyl til dæmoni, dels som litteraturteoretiker med 📖 Vorschule der Aesthetik bd. 1-3, 2. opl., Stuttgart og Tübingen 1813 [1804], ktl. 1381-1383.

I trykt udgave: Bind 1 side 19 linje 24

◄ Solchen ... Centrum : »For sådanne sekanter, co-sekanter, tangenter, co-tangenter forekommer alt excentrisk, i særdeleshed centret«. Citat fra Jean Pauls opdragelsesroman 📖 Die Flegeljahre [1804] i 📖 Jean Paul's sämmtliche Werke bd. 1-60, Berlin 1826-28, ktl. 1777-1779; bd. 26, Berlin 1827, s. 113. Der spilles på de basale funktioner i matematikkens trekantsmåling (trigonometri): sinus, cosinus, tangens, cotangens, sekans, cosekans (cotangens er den reciprokke funktion af tangens, dvs. cosinus : sinus, mens cosekans er den reciprokke funktion af sekans, dvs. 1 : sinus). Man bestemmer de trigonometriske funktioner til en vinkel ud fra en cirkel ved at afsætte vinklen i dens center og benytte radius som længdeenhed.

I trykt udgave: Bind 1 side 19 linje 24

◄ Vi paa Forfædres ... ere smaa : citatet ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 1 side 19 linje 27

◄ Hoffmanns Schriften neunter Band p. 45 : 📖 E.T.A. Hoffmann's ausgewählte Schriften bd. 1-10, Berlin 1827-28, ktl. 1712-1716; bd. 9, 1828, s. 45.

I trykt udgave: Bind 1 side 19 linje 29

◄ Seltsam war die Gruppe ... vermochte : »Det var sælsomt at se netop de to ved siden af hinanden, den harmonisk skabte, billedskønne Gregor og den lille bitte hæslige og strittende mandsling, som med næsen i vejret næppe formåede at holde balancen på sine tynde ben« (Frederik Schybergs oversættelse, Kbh. 1944, s. 55). De to parenteser skyldes SK.

I trykt udgave: Bind 1 side 19 linje 29

◄ Broget, Spættet eller Stribet : spiller på ►1 Mos 30,32-42 med beretningen om den snu Laban, der ønskede at beholde sin nevø Jakob i sin tjeneste som hyrde for sin hjord. For denne ydelse krævede Jakob alle de spættede, brogede og sorte får og geder i løn. Laban gik ind på kravet, men udskilte alle de spættede, brogede og sorte dyr og gav dem til sine sønner. Jakob snød dog Laban og lod fårene og gederne parre sig foran grene, som han havde skrællet barken af i mønstre, så de fik stribet, spættet og broget afkom. Således fik Jakob sin løn og blev uhyre velstående.

I trykt udgave: Bind 1 side 20 linje 4

◄ eligerede : udvalgte.

I trykt udgave: Bind 1 side 20 linje 5

◄ Cosmopolit-Gesichter : verdensborger-ansigter. Sammensætningen er formentlig konstrueret som ironisk henvisning til Clemens Brentanos novelle »Die mehreren Wehmüller und ungarischen Nationalgesichter«, hvor det om en portrætmaler Wehmüller hedder, at »han plejede at have et halvt hundrede sådanne færdige nationalkontrafejer med sig«, jf. 📖 Viel Lärmen um Nichts. Von Joseph Freiherren v. Eichendorff; und: Die mehreren Wehmüller und ungarischen Nationalgesichter. Von Clemens Brentano. Zwei Novellen, Berlin 1833, ktl. 1850, s. 33.

I trykt udgave: Bind 1 side 20 linje 6

◄ Hegels Begrebets immanente Negativitæt : Ifølge Hegel udvikles i ethvert begreb en indre, nødvendig modstand, der får det til at slå over i dets modsætning. Begrebet negerer sig selv ( 17,15).

I trykt udgave: Bind 1 side 20 linje 8

◄ juste milieu : fr. den rette middelvej. Udtrykket blev brugt spottende efter den franske julirevolution 1830 om kong Louis-Philippes balance-politik, der videreførte det konstitutionelle monarki, men udvidede stemmeretten til at omfatte den rigeste del af middelstanden.

I trykt udgave: Bind 1 side 20 linje 11

◄ Medium : 11,11.

I trykt udgave: Bind 1 side 20 linje 12

◄ Molboen (...) redningsløst ned : At spytte i næverne er et folkeligt udtryk for at tage energisk fat. Der henvises til replikken »Tøv lidt, mens jeg spytter i Hænderne«, sagt af molboen, som hænger i et træ, til de andre molboer, der hænger i hans ben. Jf. »Det tørstige Træ« i Beretning om de vidtbekjendte Molboers vise Gjerninger og tappre Bedrifter, udg. af M.V. Fausbøll, Kbh. 1862, s. 18.

I trykt udgave: Bind 1 side 20 linje 13

◄ vor Roman- og Novelle-Literatur : Publikum var begejstret for de mange oversættelser af prosafiktion fra Tyskland, England og Frankrig i begyndelsen af det 19. årh., men æstetisk blev prosaen frem til den originale danske prosas gennembrud omkring 1825 ikke vurderet højt. SK skelnede, som det var almindeligt, ikke skarpt mellem roman og novelle. J.L. Heiberg beskrev forholdet mellem eventyret, den egentlige roman og novellen ud fra disse prosaformers forhold til tredelingen mellem hovedgenrerne – det lyriske, det episke og det dramatiske, jf. »Svar paa Hr. Prof. Oehlenschlägers Skrift: 'Om Kritiken i Kjøbenhavns flyvende Post, over Væringerne i Miklagard'« i Kjøbenhavns flyvende Post nr. 7-8 og nr. 10-16, Kbh. 1828.

I trykt udgave: Bind 1 side 20 linje 17

◄ Cyclus af Noveller, der begyndte med en Hverdagshistorie : Thomasine Gyllembourg (1773-1856) debuterede under mærke som forfatter med »Et Brev, som Enhver bedes at læse, da Redactionen ikke veed, hvem det angaaer« i Kjøbenhavns flyvende Post, udg. J.L. Heiberg, nr. 4, 12. januar 1827. I næste årgang af tidsskriftet offentliggjorde Gyllembourg »Den magiske Nøgle« og »En Hverdags-Historie«. Under mærket »Forf. til en Hverdagshistorie« – og med sønnen J.L. Heiberg som udgiver – skabte hun derpå gennem en snes år som en af landets mest produktive og læste forfattere den type prosa, der er blevet betegnet som »Hverdagshistorier«.

I trykt udgave: Bind 1 side 20 linje 20

◄ med Intet : 17,15.

I trykt udgave: Bind 1 side 20 linje 21

◄ Sip-Sip ... Sipsip : samtidig vrøvle- og kæderemse, jf. J.M. Thiele 📖 Danske Folkesagn 1.-4. samling, bd. 1-2, Kbh. 1819-23, ktl. 1591-1592; 3. samling, 1820, bd. 2, s. 169f., samt E. Tang Kristensen Dyrefabler og Kjæderemser, Århus 1896, s. 213.

I trykt udgave: Bind 1 side 20 linje 25

◄ Vægtfylde : Begrebet skyldes den da. naturforsker H.C. Ørsted (1777-1851) og er i fysikken en måleenhed for et stofs eller en blandings vægt pr. volumenenhed.

I trykt udgave: Bind 1 side 20 linje 28

◄ Anerkjendelsens-Tribut : pligtskyldig anerkendelse.

I trykt udgave: Bind 1 side 20 linje 33

◄ homines novi : lat. nye mænd; romernes betegnelse for højt placerede embedsmænd, hvis slægtninge ikke havde beklædt tilsvarende stillinger.

I trykt udgave: Bind 1 side 20 linje 36

◄ nyfødte Jarler, nattegamle Svende : henvisning til »Asenutidens Abracadabra« i 📖 Jens Baggesens danske Værker, udg. af forfatterens sønner og C.J. Boye, bd. 1-12, Kbh. 1827-32, ktl. 1509-1520; bd. 7, 1831, s. 139: »Nyfødte Svende, nattegamle Jarle«.

I trykt udgave: Bind 1 side 20 linje 36

◄ fixere : fastholde.

I trykt udgave: Bind 1 side 21 linje 1

◄ Catholicitæt : almengyldighed. SKs fortsættelse »uden for hvilken ingen Salighed« spiller på det lat. udtryk 'extra ecclesiam ... nulla salvus', uden for kirken ... ingen frelse. Der spilles formentlig tillige på det tredje led i den apostolske trosbekendelse: »Vi tror på Helligånden, den hellige, katolske [dvs. almindelige] kirke«.

I trykt udgave: Bind 1 side 21 linje 1

◄ den ærede Ubekjendte ... han : Thomasine Gyllembourg omtalte forfatteren til sine værker som en mand og afslørede først offentligt sin skribentvirksomhed i et posthumt udgivet brev.

I trykt udgave: Bind 1 side 21 linje 7

◄ Contingent : andel; bidrag (oprindelig især af tropper).

I trykt udgave: Bind 1 side 21 linje 10

◄ Recensent : kritiker, anmelder.

I trykt udgave: Bind 1 side 21 linje 13

◄ favere lingua : lat. at begunstige med tungen; romerske offerpræsters opfordring til at undlade ildevarslende eller forstyrrende tale under religiøse handlinger.

I trykt udgave: Bind 1 side 21 linje 15

◄ Sublimat : i kemien det rensede produkt, der fremkommer, når et fast stof efter at være omdannet til en luftart afkøles og går direkte over i fast form uden at passere væskestadiet; koncentrat.

I trykt udgave: Bind 1 side 21 linje 16

◄ Guddomsgnist ... gjennemgløde hele Livet : måske henvisning til J.P. Mynsters prædiken »Jesu aabnede Grav«, hvor han siger, at »den Guddomsgnist, som alene giver Støvet dets Værd og dets Adel, udbreder sit Lys og sin Varme i dig«, 📖 Prædikener paa alle Søn- og Hellig-Dage i Aaret bd. 1-2, 3. opl., Kbh 1837 [1823], ktl. 229; bd. 1, s. 332.

I trykt udgave: Bind 1 side 21 linje 21

◄ verificerede : bekræftede, bevidnede.

I trykt udgave: Bind 1 side 21 linje 22

◄ Congruens : fuldkommen lighed; overensstemmelse.

I trykt udgave: Bind 1 side 21 linje 22

◄ ex mathematica pura : lat. ud fra ren matematik.

I trykt udgave: Bind 1 side 21 linje 23

◄ de profundis : lat. fra dybet. Der spilles formentlig på indledningen til ►Sl 129 i den latinske bibeloversættelse Vulgata svarende til ►Sl 130 i den danske bibel: »Fra det dybe råber jeg til dig, Herre«.

I trykt udgave: Bind 1 side 21 linje 24

◄ evangelistisk : forkyndende.

I trykt udgave: Bind 1 side 21 linje 26

◄ forskrevet sig til Fanden for at storme Himlen : Den unge SK beskæftigede sig indgående med Faust og hans forskrivelse (der tillige inddrages flere steder i Kun en Spillemand, jf. fx 1. del, kap. 1, s. 10f.), og han benyttede i 1835 denne nøgle til at forstå H.C. Andersens Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829, Kbh. 1829. Forbindelsen mellem forskrivelse og himmelstorm spiller formentlig på L. Holberg 📖 Hexerie eller blind Allarm (1731), 4. akt, 10. scene, i 📖 Den Danske Skue-Plads bd. 1-7, Kbh. [1758 eller 1788], ktl. 1566-1567; bd. 4, hvor en soldat har flg. replikker: »Ja du est vel undskyldt at tale om Christendom; Du som har forsvoret Troen og forskrevet dig til Fanden med dit eget Blod.« – »Som udaf Ondskab opvækker Himmel storm, fattige Søefarende Folk til Ulykke og Fordervelse.« Hos Holberg er himmelstormen Guds værk, jf. soldatens flg. replik: »Himmelen! Hvad har I Karle med Himlen at bestille, som ved Forskrivelser engang for alle har sagt Jer derfra?« Udtrykket »at storme Himlen« henviser til den græske mytologi, der beretter om, hvordan giganterne (titanerne) styrtede de gamle gudeslægter.

I trykt udgave: Bind 1 side 21 linje 27

◄ fordybet sig i Støvlerne : 'Støvle' kunne bruges nedsættende både om personer og som her om fænomener. Fordybelsen i denne lave sfære kunne henvise til »Veddeløbet i det Lave. Til Digteren Oehlenschläger i Paris« i Jens Baggesens danske Værker ( 20,36), bd. 5, 1829, s. 312ff. I digtet, som beskriver Fausts forskrivelse, henvender Baggesen sig til Oehlenschläger, der opfordres til at børste sine støvler og således distancere sig fra den lave poesi. Modsat mener Baggesen selv at kunne mestre dobbeltheden mellem det høje og det lave.

I trykt udgave: Bind 1 side 21 linje 28

◄ Tilværelsens egentlige Reale : Udtrykket spiller måske på 1830'ernes intensive debat om real dannelse som modstykke til almen eller formal dannelse.

I trykt udgave: Bind 1 side 21 linje 29

◄ Cfr. Ægtestand p. 198 : Jf. Thomasine Gyllembourg »Ægtestand« i 📖 Nye Fortællinger af Forfatteren til en »Hverdags-Historie«, udg. af J.L. Heiberg, bd. 1-3, Kbh. 1835-36, ktl. U 46; bd. 1, s. 198.

I trykt udgave: Bind 1 side 21 linje 31

◄ Sukkenes Bro : 'Il ponte dei sospiri' er i Venedig den bro mellem Dogepaladset og fængslerne, hvorover dødsdømte førtes til henrettelsen; tillige betegnelse for forbindelsesgangen over Slutterigade mellem Københavns daværende råd- og domhus og arrestbygning, opført af C.F. Hansen 1808-15.

I trykt udgave: Bind 1 side 22 linje 1

◄ aprioriske Genialitæt : medfødte eller iboende skaberkraft.

I trykt udgave: Bind 1 side 22 linje 4

◄ inden ... Vægge : inden for ... vægge.

I trykt udgave: Bind 1 side 22 linje 4

◄ kalde den en »Benoni« ... en »Benjamin« : spiller på ►1 Mos 35,18, hvor det fortælles, at lige før Rakel udåndede på grund af en svær fødsel, gav hun sin nyfødte søn navnet Benoni, som betyder »min ulykkes søn«, men drengens far, Jakob, kaldte ham Benjamin, der kan betyde »lykkens søn«.

I trykt udgave: Bind 1 side 22 linje 8

◄ kun er vort Livs Josua ... ind i det forjættede Land : Ifølge ►5 Mos 34,4 fik Moses inden sin død lov at se ind i det forjættede land, Israel, men kom ikke ind i det; efter Moses' død overdrog Gud ledelsen af Israels folk til Josva og befalede ham at drage ind i landet, ►Jos 1,2.

I trykt udgave: Bind 1 side 22 linje 11

◄ Det donner ... Dysten ride : Det dundrer under stridshestene, når de danske kæmper rider om kap. Citat fra omkvæd til strofe 44 og 46 af folkevisen »Turneringen«. Dette er en variation af det alm. omkvæd i visen: »Det donner under Ros, de danske Hofmænd der de udride.« 📖 Udvalgte Danske Viser fra Middelalderen; efter A.S. Vedels og P. Syvs trykte Udgaver og efter haandskrevne Samlinger, udg. af W.H.F. Abrahamson, K. Nyerup og K.L. Rahbek, bd. 1-5, Kbh. 1812-14, ktl. 1477-1481; bd. 1, s. 3-14.

I trykt udgave: Bind 1 side 22 linje 15

◄ Manelser : besværgelser, varsler.

I trykt udgave: Bind 1 side 22 linje 18

◄ Fædrene ... det Sværd : henviser til beretningen om Sigfred i 2. vise om »Verner Rise og Orm Ungersvend« i Udvalgte Danske Viser fra Middelalderen, bd. 1, s. 66ff., strofe 15ff. Det fortælles her, at Orm Ungersvend opsøger sin afdøde fader Kong Sigfred og vækker ham af hans »Søvn saa haard«, da han skal i kamp med »Verner Rise hin stærke«. Orm overtager da »det beste Sværd, som er udi Dannemark«.

I trykt udgave: Bind 1 side 22 linje 18

◄ Palmer ... Erindring : SK genbruger den gamle maler Palmers replik »Leve Genie ... vor Erindring!« fra Thomasine Gyllenbourgs »Extremerne« i Nye Fortællinger af Forfatteren til en »Hverdags-Historie«, udg. J.L. Heiberg ( 21,31), bd. 2, 1835, s. 19f.

I trykt udgave: Bind 1 side 22 linje 21

◄ sympathetiske : medfølende; indlevet, kongenial.

I trykt udgave: Bind 1 side 22 linje 26

◄ Tramp i Gulvet ... kun lidt : kilden ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 1 side 22 linje 30

◄ Cfr. Extremerne : Jf. Thomasine Gyllembourg »Extremerne« i Nye Fortællinger af Forfatteren til en »Hverdags-Historie«, udg. J.L. Heiberg ( 21,31), bd. 2, 1835.

I trykt udgave: Bind 1 side 22 linje 32

◄ den, der har Øren at høre med : jf. ►Matt 11,15 (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 1 side 23 linje 3

◄ Politikens »Candidat-Prosa« : SK gav i en optegnelse fra 1837 en forklaring på udtrykket: »Hvilket velsignet Udtryk Lichtenberg proponerer for 'at betegne de Folks Skrivemaade, der i en vis taabelig Modestil skrive Hverdags-Tanker, hvor idethøieste det bliver udført, som fornuftige Folk allerede have tænkt ved det blotte Ord: Candidatprosa'«, jf. Pap. II A 124. Henvisningen gælder G.C. Lichtenberg 📖 Ideen, Maximen und Einfälle. Nebst dessen Charakteristik, udg. Gustav Jördens, 1. bd. i 2. udg., Leipzig 1831, samt 2. bd. i 1. udg., Leipzig 1830, ktl. 1773-1774; bd. 1, s. 122.

I trykt udgave: Bind 1 side 23 linje 11

◄ Undulation : bølgebevægelse; rådvildhed, ubeslutsomhed. Dialektikken kan kaldes undulerende eller bølgelignende logik. Udtrykket bruges også om naturvidenskabelige bølgeteorier og om retninger i kunsten, der dyrker bølgelinien.

I trykt udgave: Bind 1 side 23 linje 17

◄ Minotaurus : I den gr. sagnverden er Minotauros et uhyre, der er avlet af den kretiske tyr og kong Minos' hustru Pasifaë, og som gemmer sig i labyrinten ved Knossos. Minos tvang Athen til at ofre syv ynglinge til Minotauros, der imidlertid blev besejret af den atheniske kongesøn Theseus.

I trykt udgave: Bind 1 side 23 linje 18

◄ sjunget over deres Vugge : varslet eller profeteret. Henviser til den nordiske mytologis skæbnegudinder, nornerne Urd, Verdande og Skuld (fortid, nutid og fremtid), der ved barnets fødsel bestemte dets skæbne ved at spinde dets livstråd og fæstne den i verden.

I trykt udgave: Bind 1 side 23 linje 22

◄ condenserer : fortætter; sammenfatter.

I trykt udgave: Bind 1 side 23 linje 24

◄ Montanus den Yngre : Thomasine Gyllembourg »Montanus den Yngre« i To Noveller af Forfatteren til »En Hverdags-Historie«, udg. J.L. Heiberg, Kbh. 1837. I optakten til historien refereres til Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus eller Rasmus Berg, Kbh. 1731 (opført på ty. 1742, på da. 1747), jf. Den Danske Skue-Plads ( 21,27) bd. 5.

I trykt udgave: Bind 1 side 23 linje 26

◄ de saa kaldte Bernhardske Noveller : henvisning til Noveller af Carl Bernhard, et pseudonym for den da. forf. Andreas Nicolai de Saint-Aubain (1798-1865), som var halvfætter til J.L. Heiberg og debuterede i Kjøbenhavns flyvende Post. De første beretninger fra samtidens københavnske borgerskab lå tæt på Thomasine Gyllembourgs. Til 📖 Noveller bd. 1-3, Kbh. 1836-37, ktl. U 18, hvis andet bind, 1836, bl.a. rummede den psykologiske roman 📖 Børneballet, blev i 1838 lagt bind 4 med romanen Lykkens Yndling. Om forholdet mellem novelle og roman 20,17.

I trykt udgave: Bind 1 side 24 linje 6

◄ at snakke gammelt : at sludre; føre fornøjelig el. skæmtende tale.

I trykt udgave: Bind 1 side 24 linje 11

◄ med i : (som indgår) i.

I trykt udgave: Bind 1 side 24 linje 15

◄ Assimilations-Proces : tilegnelsesproces.

I trykt udgave: Bind 1 side 24 linje 15

◄ ikkun : alene, blot.

I trykt udgave: Bind 1 side 24 linje 17

◄ uden i : undtagen i.

I trykt udgave: Bind 1 side 24 linje 17

◄ lyriske Udbrud : 26,4.

I trykt udgave: Bind 1 side 24 linje 18

◄ hiin Røst i Ørkenen : Ørken kunne betegne en øde og vildsom egn. Udtrykket spiller dels på sidste linie i den strofe, SK citerer i noten »Og sine Triller i Ørkenen slaaer« ( 24,29), dels på ►Matt 3,3, hvor det om Johannes Døber hedder, at »det er hans Røst, der raaber i Ørkenen« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 1 side 24 linje 19

◄ St. St. Blicher : Steen Steensen Blicher (1782-1848) blev efter teologisk embedseksamen adjunkt på latinskolen i Randers, hvor han selv havde været elev. Fra 1819 til sin død var han præst på egnen, først i det fattige Thorning og siden i Spentrup. Forfatterskabet blev indledt med en overs. af Ossian 1807-09 og nåede sine kunstneriske højdepunkter i naturlyrikken – samt i novellerne, som fra 1824 inspireret af Thieles samlinger af danske folkesagn og Walter Scotts romaner for første gang gav de jyske hedeegne en plads i litteraturen. Jyllandsrejse i sex Døgn, Århus 1817, indledes med en henvendelse til B.S. Ingemann, den eneste samtidige danske digter, som Blicher følte sig nær. Blicher følte sig isoleret i forhold til det københavnske parnas og tog afstand fra den formelle kritik hos J.L. Heiberg, som han betegnede som »Formskærer«. Johanne Luise Heiberg læste imidlertid Blichers »Hosekræmmeren« op på Det kgl. Teater 1832; P.L. Møller slog Blichers navn fast i 1847.

I trykt udgave: Bind 1 side 24 linje 20

◄ hine Noveller saa eiendommelig : karakteristisk for de »Bernhardske Noveller«.

I trykt udgave: Bind 1 side 24 linje 24

◄ den negative Side er aldeles latent : 20,6.

I trykt udgave: Bind 1 side 24 linje 25

◄ Børneballet : 24,6.

I trykt udgave: Bind 1 side 24 linje 28

◄ Stille og mørkladen ... i Ørkenen slaaer : motto på titelbladet til første bind af St. St. Blicher 📖 Samlede Digte bd. 1-2, Kbh. 1835-36, ktl. U 23.

I trykt udgave: Bind 1 side 24 linje 29

◄ autochthonisk : oprindelig; fra gr. autos = selv og chthōn = jord, land, dvs. fra landet selv, indfødt. Det græske ord chthniós = stammende fra, tilhørende jorden, klinger også med.

I trykt udgave: Bind 1 side 25 linje 1

◄ fuldendt Løbet og bevaret Troen : jf. ►2 Tim 4,7.

I trykt udgave: Bind 1 side 25 linje 3

◄ Kornmod : fjerne lyn i horisonten, især i august, når kornet er modnet.

I trykt udgave: Bind 1 side 25 linje 6

◄ Cuiviers Skarpsindighed : Georges de Cuvier (1769-1832), fr. zoolog, grundlagde den sammenlignende anatomi og opstillede en systematisk inddeling af alle dyr i fire grupper efter iagttagelse af deres anatomiske grundtræk. Med sit værk Récherches sur les ossements fossiles, Paris 1812-13, ville han påvise, at man af en enkelt knogle kan rekonstruere en dyreart.

I trykt udgave: Bind 1 side 25 linje 9

◄ givet vor Kikkert de behørige Udtræk : trukket et passende antal af søkikkertens rør ud; fået et passende overblik.

I trykt udgave: Bind 1 side 25 linje 16

◄ temmelig betydelig literair Virksomhed : H.C. Andersen havde inden Kun en Spillemand ( 15,4) offentliggjort flg. bøger: Fodreise fra Holmens Kanal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829, Kbh. 1829; Kjærlighed paa Nicolai-Taarn, eller hvad siger Parterret? Kbh. 1829; Digte, Kbh. 1830; Phantasier og Skizzer, Kbh. 1831; Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz, etc. i Sommeren 1831, Kbh. 1831; Skibet, Kbh. 1831; Vignetter til danske Digtere, Kbh. 1832; Bruden fra Lammermoer, Kbh. 1832; Ravnen, eller Broderprøven, Kbh. 1832; Aarets tolv Maaneder, Kbh. 1833; Samlede Digte, Kbh. 1833; Dronningen paa sexten Aar (oversættelse), Kbh. 1833; Agnete og Havmanden, Kbh. 1834; Improvisatoren, Kbh. 1835; Eventyr, fortalte for Børn, Kbh. 1835; O.T., Kbh. 1836; Sangene i »Festen paa Kenilworth«, Kbh. 1836; Skilles og mødes, Kbh. 1836.

I trykt udgave: Bind 1 side 25 linje 18

◄ hans første Ungdoms ... lyriske Frembringelser : Det første digt, som gjorde H.C. Andersen kendt, var »Det døende Barn«, der blev trykt i A.P. Liunges avis Kjøbenhavnsposten, 25. september 1827, med en overs. til tysk; digtet blev optrykt i J.L. Heibergs Kjøbenhavns flyvende Post, 12. december 1828. SK henviser til Andersens ungdomslyrik, jf. foregående kommentar, idet han spiller på samtidskritikkens karakteristik af denne som lyrisk og barnlig ( 26,4).

I trykt udgave: Bind 1 side 25 linje 21

◄ Choragus : forsanger, korleder.

I trykt udgave: Bind 1 side 25 linje 25

◄ imprimatur : lat. må trykkes. Med denne påtegning gav den statslige censor tilladelse til en bogs udgivelse. Forordningen om censur blev afskaffet med Grundloven i 1849.

I trykt udgave: Bind 1 side 25 linje 29

◄ elegisk : klagende eller rørende.

I trykt udgave: Bind 1 side 25 linje 30

◄ Duodez-Scala : 'Duodez', mindre bogformat, hvor folioarket er delt i 12 blade; her brugt overført, hvorved sidsteleddet betegnes som småt eller ubetydeligt.

I trykt udgave: Bind 1 side 25 linje 30

◄ Af Jorden est Du kommen : første led af det treleddede ritual for »Liig at kaste Jord paa« i 📖 Forordnet Alter-Bog for Danmark, Kbh. 1830, ktl. 381, s. 263. Jf. ►1 Mos 3,19.

I trykt udgave: Bind 1 side 25 linje 33

◄ det Stadium ... det episke : jf. J.L. Heibergs teori om genrernes indlejring i en dialektisk udvikling fra lyrik over epik til drama og om forbindelsen til forfatterens bevidsthedsudvikling i »Svar paa Hr. Prof. Oehlenschlägers Skrift: 'Om Kritiken i Kjøbenhavns flyvende Post, over Væringerne i Miklagard'« ( 20,17).

I trykt udgave: Bind 1 side 26 linje 4

◄ Andersen har oversprunget sit Epos ... Enhver har sit Epos : J.L. Heiberg karakteriserede Fodreise som lyrisk i sin anmeldelse i Maanedsskrift for Litteratur bd. 1, Kbh. 1828, s. 170: »Skriftet bør betragtes som et lyrisk Digt, og i et Saadant bestaaer Skjønheden ofte just deri, at et Indhold, som enten er hverdags eller i det mindste indifferent, ved Poesiens Kraft hæves til Værd og Betydning.« Passagen spiller dels på diskussionen om, hvorvidt enhver har et liv med en historie, som kan fortælles, dels på forholdet mellem fiktion og virkelighed i selvbiografien, jf. fodnotens henvisning til Goethes hovedværk i denne genre, 📖 Dichtung und Wahrheit, 1811-33, i 📖 Goethe's Werke. Vollständige Ausgabe letzter Hand bd. 1-55, Stuttgart og Tübingen 1828-33, ktl. 1641-1668; bd. 24-26, 1829.

I trykt udgave: Bind 1 side 26 linje 9

◄ ephemer : af flygtig interesse, kun dagsaktuel.

I trykt udgave: Bind 1 side 26 linje 20

◄ Becomplimenteren : spøgende omskrivning af komplimenteren.

I trykt udgave: Bind 1 side 26 linje 22

◄ Anticipation : forudgribelse.

I trykt udgave: Bind 1 side 26 linje 28

◄ Dichtung und Wahrheit : ty. digtning og sandhed. I alm. omtale titlen på Goethes selvbiografi Aus meinem Leben, Dichtung und Wahrheit ( 26,9). Desuden brugt som talemåde om en blanding af sandt og usandt.

I trykt udgave: Bind 1 side 26 linje 31

◄ umærket : stille, ubemærket.

I trykt udgave: Bind 1 side 27 linje 1

◄ pythagoræisk Taushed : For at blive indviet i det filosofiske fællesskab, der var indstiftet af den gr. matematiker og filosof Pythagoras (o. 570-497 f.Kr.), måtte disciplen gennem en prøvetid. Diogenes Laërtios beretter derom: »For at prøves, vare de i fem Aar tause, blot opmærksomme Tilhørere af hans filosofiske Lærdomme, og saae ikke Pythagor; fra den Tid kom de i hans Huus og toge Deel i hans personlige Omgang«, jf. 📖 Diogen Laërtses filosofiske Historie, eller: navnkundige Filosofers Levnet, Meninger og sindrige Udsagn, i ti Bøger, overs. af B. Riisbrigh, udg. af B. Thorlacius, bd. 1-2, Kbh. 1812, ktl. 1110-1111; bd. 1, s. 368 (8,10).

I trykt udgave: Bind 1 side 27 linje 8

◄ Samtiden saa poetisk-malerisk ... Kræfter : I sin artikel »Til Hr. Orla Lehmann« i Kjøbenhavns flyvende Post, Interimsblad nr. 87, 10. april 1836, skrev SK polemisk om Lehmanns »Forsøg, der gjøres paa at forflygtige Begrebet af hiin Tids Dygtighed ved at sige: at ofte en i Almindelighed fattig Tid kan føde enkelte store Talenter, ja endog i visse isolerede Retninger ved at concentrere sin Kraft – og aldeles tom er ingen Tid – kan udfolde en vis Dygtighed.« Stedet spiller formentlig på den danske dyrkelse af Napoleon i tiden frem mod 1820.

I trykt udgave: Bind 1 side 27 linje 10

◄ den saa kaldte politiske Periode : 18,23.

I trykt udgave: Bind 1 side 27 linje 18

◄ Gjærings-Periode : periode præget af en social og politisk utilfredshed, som evt. efterfølges af åbent oprør eller revolution, jf. modsætningen mellem »Gjærings-Periode« og »Gjernings-Periode«.

I trykt udgave: Bind 1 side 27 linje 21

◄ Overgangs-Periode : egl. et geologisk fagudtryk; ifølge datidens autoritet, tyskeren A.G. Werner (1749-1817) var »overgangsbjergene« aflejret i en særlig periode mellem urtid og fløtstid ( 27,24). De geologiske fagudtryk i denne passage stammer alle fra Werner eller fra hans elev Henrich Steffens, der bl.a. benytter dem i Indledning til philosophiske Forelæsninger, Kbh. 1803, s. 94-101.

I trykt udgave: Bind 1 side 27 linje 22

◄ Granit-Formationen : I geologien betegner en formation den serie af jordlag, der er afsat inden for en geologisk periode. Det meste granit stammer fra jordens ældste periode, urtiden, og de ældste dannelser, grundfjeldet, består navnlig af denne bjergart. Overført kan »Granit-Formationen« betegne dannelsen af det faste, urokkelige grundlag.

I trykt udgave: Bind 1 side 27 linje 23

◄ Fløse-Formationen : en ældre geologisk betegnelse for visse yngre lagdelte (sedimentære) aflejringer; fløts betegnede også i bjergværkslæren lag af teknisk anvendelige mineraler el. bjergarter, fx skifer og kul. Fløse kaldes tillige unge, flabede mænd; spiller måske på forestillingen om romantikere – det unge, flabede Europa.

I trykt udgave: Bind 1 side 27 linje 24

◄ Tørve-Formationen : I geologisk henseende hører tørvedannelsen til den yngste periode, kvartærtiden; i alm. sprogbrug betegner tørv jordens øverste skorpe af græs og rødder. Udtrykket spiller dels på den nedvurderende brug af 'tørv' som udtryk for noget nedslidt eller kedeligt, jf. 'tørvetriller', dels på samtidens diskussion om en mere effektiv fremstilling af tørv.

I trykt udgave: Bind 1 side 27 linje 25

◄ brasilianske Myretuer ... en Naturforskers Beretning : jf. P.W. Lund »Om de brasilianske Myrers Levemaade. (Udtog af et Brev fra Doctor Lund)« i Dansk Ugeskrift, red. af J.F. Schouw, nr. 38, august 1832, s. 26-36. Det hedder her s. 27: »En talrig Mængde af Smaahøie, som jeg ei veed at sammenligne mere passende med noget, end med de Høie, der findes hist og her paa vore Marker og som ere bekjendte under Navn af Kjæmpehøie, udbrede sig hist og her for den Reisendes Blik og besvære hans Gang«. P.W. Lund opholdt sig sommeren 1831 i Kbh. hos sin yngre bror H.F. Lund, som i 1828 havde ægtet SKs søster Petrea Severine.

I trykt udgave: Bind 1 side 27 linje 26

◄ distingueret sig : adskilt og udmærket sig.

I trykt udgave: Bind 1 side 27 linje 31

◄ Formetørvs-Perioden : 27,25. Formetørv er en bearbejdet tørv, der efter at være æltet med vand formes og tørres på marken. Udviklingen af denne forædlingsproces og den deraf følgende forhøjelse af energiudbyttet var en aktuel bestræbelse i tiden. Udtrykket »Formetørv« kan endvidere spille på en tendens i tiden til at give det formmæssige højeste prioritet.

I trykt udgave: Bind 1 side 27 linje 31

◄ Sed nimis ... caprae : lat. »Men stinkende sved generer de alt for tætpakkede selskaber«. Horats Breve 1, 5, 29, jf. 📖 Q. Horatii Flacci opera, stereotyp udgave, Leipzig 1828, ktl. 1248, s. 232.

I trykt udgave: Bind 1 side 27 linje 32

◄ Grinder : grindehvaler.

I trykt udgave: Bind 1 side 28 linje 1

◄ opsnøfle : om hvalers prustende udånding gennem blæsehullet; udstøde.

I trykt udgave: Bind 1 side 28 linje 2

◄ Franskmændene paa deres Marche over de russiske Stepper : Da Napoleon I (1769-1821) gik ind i Rusland med en hær på over 500.000 mand, trak modstanderne sig tilbage indtil det afgørende slag ved Borodino. Napoleon sejrede og drog ind i Moskva. Under tilbagetoget brød den fr. hær sammen pga. mangel på forsyninger og den strenge kulde.

I trykt udgave: Bind 1 side 28 linje 5

◄ sit venia verbo : lat. man må undskylde ordet.

I trykt udgave: Bind 1 side 28 linje 11

◄ zum Gebrauch für Jedermann : ty. til brug for enhver.

I trykt udgave: Bind 1 side 28 linje 12

◄ in absurdum reducerede : lat. ført tilbage til det urimelige, latterlige. Jf. argumentationsformen »reductio ad (el. in) absurdum«, hvor konsekvenserne af en påstand føres ud i en selvmodsigelse, hvorved det fremgår, at den modsatte påstand er sand.

I trykt udgave: Bind 1 side 28 linje 12

◄ det skaberiske Bliv : sigter til skabelsesberetningen i ►1 Mos 1, hvor Gud på hver af skabelsens seks dage sagde: »Der skal være (...)!« (GT-1740: »Vorde (...)«), fx på den første dag: »Der skal være lys!« ►1 Mos 1,3.

I trykt udgave: Bind 1 side 28 linje 18

◄ vice versa : lat. omvendt.

I trykt udgave: Bind 1 side 28 linje 20

◄ elegiske: 25,30.

I trykt udgave: Bind 1 side 28 linje 25

◄ rolige og svage : rolige og spage (således i nedennævnte værk »Om Grindefangsten paa Færøerne«).

I trykt udgave: Bind 1 side 28 linje 32

◄ Tidsskrift for Naturvidenskaberne ... No. 11 p. 209 : Der citeres fra H.C. Lyngbye »Om Grindefangsten paa Færøerne, tilligemed Bidrag om Grindens Naturhistorie« i Tidsskrift for Naturvidenskaberne, udg. H.C. Ørsted, Hornemann og Reinhard, nr. 11, s. 204-232, bd. 4, Kbh. 1826.

I trykt udgave: Bind 1 side 28 linje 32

◄ Heine : Heinrich Heine (1797-1856), ty. digter, debuterede med Gedichte (1822) og kritiserede i Zur Geschichte der Religion und Philosophie in Deutschland (1834) kristendommen og den tyske idealisme. Heinrich Heine indgik i den løst sammenknyttede litterære bevægelse 'Das junge Deutschland', som bl.a. havde forbilleder i den franske Juli-revolution og den venstrehegelianske bibelkritik.

I trykt udgave: Bind 1 side 29 linje 6

◄ noksom : ganske; alt for.

I trykt udgave: Bind 1 side 29 linje 14

◄ ennuyante : kedsommelige.

I trykt udgave: Bind 1 side 29 linje 15

◄ fortrinlig : fortrinsvis, især.

I trykt udgave: Bind 1 side 29 linje 21

◄ Novelle-Produktivitæt : Romaner og noveller blev i 1830'erne skrevet som markedsprodukter – også Blichers og andre danske forfatteres blev til under indtryk af oversættelseslitteraturens succes.

I trykt udgave: Bind 1 side 29 linje 24

◄ W. Scott : Sir Walter Scott (1771-1832), skotsk forf., hvis historiske romaner fra 1820'erne hurtigt blev oversat til dansk og fik stor indflydelse på bl.a. B.S. Ingemann og H.C. Andersen.

I trykt udgave: Bind 1 side 30 linje 4

◄ Spatium : lat. område, rum.

I trykt udgave: Bind 1 side 30 linje 7

◄ gjennemdeklinere : (gram.) bøje igennem.

I trykt udgave: Bind 1 side 30 linje 8

◄ Casibus : lat. flertal af casus (gram.) forholdsfald; hændelser.

I trykt udgave: Bind 1 side 30 linje 9

◄ Zwielicht : ty. tvelys, dvs. tusmørke, halvlys eller skumring. Ordet anvendes om det tvivlsomme og dobbelttydige, og der spilles formentlig på dette, når SK bruger det som forklaring på »den dobbelte Belysning«, men der henvises også konkret til den sparsomme belysning af samtidens teaterscene, dels nedefra med 'fodlys' på rampen, dels fra oven og siden ved brug af lysekroner og lampetter.

I trykt udgave: Bind 1 side 30 linje 14

◄ Sommer-Forestillingerne paa vort Theater : Det kgl. Theater opførte lettere forestillinger om sommeren, specielt revyer.

I trykt udgave: Bind 1 side 30 linje 15

◄ Sabbath : jødernes hviledag fra solnedgang fredag til solnedgang lørdag. Her tænkes formentlig snarere på sabbatsåret, som ifølge Moseloven skulle afholdes hvert syvende år, og som bl.a. indebar, at markerne skulle ligge brak, ►3 Mos 25,2-4.

I trykt udgave: Bind 1 side 30 linje 22

◄ Nissen ... Ankomst : spiller på den velkendte talemåde »Nissen flytter med«.

I trykt udgave: Bind 1 side 30 linje 23

◄ Fatum : lat. skæbne.

I trykt udgave: Bind 1 side 30 linje 26

◄ qvæler det Gode ... som Tidslerne i Evangeliet : spiller dels på lignelsen om sædemanden, hvor noget af den sæd, han såede, faldt blandt tidsler, der voksede op og kvalte kornet, ►Matt 13,7; dels på lignelsen om ukrudtet i hveden, som en fjende af sædemanden såede, mens folkene sov, og ukrudtet skød op sammen med kornet, ►Matt 13,25.

I trykt udgave: Bind 1 side 30 linje 27

◄ Forknyttelse : forknythed, nedslåethed.

I trykt udgave: Bind 1 side 31 linje 1

◄ Satisfaction : fyldestgørelse, tilfredsstillelse.

I trykt udgave: Bind 1 side 31 linje 2

◄ Lafontaine : 👤August Lafontaine (1758-1831), ty. populærforfatter, af hvem der i begyndelsen af det 19. årh. blev oversat ca. 110 romaner til dansk. De appellerede til lidenskab og sentimentalitet, men ifølge forfatteren var de båret af dyder som »Troskab, Ædelmodighed, Taknemmelighed, ægteskabelig Kiærlighed og huuslig Lykke«. I Kun en Spillemand (KRI s. 118) omtales hesten 'Sonderling' opkaldt efter en af disse romaner.

I trykt udgave: Bind 1 side 31 linje 2

◄ Memento : lat. advarsel, påmindelse.

I trykt udgave: Bind 1 side 31 linje 24

◄ cartesianske Dukker : små hule glasdukker eller -djævle, opkaldt efter den fr. filosof René Decartes (1596-1650), der på latin kaldes Cartesius. De er spærret inde i en beholder med vand, der er lukket med en blære. Ved tryk på blæren synker de i vandet, men stiger igen, når trykket aftager.

I trykt udgave: Bind 1 side 31 linje 25

◄ Indeclinabilitæt : ubøjelighed.

I trykt udgave: Bind 1 side 31 linje 31

◄ in mente : lat. i sindet; i tankerne.

I trykt udgave: Bind 1 side 31 linje 32

◄ dicta probantia : lat. bevisende udsagn, især bibelske.

I trykt udgave: Bind 1 side 31 linje 34

◄ revocare ad leges artis : lat. at indordne under kunstens love, jf. Cicero De oratore 2, 44.

I trykt udgave: Bind 1 side 31 linje 36

◄ Apell til Midten : militær befaling: samling til midten!

I trykt udgave: Bind 1 side 32 linje 3

◄ Hverkenhed : ubestemthed, uafgrænsethed.

I trykt udgave: Bind 1 side 32 linje 8

◄ Transsubstantiation : væsensforvandling, forvandling fra én substans til en anden.

I trykt udgave: Bind 1 side 32 linje 9

◄ Empirie : erfaring, viden vundet ved erfaring.

I trykt udgave: Bind 1 side 32 linje 10

◄ verdenslige : verdslige.

I trykt udgave: Bind 1 side 32 linje 11

◄ Stoicisme : Den stoiske filosofskole, grundlagt af grækeren Zenon o. 300 f.Kr., blev frem til oldtidens slutning af stor betydning både i græsk og romersk tænkning. Stoikernes materialisme er en form for panteisme, idet alt, også menneskets sjæl, forstås som en enhed. De materielle kræfter opfattes som iboende i stoffet og identiske med guddommen (Zeus).

I trykt udgave: Bind 1 side 32 linje 12

◄ at hverken Død ... i Christo Jesu vor Herre : ►Rom 8,38-39 (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 1 side 32 linje 15

◄ Hieroglypher : egl. hellige tegn; oldegyptisk skrift, der kombinerer billed- og lydtegn, blev tydet 1822 af franskmanden J.-F. Champollion (1790-1832). Hieroglyffer betegnede i samtiden gåder, der er svære at løse, eller som her, mere abstrakt, det uforståelige.

I trykt udgave: Bind 1 side 32 linje 22

◄ Veneration : ærefrygt.

I trykt udgave: Bind 1 side 32 linje 23

◄ potenseres : forhøjes; ophøjes.

I trykt udgave: Bind 1 side 32 linje 24

◄ subsumere : indordne.

I trykt udgave: Bind 1 side 32 linje 25

◄ Species : lat. arter.

I trykt udgave: Bind 1 side 32 linje 33

◄ anticipando : lat. foregribende; forlods.

I trykt udgave: Bind 1 side 33 linje 2

◄ en saadan Livs-Anskuelse er for en Roman-Digter : I anmeldelsen af H.C. Andersens romaner Improvisatoren og O.T. i Maanedsskrift for Litteratur bd. 18, 1837, ses romanlæsningen i et dannelsesperspektiv. Den kan føre til »Forhold og Tilstande, der dog ikke siden kunde realiseres« (s. 61), hvorved den usunde påvirkning trænger »lige til Rødderne af det borgerlige Selskabs Træ, som indsugede den usunde Næring« (s. 63). Derfor påhviler det ifølge anmelderen digteren at skrive romaner, som er »en Skole for Livet« og som »indeholde Veiledning for Erfaringen, mangfoldig Berigelse for Forestillingerne og Stof til Følelsens Dannelse« (s. 64).

I trykt udgave: Bind 1 side 33 linje 3

◄ conditio sine qua non : lat. betingelse uden hvilken ikke, dvs. nødvendig betingelse.

I trykt udgave: Bind 1 side 33 linje 4

◄ Aproximation : det at nærme sig eller komme nær til noget, tilnærmelse.

I trykt udgave: Bind 1 side 33 linje 5

◄ demum : lat. i sidste ende.

I trykt udgave: Bind 1 side 33 linje 8

◄ futte ud : At futte brugtes som betegnelse, dels for små knald forårsaget af krudt, ild el. lign., dels for hurtige, iltre bevægelser, der minder om små eksplosioner. SK spiller formentlig på Andersens brug af folkeligt-barnlige udtryk som dette: »'Hvad har han der i Munden!' spurgte Rector, men Philip kunde ikke svare, uden at Røgen maatte futte ud. 'Naa, maaber han' sagde Rector og gav ham En paa Siden af Hovedet, saa Røgen spruttede ud af Næse og Mund. Det saa deiligt ud! Rector selv blev saa fornøiet, at han slap for Notabene!« O.T., Kbh. 1836, 1. del, kap. 2, s. 6f.

I trykt udgave: Bind 1 side 33 linje 11

◄ som Daub bemærker ... gjennem Ideen : Karl Daub, ty. teolog (1765-1836). Stedet er ikke fundet hos Daub, men hos Fr. Baader 📖 Vorlesungen über speculative Dogmatik 1. hæfte, Stuttgart og Tübingen 1828, ktl. 396, s. 80.

I trykt udgave: Bind 1 side 33 linje 16

◄ Laanesætninger: (lære)sætning, som en videnskab låner fra en anden, idet den overlader denne beviset derfor.

I trykt udgave: Bind 1 side 33 linje 23

◄ skrevet ... et mene mene etc. : spiller på beretningen om skriften på væggen i ►Dan 5, hvor det fortælles, at midt under en stor fest, som babylonerkongen Belshassar lod afholde, skrev en finger i kalken på væggen: »mené, mené, teqél, ufarsín.« Ordene er babyloniske og betyder: »talt, talt, vejet, stykker«; dem kunne kongen ikke forstå, og derfor tilkaldte han profeten Daniel, der tydede dem som udtryk for, at Gud havde talt kongerigets dage, at kongen var vejet og fundet for let, og at kongeriget var delt og givet til perserne, ►Dan 5,25-28.

I trykt udgave: Bind 1 side 33 linje 25

◄ f. Ex. O. T. : I H.C. Andersens roman O.T., Kbh. 1836, har hovedpersonen Otto Thostrup, der blev født i Odense Tugthus, tatoveret disse bogstaver på skulderen.

I trykt udgave: Bind 1 side 33 linje 32

◄ Was ich nicht weiß ... Cfr. Grabbe : »Hvad jeg ikke ved, har jeg ikke ondt af, sådan tænker oksen, når den er [særlig] tykhovedet«, jf. den ty. forf. Christian Dietrich Grabbe (1801-36) 📖 Don Juan und Faust. Eine Tragödie, Frankfurt a.M. 1829, ktl. 1670, s. 162. »Was ich nicht weiss, macht mich nicht heiss« er et bevinget ord, brugt i Goethe 📖 Gedichte bd. 1-2 (udg. ubek.), ktl. U 42, jf. Goethe's Gedichte, udg. af G. von Loeper, Berlin 1884, bd. 3, s. 72.

I trykt udgave: Bind 1 side 33 linje 33

◄ Peripatetiker : omkringvandrende eller spadserende, opr. et medlem af skole for spekulativ filosofi og lærde historiske og naturvidenskabelige studier, grundlagt af Aristoteles og opkaldt efter peripatos, spadseregangen i det gymnasium, hvor han underviste.

I trykt udgave: Bind 1 side 34 linje 5

◄ boet paa Bjerget : spiller på udtrykket »paa Bjerget«, der dels kan betyde »på parnasset«, dvs. hele kredsen af danske digtere, dels henviser til den indskrænkede landsby, som det ikke lykkes Erasmus Montanus (Rasmus Berg) at overbevise om, at jorden er rund, jf. Ludvig Holbergs Erasmus Montanus, Kbh. 1731, fx 3. akt, 2. scene: »Her paa Bierget vil ingen troe det; thi hvor kand det være, efterdi Jorden synes jo gandske flak?« ( 23,26).

I trykt udgave: Bind 1 side 34 linje 8

◄ Jorden er saa flad som en Pandekage : Erasmus Montanus' sidste replik, som han tvinges til at udsige, jf. Ludvig Holberg Erasmus Montanus, Kbh. 1731, 3. akt, 5. scene ( 23,26).

I trykt udgave: Bind 1 side 34 linje 9

◄ skjærer Næse og Øren af dem : henviser til den vanærende straf at få afskåret næse og øren, som tidligere blev brugt i forbindelse med tyveri og desertation.

I trykt udgave: Bind 1 side 34 linje 14

◄ Siberien : benyttet overført i betydningen et meget øde eller koldt sted.

I trykt udgave: Bind 1 side 34 linje 15

◄ det af os tidligere med Hensyn til Blicher Udviklede : 24,20 Jf. Af en endnu Levendes Papirer (forkortet LP), SKS 1, 24f.

I trykt udgave: Bind 1 side 34 linje 20

◄ Succession : (række)følge.

I trykt udgave: Bind 1 side 34 linje 22

◄ vindicere : tilbagekræve, igen kræve; hævde eller kræve på en andens vegne.

I trykt udgave: Bind 1 side 34 linje 34

◄ fix Idee : en ofte falsk forestilling, der fastholdes på en overdreven måde; tvangstanke.

I trykt udgave: Bind 1 side 35 linje 1

◄ Salomo ... Alt er forfængeligt : sigter til ►Præd 1,2: »Det er idel Forfængelighed (...) det er altsammen Forfængelighed« (GT-1740). På SKs tid var det den almindelige opfattelse, at Salomo var forfatteren af Prædikerens Bog, som i GT-1740 da også kunne benævnes »Salomo Prædiker«.

I trykt udgave: Bind 1 side 35 linje 10

◄ potenseret : forstærket.

I trykt udgave: Bind 1 side 35 linje 15

◄ immanent : iboende, modsat transcendent.

I trykt udgave: Bind 1 side 36 linje 18

◄ cfr. »kun en Spillemand« 1, 161 : HCA 1. del, s. 161 (KRI s. 102).

I trykt udgave: Bind 1 side 36 linje 25

◄ ellers bliver det et Vindæg : »eller det bliver et Vindæg«, HCA 1. del, s. 160 (KRI s. 102). Et vindæg er et ubefrugtet æg.

I trykt udgave: Bind 1 side 36 linje 26

◄ 1, 160 : HCA 1. del, s. 160 (KRI s. 102).

I trykt udgave: Bind 1 side 36 linje 27

◄ Han anede Perlen i sin Sjæl, Kunstens herlige Perle : HCA 1. del, s. 160: »Kunstens hellige Perle«.

I trykt udgave: Bind 1 side 36 linje 27

◄ Patronatskab : egl. en faders, her en mæcens beskyttelse, værn.

I trykt udgave: Bind 1 side 36 linje 29

◄ Skue : Beskuelse HCA.

I trykt udgave: Bind 1 side 36 linje 30

◄ i fuld Rustning ud af Jupiters Hoved : I antik mytologi berettes om den forunderlige fødsel af krigens, kunstens og videnskabens gudinde Minerva (gr. Athene). Da Jupiter (gr. Zeus) er plaget af stærk hovedpine, må smedeguden Vulcanus (gr. Hefaistos) åbne hans pande med et øksehug. Ud springer Minerva i fuld rustning med skjold og løftet lanse.

I trykt udgave: Bind 1 side 36 linje 31

◄ gaae Skjørteveien : opnå fremgang ved kvinders beskyttelse.

I trykt udgave: Bind 1 side 36 linje 32

◄ gjøre Hovedet kruset : forvirre, fordreje hovedet på.

I trykt udgave: Bind 1 side 36 linje 33

◄ salomoniske Pragt-Herlighed, der klæder Blomsterne : spiller på ►Matt 6,29, hvor Jesus siger, at end ikke Salomo i al sin pragt (GT-1740 »Herlighed«) var klædt som en af markens liljer.

I trykt udgave: Bind 1 side 37 linje 8

◄ Subdivision : underinddeling.

I trykt udgave: Bind 1 side 37 linje 12

◄ hinanden coordinerede : samordnede med hinanden eller indbyrdes forbundne.

I trykt udgave: Bind 1 side 37 linje 12

◄ acquiescere : indvilge; være tilfreds med, slå sig til ro med.

I trykt udgave: Bind 1 side 37 linje 14

◄ palpable : konkrete, håndgribelige.

I trykt udgave: Bind 1 side 37 linje 23

◄ Residuum : lat. rest, bundfald.

I trykt udgave: Bind 1 side 37 linje 25

◄ apostropherende til : påkaldende.

I trykt udgave: Bind 1 side 37 linje 29

◄ blot phænomenologiske Personlighed : den umiddelbart givne personlighed med alle dens meninger og tilbøjeligheder.

I trykt udgave: Bind 1 side 38 linje 2

◄ pia fraus : lat. fromme bedrag. Udtrykket stammer fra beretningen om Iphis i den rom. digter Ovids Metamorphoses (da. Forvandlinger), hvor Ligdus af sin gravide kone ønsker, at dersom barnet bliver en pige, skal det aflives. Det bliver en datter, men moderen udgiver hende for at være en dreng, og således vokser det op: »Løgnen – eller det fromme bedrag – forblev i det skjulte«, jf. 9,711.

I trykt udgave: Bind 1 side 38 linje 14

◄ Partes : lat. roller.

I trykt udgave: Bind 1 side 38 linje 20

◄ Jurisdiction : myndighedsområde ( 40,7).

I trykt udgave: Bind 1 side 38 linje 26

◄ saa godt som ikke kjender Andersen : SK har uden tvivl i 1838 kendt Andersen som optrædende ved og tekstforfatter til arrangementer i Studenterforeningen. De var begge medlemmer af denne forening, SK formentlig fra efteråret 1830.

I trykt udgave: Bind 1 side 38 linje 29

◄ en fyldig, i en friere Verden ... poetisk Oplevede : en fyldig anden potens af det poetiske, som allerede på mange måder er oplevet i første potens, idet denne anden potens skaber sig ind i og bevæger sig i en friere fiktionsverden.

I trykt udgave: Bind 1 side 38 linje 31

◄ &c. : lat. et cetera, og så videre.

I trykt udgave: Bind 1 side 38 linje 36

◄ mercantilsk : handelsmæssig, usædvanlig sideform til merkantil.

I trykt udgave: Bind 1 side 39 linje 2

◄ utilegnede : som ikke er tilegnet nogen.

I trykt udgave: Bind 1 side 39 linje 2

◄ uaffiltrerede : som ikke er siet fra.

I trykt udgave: Bind 1 side 39 linje 3

◄ bosiddende Mand i Kjøbenhavn : fast udtryk i formularer, jf. fx Holberg Hexerie eller blind Allarm ( 21,27), 2. akt, 3. scene: »Ach I got Folk! jeg er jo en boesiddende Mand her i Byen; jeg løber jo ikke bort«.

I trykt udgave: Bind 1 side 39 linje 9

◄ ikkun : kun.

I trykt udgave: Bind 1 side 39 linje 16

◄ Somnambule-Tilstand : søvngængertilstand.

I trykt udgave: Bind 1 side 39 linje 25

◄ Blomster, hvor Han og Hun sidde paa een Stengel : I modsætning til selvbestøvning, dvs. overførelse af pollen inden for en blomst, foregår fremmedbestøvning enten mellem énkønnede blomster på forskellige planteindivider eller som her mellem flerkønnede blomster på samme stængel.

I trykt udgave: Bind 1 side 39 linje 27

◄ stærkere Kløftelse : større afstand eller svælg.

I trykt udgave: Bind 1 side 39 linje 30

◄ Tekniken i det Hele : hentyder formentlig til J.L. Heibergs skelnen mellem den offentlige dom over digtningens poetiske værdi og den professionelle kritiks tekniske bestemmelse af forholdet mellem det konkrete værk og dets genrenorm: »Det Techniske i et Digterværk kalder jeg dets Overeensstemmelse med den Digtart hvortil det hører. Det Poetiske kan ofte være adskilt fra det Techniske. Saaledes kan en Tragedie have et poetisk Stof, og i sin Udførelse vidne om en poetisk Aand; men den kan med alt det forfeile Tragediens Fordringer, thi Digterværket skal ikke blot i Almindelighed være poetisk, men det skal ogsaa i alle Henseender svare til den specielle Modification af Poesien, hvortil det vil henhøre. Et Epos, et Drama skal ikke blot være poetiske, men det første skal tillige være episk, det andet dramatisk. Saaledes er da kun det Techniske Gjenstand for Kritiken; det Poetiske i Almindelighed maa overlades til den umiddelbare Følelse, til den offentlige Dom«, jf. »Svar paa Hr. Prof. Oehlenschlägers Skrift: 'Om Kritiken i Kjøbenhavns flyvende Post, over Væringerne i Miklagard'«, Kjøbenhavns flyvende Post nr. 7, Kbh. 1828, s. 38.

I trykt udgave: Bind 1 side 40 linje 7

◄ Andersen opfatter ved sin Modsætning eller ved et Andet : I samtidskritikken blev det ofte fremhævet som en fejl, at H.C. Andersen brugte 'Idee-Associationer' til at forbinde forestillinger i sine skrifter, jf. fx J.L. Heibergs anmeldelse af Fodreise i Maanedsskrift for Litteratur bd. 1, Kbh. 1829, s. 171.

I trykt udgave: Bind 1 side 40 linje 11

◄ langweilige : ty. langtrukne, kedsommelige.

I trykt udgave: Bind 1 side 40 linje 15

◄ fuldende Løbet : jf. ►2 Tim 4,7

I trykt udgave: Bind 1 side 40 linje 17

◄ acquiescere : 37,14.

I trykt udgave: Bind 1 side 40 linje 22

◄ Omnia ... conscientiam : lat. »Altsammen for at vise sig, ingenting ifølge samvittigheden«. Omvending af formel, kendt hos den rom. forf. Plinius den yngre (63-113), jf. C. Plinii Epistolae et Panegyricus 1, 22, 5, Halle 1789.

I trykt udgave: Bind 1 side 40 linje 28

◄ Meridian : middagskreds; kulmination.

I trykt udgave: Bind 1 side 41 linje 20

◄ paa Barndommen, paa Barnephantasiens : sigter formentlig til samtidskritikkens ofte gentagne karakteristik af Andersen som et barn, jf. anmeldelsen af Fodreise i Dansk Litteratur-Tidende, Kbh. 1829, s. 63f., samt anmeldelsen af Improvisatoren i Dansk Litteratur-Tidende, Kbh. 1835, s. 289f., hvor Andersen kaldes et talent, der endnu har betydeligt at lære om stilistik og sprogrigtighed. Maanedsskrift for Litteratur bd. 3, Kbh. 1830, lægger i anmeldelsen af Andersens Digte, 1830, betydelig vægt på forfatterens ungdom, når han roses for varme og inderlighed i følelsen »og en heldig Gave til umiddelbart at opfatte og med Troskab at giengive øieblikkelige Phænomeners Indtryk paa Phantasie og Hierte; men ogsaa et virkeligt Anlæg til den, imellem Ironie og Følelse svævende, af Phantasie og Vittighed lige meget nærede humoristiske Beskuelse af Livets dybere liggende Forhold«, s. 168.

I trykt udgave: Bind 1 side 41 linje 24

◄ en eller anden speculativ Journal : Der var i tiden en række erklærede spekulative tidsskrifter, fx 📖 Zeitschrift für spekulative Theologie, ktl. 354-357, og 📖 Zeitschrift für Philosophie und speculative Theologie, ktl. 877-911, men der sigtes formentligt særligt til 📖 Perseus, Journal for den speculative Idee, nr. 1-2, Kbh. 1837-38, ktl. 569. J.L. Heiberg, der var udgiver af Perseus, skriver »Til Læserne« om det særlige ved dette spekulative tidsskrift (bd. 1, s. VI): »Umiddelbart nemlig er Ideen tilstede i alt Væsentligt: i Naturen, i Sjæleverdenen, i det Politiske; og ingen ægte Bestræbelse, ligemeget hvad Gjenstand den har, ligemeget i hvad for empiriske Details den forgrener sig, er forladt af sin Idee. Men det er ikke nok, at Ideen er tilstede; den vil ogsaa erkjendes som saadan; da først er den speculativ, er selvbevidst Idee; og det er netop denne Bevidsthed af Ideen, denne Sympathie og daglige Omgang men den, som dette Tidsskrift ønsker at befordre«.

I trykt udgave: Bind 1 side 41 linje 25

◄ Cfr. de 6 første Capitler af Kun en Spillemand : Heri skildres hovedpersonen Christians barndom, fx i HCA 1. del, s. 18 og 15 (KRI s. 16ff.).

I trykt udgave: Bind 1 side 41 linje 28

◄ Mohammed : Muhamed ibn Abdallah ibn Abdel-Muttalib (o. 570-632), arabisk profet og grundlægger af islam.

I trykt udgave: Bind 1 side 41 linje 32

◄ han havde været i den 7de Himmel : Muhamed modtog i 610 den åbenbaring, at han skulle være apostel og advare sine landsmænd om Guds straf, jf. det apokryfe De 12 Patriarkers Testament, Levi 3, et skrift fra o. 100 e. Kr. Forestillingen om de syv kuppelformede himle findes i den jødiske tradition, Talmud, og er formentlig derfra optaget i muslimernes hellige skrift, Koranen.

I trykt udgave: Bind 1 side 41 linje 33

◄ Sopran-Nøgle foran et Tenor-Partie : Nodenøglen, der angiver højeste kvinde- eller drengestemme (eller tilsv. instrument), sættes foran det stykke, der skal fremføres af højeste mandsstemme (eller tilsv. instrument).

I trykt udgave: Bind 1 side 42 linje 2

◄ at en By ... ligesom en By : Som eksempel kunne anføres: »En Fremmed, pludselig henført i denne milde Luft og i denne Yppighed, vilde gjætte paa at være i et sydligere Land; Svendborg Sund mindede ham vist om Donau«, HCA 1. del, s. 50 (KRI s. 37).

I trykt udgave: Bind 1 side 42 linje 9

◄ Partes : lat. roller.

I trykt udgave: Bind 1 side 42 linje 14

◄ oversprang sit Epos : 26,9.

I trykt udgave: Bind 1 side 42 linje 20

◄ Contemplation : beskuelse, indadvendt betragtning; selvfordybelse.

I trykt udgave: Bind 1 side 42 linje 21

◄ necessiterer : nødvendiggør.

I trykt udgave: Bind 1 side 42 linje 25

◄ Recidivers: tilbagefald – især i forbindelse med forbrydelser og sygdom.

I trykt udgave: Bind 1 side 42 linje 26

◄ Praas : lille, tyndt lys, opr. blot en væge dyppet én gang i tællen.

I trykt udgave: Bind 1 side 43 linje 14

◄ Flæb : person, der ofte og tit umotiveret begynder at græde.

I trykt udgave: Bind 1 side 43 linje 17

◄ som i Conjunctiv ... i Indicativ : som vel kan være sandt i det fiktive univers, men som bliver usandt i virkeligheden, jf. at konjunktiv er den verbalform, der benyttes til at udtrykke et ønske eller antagelser i strid med virkeligheden, mens indikativ bruges til at fremsætte udsagn om virkeligheden, der lader sig verificere.

I trykt udgave: Bind 1 side 43 linje 25

◄ rectificerede : berigtigede.

I trykt udgave: Bind 1 side 43 linje 27

◄ 1,156 : HCA 1. del, s. 156 (KRI s. 98f.) Her skildres Christians opmuntring, da han bliver kaldt et geni, der nok skal komme frem: »Han havde ogsaa den samme Forvisning derom, som ethvert andet sandt Genie, der lægger sin Skjæbne i en formuende Mands eller Qvindes Haand, og disse have som oftest Forstand til at vurdere – omtrent som hun havde det!«

I trykt udgave: Bind 1 side 43 linje 33

◄ Gjenstand for Andres Drøftelse : jf. anonym anmeldelse af Improvisatoren og O.T. i Maanedsskrift for Litteratur bd. 18, Kbh. 1837, s. 61-87, formentlig skrevet af F.C. Olsen. I anmeldelsen ankes over Andersens mangel på stringent komposition, der forudsætter forstand og refleksion, men digteren roses for, at han som W. Scott ( 30,4) inddrager den sociale og geografiske omverden i sine skildringer af hovedpersonens dannelsesproces. Problemet er, at digteren ikke kan organisere sine iagttagelser, »hvad Forfatteren tænker sig som hørende til Digtertalentets Uddannelse: at see, føle, erindre og gjengive; hvorved vistnok to vigtige Poster mangle: at tænke og at lære«, s. 70f.

I trykt udgave: Bind 1 side 44 linje 12

◄ paa sit Sted i det Foregaaende : jf. LP, SKS 1, 30ff.

I trykt udgave: Bind 1 side 44 linje 13

◄ Protokol af Døgn-Iagttagelser : dagbog.

I trykt udgave: Bind 1 side 44 linje 20

◄ hans Pen ... slaaer Sladder : snubler over ordene eller spreder urimelig tale.

I trykt udgave: Bind 1 side 44 linje 24

◄ Cfr. 1,146 : HCA 1. del, s. 146 (KRI s. 93). Her sigtes til passagen om naturens kræfter under sørejsen, hvor man passerer Møns Klint og diskuterer guvernantens digt »Beym Anblick der Insel Möen im Mondschein«. Teksten er skrevet under et tidligere ophold i København, hvor forfatterinden havde studeret »Klinten i Molbechs Ungdomsvandringer, hvori den præsenteres i overnaturlig Størrelse«.

I trykt udgave: Bind 1 side 44 linje 32

◄ 1,141 : HCA 1. del, s. 141 (KRI s. 90) »Han var ogsaa Digter, havde i sin Tid skrevet i Aftenposten og Poulsens Nytaarsgave, men pseudonymt«. Der henvises til avisen Aftenposten, som med forskellige navne var blevet udg. i Kbh. siden 1772 samt til Simon Poulsens (1757-1823) antologier Nytaarsgave for Damer, Kbh. 1792-99, fortsat som Nytaarsgave, Kbh. 1800-07.

I trykt udgave: Bind 1 side 44 linje 32

◄ Habit : klædning, dragt, spiller på betydningen af det latinske 'habitus', dvs. (indre) beskaffenhed.

I trykt udgave: Bind 1 side 44 linje 33

◄ Lappeskrædder : skrædder, der udbedrer gamle klæder med klude o.l.; en skrædder, der fusker.

I trykt udgave: Bind 1 side 44 linje 34

◄ underløben Harme : harme, der følger med eller indsniger sig.

I trykt udgave: Bind 1 side 45 linje 18

◄ oblique : fr. skjult, tvetydig.

I trykt udgave: Bind 1 side 45 linje 19

◄ af et eneste Ribbeen ... hele Individet : spiller på ►1 Mos 2,21-22, hvor det berettes, at Gud tog et af Adams ribben og deraf skabte kvinden.

I trykt udgave: Bind 1 side 45 linje 22

◄ understryger : føjer (sig) ind under.

I trykt udgave: Bind 1 side 45 linje 26

◄ Kunstcabinet : et rum, hvor der opbevaredes rariteter og kunstgenstande; et mindre museum. Hentyder muligvis til kongens Kunstkammer, som indtil dets opløsning i særsamlinger 1821 også rummede abnormiteter, der blev regnet for videnskabelige sjældenheder.

I trykt udgave: Bind 1 side 45 linje 33

◄ contraponere sig ligeover for : stiller sig i modsætning til.

I trykt udgave: Bind 1 side 45 linje 36

◄ i Rapport til : i forhold til.

I trykt udgave: Bind 1 side 46 linje 4

◄ pousseret : drevet fremad; hjulpet frem.

I trykt udgave: Bind 1 side 46 linje 8

◄ »Kun en Spillemand« 1,150 : HCA 1. del, s. 150f. (KRI s. 96).

I trykt udgave: Bind 1 side 46 linje 10

◄ 1,156 : HCA 1. del, s. 156f. (KRI s. 98f.).

I trykt udgave: Bind 1 side 46 linje 20

◄ Steffen-Karreet : letlevende dame, hvis tilnavn kan henvise til den folkelige brug af 'karet' i betydningen seng (jf. også kane).

I trykt udgave: Bind 1 side 46 linje 20

◄ dumme Øine ... som ikke kan see : jf. ►1 Mos 27,1, hvor det fortælles om den gamle Isak, at hans »Øine bleve dumme, at han kunde ikke see« (GT-1740; GT-1992 skriver »svage« i stedet for »dumme«).

I trykt udgave: Bind 1 side 46 linje 22

◄ Huus : her med vulgær sidebetydning, bordel eller horehus.

I trykt udgave: Bind 1 side 46 linje 28

◄ cfr. 1,151 : HCA 1. del, s. 151 (KRI s. 96); jf. tillige HCA 1. del, s. 156 (KRI s. 98).

I trykt udgave: Bind 1 side 46 linje 28

◄ tilfældige Idee-Associationer : Begrebet 'idéassociation' stammer fra den eng. filosof John Locke (1632-1704), der brugte det om det forhold, at et bestemt psykologisk element fremkalder et andet, fx ved lighed. SK bruger begrebet nedvurderende og er på linie med J.L. Heibergs anmeldelse af Fodreise i Maanedsskrift for Litteratur bd. 1, Kbh. 1829, s. 171, hvor idéassociationen kaldes »den sletteste Ledestjerne, som Phantasien kan vælge sig, deels fordi den er triviel (...), deels fordi den er continueerlig i det Uendelige«. Begrebet idéassociation bærer også anmeldelsen af Andersens Phantasier og Skizzer i Maanedsskrift for Litteratur bd. 6, Kbh. 1831, jf. s. 127: »den Frihed, hvormed Tanker og Følelser skulle synes at opstaae og følge hinanden i lyrisk Begeistring, maa beroe paa en naturlig Ideeassociation«.

I trykt udgave: Bind 1 side 47 linje 12

◄ Niels : jf. HCA 1. del, s. 110-118 (KRI s. 72-76); HCA 2. del s. 124f. (KRI s. 176f.).

I trykt udgave: Bind 1 side 47 linje 13

◄ Pastor Patermann : HCA 2. del, s. 80 (KRI s. 125) samt HCA 2. del, s. 129f. (KRI s. 180f.).

I trykt udgave: Bind 1 side 47 linje 18

◄ Udbrud og Yttringer mod hende : fx HCA 2. del, s. 17 (KRI s. 113). Desuden HCA 2. del, s. 96-99 (KRI s. 160); HCA 2. del, s. 118 (KRI s. 173); HCA 2. del, s. 130 (KRI s. 180); HCA 3. del, s. 77 (KRI s. 243), HCA 3. del, s. 106 (KRI s. 260).

I trykt udgave: Bind 1 side 47 linje 20

◄ 2,113 : HCA 2. del, s. 113 (KRI s. 171).

I trykt udgave: Bind 1 side 47 linje 23

◄ Balles Lærebog : den gængse betegnelse for 📖 Lærebog i den evangelisk-christelige Religion, indrettet til Brug i de danske Skoler, udarbejdet af Nicolaj Edinger Balle (1744-1816), Sjællands biskop 1783-1808, i samarbejde med Christian B. Bastholm (1740-1819), hofprædikant 1777-1800, kgl. konfessionarius 1782-1800. »Balles Lærebog«, Kbh. 1791, blev autoriseret samme år og var indtil 1856 den officielle lærebog i skolernes kristendomsundervisning og kirkernes konfirmationsforberedelse. SK havde en udgave fra 1824, ktl. 183.

I trykt udgave: Bind 1 side 47 linje 24

◄ Psalmebogen ... Poesiens duftende Blade : Der sigtes formentlig til Evangelisk-kristelig Psalmebog til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt, Kbh. 1798, som blev autoriseret samme år og således afløste Psalme-Bog eller En Samling af gamle og nye Psalmer (også kendt som »Guldbergs Salmebog«) fra 1783. Evangelisk-kristelig Psalmebog, som var udarbejdet på initiativ af N.E. Balle, var stærkt præget af oplysningstidens betoning af fornuften. I begyndelsen af det 19. årh. blev salmebogen kritiseret for at mangle poetisk kraft.

I trykt udgave: Bind 1 side 47 linje 24

◄ den Mangfoldighed ... her hjemme : I 1820'erne og 1830'erne blev Evangelisk-kristelig Psalmebog hårdt angrebet både af de gudelige vækkelser og fra grundtvigsk hold, og en række salmesamlinger så dagens lys, fx B.S. Ingemann Høimesse-Psalmer til Kirkeaarets Helligdage, Kbh. 1825; Harpen, en Psalmebog ved N.J. Holm, Kbh. 1829; Udvalg af Danske Psalmer ved L.C. Müller, 1831; Historiske Psalmer og Riim til Børne-Lærdom ved L.C. Hagen, Kbh. 1832; og N.F.S. Grundtvig Sang-Værk til den Danske Kirke bd. 1, Kbh. 1836-37. Det brud med traditionen, som Evangelisk-kristelig Psalmebog indebar, søgte biskop J.P. Mynster at råde bod på ved i 1843 at udsende Udkast til et Tillæg til den evangelisk-christelige Psalmebog, som blev autoriseret i 1845.

I trykt udgave: Bind 1 side 47 linje 28

◄ Cfr. 3,16 : HCA 3. del, s. 16 (KRI s. 209).

I trykt udgave: Bind 1 side 47 linje 29

◄ Paginaet: lat. side.

I trykt udgave: Bind 1 side 47 linje 33

◄ Silvio Pellico: le mie Prigioni : Silvio Pellico (1789-1854), ital. patriot, skildrede i Le mie prigioni, Milano 1832 (da. overs. Mit Fangenskab, Kbh. 1843), de lidelser, han gennemgik under sit otte-årige fængselsophold i fæstningen i Spielberg og i Venedigs blykamre. Han blev arresteret af østrigerne 1820 og anklaget for tilknytning til Carbonári, en frimurerorganisation, der kæmpede for Italiens nationale enhed og uafhængighed. H.C. Andersen citerer bogen: 📖 Silvio von Saluzzo Pellico's sämmtliche Werke in einem Bande, overs. af K.L. Kannegiesser und Hieronymus Müller, Zwickau 1835, ktl. 1931; jf. HCA 2. del, s. 15 (KRI s. 112).

I trykt udgave: Bind 1 side 47 linje 33

◄ en Figur ... Recepter : Recepter på medicin indledes traditionelt med tegnet R, ℞ eller ♃, der angives at betyde 'tag' (jf. lat. recipe), men som i antikkens Rom var en påkaldelse af Jupiter. De første kristne læger erstattede dette tegn med et † eller IHS (lat. Jesus hominus salvator eller In hoc signo), der senere er skrevet med tegnet #

I trykt udgave: Bind 1 side 48 linje 25

◄ loci communes : lat. almensætninger, en betegnelse i retorikken for almene temaer, der kan danne grundlag for argumenter; talemåder; banaliteter.

I trykt udgave: Bind 1 side 48 linje 28

◄ &c. : lat. et cetera, og så videre.

I trykt udgave: Bind 1 side 48 linje 28

◄ Digtere af Anden-, Tredie- og Saavidere-Rang : spiller på Rangforordningen ( 18,28), hvor embedsmænd og andre betitlede personer blev placeret i ni rangklasser med underinddeling.

I trykt udgave: Bind 1 side 48 linje 31

◄ paa et Haar ligne den i Sind og Skind : nøjagtig ligner den såvel af indre som af ydre. Blanding af to faste udtryk med næsten ens betydning: 'På et hår', dvs. helt, ganske, er koblet til 'i sind og skind', dvs. det indre og det ydre.

I trykt udgave: Bind 1 side 49 linje 7

◄ 1,118 : HCA 1. del, s. 118 (KRI s. 77).

I trykt udgave: Bind 1 side 49 linje 12

◄ Æselet træder tidt paa den bedste Blomst : citat fra HCA 1. del, s. 118 (KRI s. 77). Om Andersen her skjult citerer en anden forfatter har ikke kunnet afgøres.

I trykt udgave: Bind 1 side 49 linje 12

◄ 2,150 : HCA 2. del, s. 150 (KRI s. 193).

I trykt udgave: Bind 1 side 49 linje 13

◄ Statsgjælden fik en Læk : alluderer til den finansdeputerede Chr. Birchs (1760-1829) bedragerier over for statskassen, der blev afsløret 1820. Bedragerierne forøgede statsgælden med 1/2 mio. rigsbankdaler ( 54,7).

I trykt udgave: Bind 1 side 49 linje 14

◄ Dr. Dampe : J.J. Dampe (1790-1867), dr.phil., stiftede under enevælden et hemmeligt forbund til indførelse af en fri forfatning, blev dødsdømt for højforræderi og majestætsfornærmelse, men benådet med fængsel på livstid. Afsonede dommen 1821-42, fik amnesti i 1848.

I trykt udgave: Bind 1 side 49 linje 14

◄ 1,114. : HCA 1. del, s. 114 (KRI s. 75).

I trykt udgave: Bind 1 side 49 linje 19

◄ svævede over : svævede høit over HCA.

I trykt udgave: Bind 1 side 49 linje 20

◄ 2,119 : HCA 2. del, s. 119f. (KRI s. 174).

I trykt udgave: Bind 1 side 49 linje 23

◄ Hos hende begyndte den straussiske Fordunstning : HCA: »... begyndte hos hende.« Fordunstning eller fordampning indebærer, at et stof omdannes til sin luftform. Der hentydes til, at den tyske teolog D.F. Strauss (1808-74) i Das Leben Jesu (1835) beskrev evangelierne som myter – en opfattelse, der blev fulgt op af den senere bibelkritik.

I trykt udgave: Bind 1 side 49 linje 24

◄ som den, der : som den HCA.

I trykt udgave: Bind 1 side 49 linje 26

◄ hos Enkelte i Tydskland : sigter til 1830'ernes fritænkerbevægelse 'Das junge Deutschland' ( 29,6).

I trykt udgave: Bind 1 side 49 linje 26

◄ 2,129 : HCA 2. del, s. 129f. (KRI s. 180).

I trykt udgave: Bind 1 side 49 linje 27

◄ hellenistisk : hellenisk HCA.

I trykt udgave: Bind 1 side 49 linje 28

◄ Inquisiten : den person, som er anklaget af inkvisitionen, dvs. den domstol, der i den romersk-katolske kirke skulle finde og straffe kættere.

I trykt udgave: Bind 1 side 49 linje 31

◄ cfr. 3,86 : HCA 3. del, s. 86 (KRI s. 249).

I trykt udgave: Bind 1 side 49 linje 35

◄ i Herrens Frygt : i ærefrygt for Herren. Spiller formentlig på ►Ordsp 1,7: »Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Viisdom og Tugt« (GT-1740).

I trykt udgave: Bind 1 side 50 linje 2

◄ Selbstzweck : ty. formål i sig selv.

I trykt udgave: Bind 1 side 50 linje 3

◄ Annex : lat. tillæg.

I trykt udgave: Bind 1 side 50 linje 8

◄ affurede : som er afgrænset med en (plov)fure.

I trykt udgave: Bind 1 side 50 linje 10

◄ arbitrair-pavelig : ved pavens skøn fastlagt.

I trykt udgave: Bind 1 side 50 linje 11

◄ Demarcations-Linie : afgrænsning af det landområde omkring en fæstning eller by, hvor byggeriet var begrænset af hensyn til muligheden for at skyde fra fæstningsværkerne. I folkeretten brugt om grænsen til ingenmandsland mellem to stater.

I trykt udgave: Bind 1 side 50 linje 12

◄ Udenværk : fæstningsbygning mellem fæstningens hovedvold og glaciset, dvs. den skrånende vold uden for fæstningsværkets grav.

I trykt udgave: Bind 1 side 50 linje 14

◄ Detachement : fr. mindre troppestyrke ofte sammensat af flere våbenarter med særlig opgave og uden forbindelse til hovedstyrken.

I trykt udgave: Bind 1 side 50 linje 14

◄ vindicere : tilbagekræve; igen kræve.

I trykt udgave: Bind 1 side 50 linje 24

◄ ene herskende : Eneherskende HCA.

I trykt udgave: Bind 1 side 50 linje 32

◄ Protestantisme (?) : Spørgsmålstegnet er SKs.

I trykt udgave: Bind 1 side 50 linje 33

◄ Naomis Reise : HCA 3. del, s. 57-77 (KRI s. 233-243).

I trykt udgave: Bind 1 side 50 linje 33

◄ Bedested : hvilested på rejse, fx kro.

I trykt udgave: Bind 1 side 51 linje 6

◄ Lygtemænd : lysfænomer ved moser og enge; de i folketroen overnaturlige væsener med lygter, som søgte at lokke mennesker efter sig ud i moser og enge.

I trykt udgave: Bind 1 side 51 linje 10

◄ besynderlig Emphasis : særligt eftertryk.

I trykt udgave: Bind 1 side 51 linje 14

◄ 1 D. Pag. 60 : HCA 1. del, s. 60 (KRI s. 43).

I trykt udgave: Bind 1 side 51 linje 17

◄ Berberissens: Buske af berberis-familien er mellemvært for svampen sortrust, der angriber korn.

I trykt udgave: Bind 1 side 51 linje 21

◄ Papaver : valmue, formentlig den hvidblomstrende papaver somniferum.

I trykt udgave: Bind 1 side 51 linje 23

◄ efter Aar : efter et Aar HCA.

I trykt udgave: Bind 1 side 51 linje 23

◄ Tonernes Gud ... Tidsgudindernes Sang : måske henvisning til græsk mytologi, hvor muserne værnede enhver kunstnerisk, herunder musisk, virksomhed.

I trykt udgave: Bind 1 side 51 linje 35

◄ Daab. : Daab? HCA.

I trykt udgave: Bind 1 side 52 linje 4

◄ Hertugen af Reichstadt : Francois Charles Joseph Bonaparte eller Napoleon II (1811-32) blev ved fødslen udråbt til konge af Rom af faderen Napoleon I, der efter sin tilbagetræden i 1814 og igen efter de 100 dages kejserdømme overlod ham magten. Titlen blev ikke anerkendt af de sejrende, europæiske magter. Drengen voksede op i Wien hos morfaderen kejser Frants, som udnævnte ham til Hertug af Reichstadt i 1818.

I trykt udgave: Bind 1 side 52 linje 5

◄ faae ham til Live : bringe ham til live HCA.

I trykt udgave: Bind 1 side 52 linje 6

◄ salomoniske Sværd : spiller på beretningen om Salomos dom i ►1 Kong 3,16-27: To skøger, der boede i samme hus, kom til Salomo og søgte hans dom; de havde begge født et barn, men det ene døde, og nu gjorde de begge krav på det andet. Salomo beordrede et sværd hentet for at hugge det levende barn i to stykker, så de to skøger hver kunne få en halvdel. Den ene kvinde bad for barnets liv og var rede til at give det fra sig. Da fældede Salomo den dom, at det var hende, der var dets mor og skulle have det.

I trykt udgave: Bind 1 side 52 linje 14

◄ Spurv med Bogguld paa Vingerne : spurv med bladguld på vingerne. Spurve skildres oftest som fattige og uanseelige. Her henvises måske til gulspurven, hvis gule farve dog især findes på hovedet og undersiden.

I trykt udgave: Bind 1 side 52 linje 16

◄ Sneeflokken : snefnugget.

I trykt udgave: Bind 1 side 52 linje 20

◄ rivende : rindende HCA.

I trykt udgave: Bind 1 side 52 linje 20

◄ men larmende : Men kommende HCA.

I trykt udgave: Bind 1 side 52 linje 22

◄ Tryllesang : Trøstesang HCA.

I trykt udgave: Bind 1 side 52 linje 25

◄ dønende : drønende HCA.

I trykt udgave: Bind 1 side 52 linje 26

◄ Thorseng : poetisk betegnelse for Tåsinge, der i Knytlinga Saga kaldes Valdemars Jordebog Thosland. Førsteleddet er næppe som alm. antaget forbundet med gudenavnet Thor.

I trykt udgave: Bind 1 side 52 linje 31

◄ oftere : temmelig ofte.

I trykt udgave: Bind 1 side 53 linje 3

◄ naturlig : medfødt.

I trykt udgave: Bind 1 side 53 linje 3

◄ Husvalelse : opmuntring, trøst.

I trykt udgave: Bind 1 side 53 linje 6

◄ Sagnet om Venusbjerget : HCA 1. del, s. 73f. (KRI s. 50) og s. 95 (KRI s. 62). Det middelalderlige sagn om Venusbjerget var yndet stof i den romantiske litteratur; sagnet er knyttet til flere ty. bjerge, hvor man mente, at fru Venus holdt hof med dem, hun havde bjergført og dermed frataget deres salighed. Sagnet har ældre rødder, men er udfoldet i brydningen mellem religiøsitet og verdsligt i det 12. årh.'s ty. minnesagn.

I trykt udgave: Bind 1 side 53 linje 9

◄ Paganini : Nicolò Paganini (1782-1840), ital. violinvirtuos, hvis suveræne tekniske færdigheder, dæmoniske fremtoning og romantiske kunstnerattitude gjorde ham til én af den nyere musikhistories mest legendariske og tilbedte skikkelser.

I trykt udgave: Bind 1 side 53 linje 11

◄ Amphion : søn af Zeus og Antiope; blev efter fødslen sat ud på et bjerg og her fundet af en hyrde, som uddannede ham til ypperlig sanger og mester i at spille på lyre (sml. HCA s. 37 og KRI s. 30).

I trykt udgave: Bind 1 side 53 linje 12

◄ Ole Bull : Ole Bull (1810-80), norsk violinvirtuos, hørte Paganini under sit første ophold i Paris 1831 og brød året efter igennem til berømmelse overalt i Europa. Koncerterede også med succes i Nordamerika og blev amerikansk statsborger. Blev ofte sammenlignet med Paganini og havde som denne et sind præget af meget svingende, modsætningsfyldte stemninger. H.C. Andersen oplevede først en koncert med Bull 4. november 1838 i Kbh. Efter godt en uge mødte han Bull på gaden og forærede ham et eksemplar af Kun en Spillemand med dedikation.

I trykt udgave: Bind 1 side 53 linje 12

◄ Jubals Kunst : Ifølge ►1 Mos 4,21 blev Jubal stamfader til alle dem, der spiller på citer og fløjte (GT-1740 »Harpe og Orgel«).

I trykt udgave: Bind 1 side 53 linje 12

◄ Lydhullet : klokketårnets åbne vindue, glamhullet.

I trykt udgave: Bind 1 side 53 linje 29

◄ de ulyksalige Krampetilfælde : Det ulykkelige Krampetilfælde HCA 1. del, s. 62, samme 1. del, s. 65 »det ulykkelige Krampetilfælde« (KRI s. 44 hhv. s. 46).

I trykt udgave: Bind 1 side 53 linje 33

◄ gjøre hans Øre mere aabent : blev Øret mere aabnet HCA 1. del, s. 62, KRI s. 44.

I trykt udgave: Bind 1 side 53 linje 34

◄ anticipando : lat. foregribende.

I trykt udgave: Bind 1 side 53 linje 35

◄ 2 D. p. 20 : 2. del, s. 20f. (KRI s. 115).

I trykt udgave: Bind 1 side 54 linje 5

◄ Rigsbankdaler : dansk møntfod indført som afløser for Courantdaler i forbindelse med statsbankerotten 1813. Courantsedlernes værdi blev ved bankerotten reduceret til 5/48 af deres pålydende sølvværdi, mens 6 Rigsdaler Courant blev ombyttet med 1 Rigsbankdaler.

I trykt udgave: Bind 1 side 54 linje 7

◄ Icarus-Vinger : Ifølge græsk mytologi blev Ikaros og hans far Daidalos spærret inde i labyrinten på Kreta. For at flygte frembragte faderen vinger, der var fæstet med voks. Ikaros druknede, fordi vokset smeltede, da han kom solen for nær.

I trykt udgave: Bind 1 side 54 linje 7

◄ gav Socrates Gift : Den gr. filosof Sokrates (469-399 f.Kr.) blev henrettet med gift efter at være dømt for at antage andre guder end de af staten anerkendte og at forføre og fordærve ungdommen.

I trykt udgave: Bind 1 side 54 linje 11

◄ Christus en Tornekrone : Ifølge ►Matt 27,27-31 satte de romerske soldater en krone af torne på Kristi hoved i forbindelse med Pilatus' domsafhøring.

I trykt udgave: Bind 1 side 54 linje 12

◄ sans comparaison : fr. uden sammenligning (i øvrigt).

I trykt udgave: Bind 1 side 54 linje 12

◄ sølle Skrog : HCA 1. del, s. 61 (KRI s. 44).

I trykt udgave: Bind 1 side 54 linje 13

◄ tager endog til Takke : HCA 2. del, s. 29 og 31. (KRI s. 124).

I trykt udgave: Bind 1 side 54 linje 21

◄ Luzie og Naomi : de to kvindeskikkelser, som spejler og kommenterer Christians udvikling. Naomi, barndomskæresten fra Svendborg, vælger kunstberideren Ladislaus og et elegant, internationalt og følelseskoldt liv. På vej til et besøg på en dansk herregård møder hun på romanens sidste side Luzie og hendes mand og børn, som følger Christians kiste.

I trykt udgave: Bind 1 side 54 linje 24

◄ behager han ... stortalende Drømmerier : jf. HCA 2. del, s. 68-71 (KRI s. 146-148).

I trykt udgave: Bind 1 side 54 linje 25

◄ som Joseph i dennes skjønne Forhold til sine Brødre : Der sigtes til Josefs drømme om, hvordan hans elleve brødres neg samlede sig om hans neg og bøjede sig for det, og hvordan solen og månen og elleve stjerner bøjede sig for ham, som tegn på hans kommende magt, ►1 Mos 37,5-11.

I trykt udgave: Bind 1 side 54 linje 27

◄ Livré-Tjenere : tjenere klædt i en uniformslignende tjenestedragt, som deres overordnede har givet (leveret) dem.

I trykt udgave: Bind 1 side 54 linje 32

◄ Æspeløv : bladene af æspe- eller aspetræet, dvs. poppelen.

I trykt udgave: Bind 1 side 54 linje 33

◄ ligefra Jødens Huus til hans Stedfaders : Jødens hus, Naomis barndomshjem, brænder i bogens 1. del, kap. 3; stedfaderen sælger Christians violin i 1. del, kap. 12, hvor Christian også løber hjemmefra.

I trykt udgave: Bind 1 side 54 linje 36

◄ blive hjemme : HCA 2. del, s. 105 (KRI s. 166).

I trykt udgave: Bind 1 side 55 linje 2

◄ tredie Bind : HCA 3. del (KRI s. 203-275).

I trykt udgave: Bind 1 side 55 linje 4

◄ de faa Sider : I 3. del handler kun kap. 4, slutningen af kap. 9 og et par sider (HCA s. 23 og 82f.) om Christian.

I trykt udgave: Bind 1 side 55 linje 5

◄ 1 D. p. 70 : HCA 1. del, s. 70 (KRI s. 48f.).

I trykt udgave: Bind 1 side 55 linje 10

◄ havde seet, : havde seet ude, HCA.

I trykt udgave: Bind 1 side 55 linje 12

◄ gjorde da : gjorde da sine HCA.

I trykt udgave: Bind 1 side 55 linje 12

◄ 12 Aar nemlig : HCA 3. del, s. 83 (KRI s. 247) og 116 (KRI s. 266), det flg. 3. del, s. 116-118 (KRI s. 266-268).

I trykt udgave: Bind 1 side 55 linje 14

◄ vistnok : afgjort, helt sikkert.

I trykt udgave: Bind 1 side 55 linje 21

◄ hører til de Hellige : Det fortælles i 3. del, kap. 9, at Christian kommer i en af de gudelige eller 'hellige' lægmandsforsamlinger, der blev forfulgt indtil religionsfriheden blev indført med grundloven 1849. Herefter blev de anerkendte trossamfunds forhold ordnet ved lov.

I trykt udgave: Bind 1 side 55 linje 25

◄ Sprichwort : ty. ordsprog; mundheld.

I trykt udgave: Bind 1 side 55 linje 27

◄ tage sig : finde sig tilrette.

I trykt udgave: Bind 1 side 55 linje 28

◄ fare afsted ... Hjerternes Historie : H.C. Andersen var en af datidens mest berejste danske forfattere. Hans første udenlandsrejse gik sommeren 1831 til Tyskland. I april 1833 drog han ud på den store dannelsesrejse til Tyskland, Frankrig, Schweitz, Italien og Østrig og kom først tilbage til Kbh. i august 1834. I sommeren 1837 rejste han i Sverige med Göteborg og Stockholm som hovedstationer. SK hentyder muligvis også til selve romanen, hvor køreture i karet spiller en afgørende og symbolsk rolle, jf. 1. dels kap. 4, hvor Naomi som barn bringes ud i den vide verden og 3. dels kap. 9, hvor hun i slutningen vender hjem og passerer Christians begravelsesfølge.

I trykt udgave: Bind 1 side 55 linje 30

◄ Sagnet om Venusbjerget : 53,9.

I trykt udgave: Bind 1 side 56 linje 2

◄ 3, 65 : HCA 3. del, s. 65 (KRI s. 237).

I trykt udgave: Bind 1 side 56 linje 4

◄ Gudfaderen hænger sig : HCA 1. del, s. 129 (KRI s. 83).

I trykt udgave: Bind 1 side 56 linje 5

◄ obliquet : indirekte udtalt; skjult.

I trykt udgave: Bind 1 side 56 linje 17

◄ ecclesia pressa : lat. den undertrykte kirke; om trossamfund uden fri eller offentlig religionsudøvelse.

I trykt udgave: Bind 1 side 56 linje 31

◄ Passat : vind, blæst.

I trykt udgave: Bind 1 side 57 linje 3

◄ sympathetisk Blæk : en særlig slags blæk, der først bliver synligt, når det påvirkes af varme, kemikalier eller lign.

I trykt udgave: Bind 1 side 57 linje 6